lørdag den 24. marts 2012

Den korte og den lange

Den korte: Jeg har løbet min første tur i de nye sko. I går eftermiddags løb jeg 10 km, fordi René anbefalede en rolig opstart pga. den nye skotype. Der er tale om et skifte fra klassiske sko med stor stødabsorption til sko med midtfodslanding. Det er alt for tidligt til, at jeg kan udtale mig andet end det ser rigtigt lovende ud! Man kan nok ikke kalde det en rolig opstart at løbe halvmarathon, men jeg stiller nu allligevel op i morgendagens 'Griseløbet' i skoene. Jeg skal løbe med startnr. 2596. Når løbet begynder, skulle der være mulighed for at følge med via dette link
PS: Det er en stor hjælp ved nr.udleveringen, hvis du har tjek på dit startnr. Det kan ses på deltagerlisten nu.

Den lange: Landsholdsløber Leon Skriver Hansen er i fuld gang med sit kombi-projekt: indsamling til Kræftens Bekæmpelse og et angreb på den danske rekord på løbebånd 24 timer. Man kan stadig melde sig til at støtte Leons indsamling ved at skrive en mail med et beløb pr. km til christian@rnn.dk. Jeg støtter med 1 kr./km. Løbet begyndte kl. 11.00, og efter 6 timer havde Leon løbet 61,3 km. Som jeg har skrevet på Facebook - Make me pay!

Fra eventens side på Facebook.
Leon på løbebåndet med Jesper Halvorsen som kontrollant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar