mandag den 5. marts 2012

Rød/hvide farver

Min ankelskade trækker lidt i langdrag, så den var nok lidt værre, end jeg troede, men det går dog stadig godt fremad. Jeg vil sige, den er 90 % i orden. Der er stadig lidt ømhed i begyndelsen af løbeturen, men slet ikke i nærheden af niveauet fra sidste uge. Jeg er derfor overhovedet ikke betænkelig ved at træne, men jeg er selvfølgelig stadig meget opmærksom. I onsdags skrev jeg om min begrundelse for ikke at bruge støttebind/optapening. I dag læste jeg et indlæg af Kenneth fra Multitesta der er nået frem til samme konklusion, men på den dyre måde.

Foråret lader vente lidt på sig, men endnu et tegn på lunere tider er på vej med posten: mit forårsløbetøj fra Newline. Den rød/hvide serie, som jeg venter med længsel, forventes at komme i morgen :-D

Apropos rød/hvide farver...
På min væg hænger denne billet


Som I kan se, er det billetten til Danmark - Portugal i Parken. Mine børn har spurgt, hvorfor jeg har sådan en gammel og brugt billet hængende? Det er da ellers ganske indlysende, synes jeg. Den hænger der for at minde mig om, at hvis bare man kæmper og aldrig mister troen, så kan der ske små mirakler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar