fredag den 2. marts 2012

Frem med asparges-benene

Jeg er muligvis den dansker, der løber længst tid i vintertøjet, og jeg har allerede læst adskillige bemærkninger på Facebook om folk, der har løbet i korte tights. Så modig er jeg ikke endnu, for jeg er altid lidt nervøs for kolde muskler og forhøjet risiko for en fiberskade, men i dag var jeg for første gang i år krøbet i knætights. Åh hvilken skøn følelse!! Stadig lidt køligt, men sol og blå himmel. Ain´t life grand? :-D

Historien med anklen gentager sig for 3. dag i træk. Det er jo lidt en balance at løbe småskadet, og det er derfor ekstremt vigtigt at lytte til kroppens signaler. Får jeg mere ondt efter løbeturen? Nej! Kan jeg gå helt alm. efter løbeturen? Ja! Tager jeg smertestillende? Ikke én pille er gledet under forløbet! Det går helt klart den rigtige vej, og jeg gætter på, at jeg kan genoptage den normale træningen i begyndelsen af næste uge.

I næste weekend er der indkaldt til landsholdssamling for både 100 km og 24 timer-holdene på Oure Sport og Performence på Fyn. Det sociale aspekt er helt klart i højsædet med fælles løbeture, en tur i svømmehallen og en surpriseaktivitet, men der skal selvfølgelig også tales om VM. Praktiske forhold, forventninger osv. Det er en sammenkomst, jeg ser meget frem til, for det er ikke så ofte, vi ses, da vi bor spredt over hele landet. Desuden er der kommet nye løbere på holdet, siden jeg var med i 2009.

1 kommentar:

  1. Et trøstende ord herfra må være at jeg løb i vinther. Klunset såsent som igår (fredag) men måtte dog smide jakken,,,er selv bange for kolde muskler/knæ/led. !!

    SvarSlet