Wiiii - Solen skinner, og jeg løber i kortærmet T-shirt for første gang i år. Der er ikke meget, der slår årets første dag i sommertøj, især ikke når man ser, at det gående og cyklende folk stadig har vinterjakkerne på :-)
Jeg kan ikke huske, om jeg har omtalt, at SAS netop har åbnet en ny rute til Katowice, og hvis man køber billetter nu, koster en økonomiplads kun 1100 kr./retur. Det er et sats at købe billet til VM allerede nu, men på den anden side er der kun 1 daglig afgang, så pladserne kan hurtigt være væk, især hvis de svenske og norske deltagere skal flyve via København.
Rødovre Lokal Nyt bringer en artikel med billeder af en meget træt Leon Skriver Hansen, der endte med at indsamle 200,50 kr./km + det løse fra de opstillede indsamlingsbøsser. På billedet ses også Leons trofaste hjælper og hustru Karina. Karina er en del af hjælperteamet omkring ultralandsholdet, hvor hendes egenskaber som massør kommer hele holdet til gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar