Enten skal jeg have nye briller, eller jeg skal have ændret belysningen i min lejlighed, for ved nærmere øjesyn i dagslys er løbetøjet vel nærmest varm orange. Det gør imidlertid ingen forskel, for i mine øjne er det stadig superflot, da jeg elsker at løbe i farverige T-shirts og jakker, og det tiltrækker helt sikkert blikke, når jeg løber gennem byen. I går skrev jeg, at jakken er meget let. For sjov skyld fandt jeg en af mine gamle gamle løbejakker frem og vejede den: damestr. L / 175 cm vejer 185 gr., mens den nye jakke i samme str. vejer 152 gr. Det lyder måske ikke af meget, men man kan sagtens mærke forskel, når man står med begge jakker i hænderne.
Det går stadig fint fremad med anklen, og den uventede ( og i høj grad uønskede) lave træningsmængde har haft den positive sideeffekt, at jeg ikke længere mærker noget til min hælspore. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget :-)
I aften skal jeg til det første ud af 3 kurser indenfor 1 uge. Det er lige i overkanten, når jeg skal møde i nattevagt direkte efter kurset, men det går jo nok.
Det første kursus er dette: Spændingsregulering i praksis – idrætspsykologi, 3 timer
Indhold: Dette kursus er interessant for dig, der ønsker at kontrollere muskulaturens spændingsniveau. En af idrætsudøverens udfordringer ligger i at beherske muskulaturens spændingsniveau og derved muligheden for at kontrollere og styre kroppens bevægelser optimalt. På kurset lærer du 2 metoder, hvor den ene er den dybe afspænding, der især egner sig til tiden op til konkurrence. Den anden er en øjeblikkelig afspænding, der skaber en øjeblikkelig afspænding i kroppen. Med de 2 metoder i baghånden er du bedre rustet i forberedelsesfasen op til tiden, hvor det virkelig gælder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar