fredag den 9. marts 2012

Tasken er klar

Jeg var i træningscentret for første gang i går, og fornuftigt nok valgte jeg at starte let ud. Forholdsvis få øvelser og ikke min tidl. max.vægt på benpres og håndvægte. Derfor er der kun let ømhed i dag, hvilket er at forvente, når man starter ny træning op, men desværre gik én ting galt: jeg fik åbenbart ikke taget vægt nok af benpres, da jeg lavede tåhævninger. Det betød for stor belastning af venstre ankel, som derfor har været øm i dag. Øv øv øv - nu troede jeg lige, den var helt i orden!

Jeg har valgt at aflyse deltagelsen i en træningstur på 21 km i Dyrehaven i aften og nøjes med en kort tur alene, så jeg kan være klar til fællestræningen med ultralandsholdet i morgen. Tasken med løbetøj er pakket til den første træningsweekend med landsholdet i den tid, jeg har været med.

2 kommentarer:

  1. Troede faktisk at 21 km var en kort tur for dig !! Trænings weekend,, det stinker af hygge, inspiration og motivation :-) god weekend

    Allan//

    SvarSlet
    Svar
    1. Med en øm ankel er en kort tur kun på 1 times tid :-)

      Slet