I går fik jeg sprunget let og elegant hen over det faktum, at jeg (for gud ved hvilken gang!) snublede og vred om på venstre ankel om søndagen, da jeg løb i skoven. Det er altså også for dårligt, at de ikke får fjernet de vilde trærødder på skovstierne, så klodsede løbere ikke falder over dem konstant ;-)
Det skete omkring 8 km, og efter ca. 5 min.s snak med mig selv (der er slettet af censuren) kunne jeg løbe videre. Det gik fint de næste 10 km over Høsterkøb og Isterød, men på vej gennem Birkerød begyndte jeg at mærke lidt ømhed. Jeg valgte derfor at afkorte turen fra de planlagte 30 km og løb hjemad. Det blev til 22 km efterfulgt at en aften med foden i komprilanbind på sofaen. Den er stadig lidt øm, men det er heldigvis ikke så voldsomt som sidste gang, jeg vred om. Som Anders skrev til mig, bør jeg overveje at løbe i en gummicelle fremover!
En lille rettelse: Jeg fik byttet om på mine 2 x 10K løb i går. Det er Hørsholm-løbet om lørdagen og I FORM-løbet om søndagen. Det er faktisk først lige gået op for mig, fordi arr. i Hørsholm har skrevet en rettelsesmail, at løbet naturligvis ikke er søndag, som de havde skrevet i den sidst udsendte mail, men lørdag. Uha, for jeg ville være taget til Frederiksberg lørdag!
I mindet om min mor der ville være fyldt 75 år i dag |
Hej May-Britt
SvarSletDet er en super fin bog, hun er meget inspirerende at læse om.
13 sejre ud af 13 på ironman distancen og rygterne vil vide at hun desværre er gået på pension..... En sportsmand m/k som satte en ny standard til hvert stævne hun stillede op i.....
Hilsen
Kim Rosenberg
Det læste jeg i et interview i The Gurdian i forbindelse med udgivelsen af bogen. Hun melder i hvert fald fra i 1-2 år.
SletInterviewet kan læses her: http://www.guardian.co.uk/sport/2012/feb/20/chrissie-wellington-ironman-triathlete