onsdag den 23. maj 2012

Husk væske!

Det er for alvor blevet sommer, og de lange ture uden væskeindtag er sat på standby. Normalt løber jeg aldrig med væske på ture under 20-25 km, og om vinteren kan de sagtens være på 30 km, men når solen bager som i disse dage, tager jeg vand med, når turen er længere end 1 time. Jeg har flere væskerygsække, men for mig er det lidt overkill med 1½ l. væske til en tur på et par timer, så jeg har købt et væskebælte.

Valget faldt på Nathan Speed 2, købt på Løbeshop.dk for 240 kr. Jeg sprang til, da de tilbød fragtfri lev. i weekenden. Der er ofte gode tilbud på tøj, sko og udstyr, så det er en god idé at tilmelde sig deres nyhedsmail. Hurtig levering og fin service. Jeg bestilte søndag aften, så bæltet blev afsendt mandag med lev. tirsdag. Desværre havde de sendt model Speed 1½, men en opringning betød, at de samme dag afsendte det rigtige bælte + returkuvert, som blev modtaget i dag. Jeg fik dog ikke brugt bæltet i dag, da turen kun var på 10 km, men der skal nok komme en vurdering på et senere tidspunkt.



I aften er der guldkamp i Farum Park, og jeg har måtte høre for, at jeg var iført en laksefarvet T-shirt på Brøndby Stadion, så det har jeg naturligvis gjort noget ved. Jeg har stadig ikke købt en fantrøje, men jeg har fundet min røde T-shirt, fra jeg løb mit første marathon. Første marathon og første mesterskab. Så bliver symbolikken ikke meget bedre :-)

3 kommentarer:

  1. Jeg købte i sommers et Nathan med 4 flasker 2 med gul tud og 2 med grå - så de har lidt forskellige drikkemekanisme til 99kr på Rungsted Havn nede i deres Kajak butik.

    Du kan jo høre om de stadigvæk handler dem.

    Det var noget med, som jeg husker det, at de var importør af Nathans produkter.

    SvarSlet
  2. Spurgte i dag dernede - de har dem ikke længere, så det er et "no go"...

    SvarSlet