Om 7 uger er der DM i marathon, så der er ingen tid at give af, hvis jeg skal have skruet lidt op for tempoet. Hovedparten af min træning mod 24 timers løb bestod af rolige langture, men nu skal der mere tempo på programmet i følge coachen.
Jeg har fået besked på at finde nogle testløb, og foreløbig er 2 stk. planlagt:
14. august: Danske Banks Grønne Mil i Sorgenfri, et løb jeg tidl. har omtalt . Løbet er, som sidste år, samme dag som Challenge Copenhagen, så jeg kan nyde synet af triathleterne på Kongevejen, fordi de vil være igang med cykeldelen, når jeg skal cykle til Sorgenfri. Næste år ved samme tid er det forhåbentligt mig, der kæmper på Kongevejen i stedet for i Sorgenfri Slotshave.
27. august: Albertslundløbet Halvmarathon
Løbet finder sted samme dag, hvor jeg skulle have løbet i Sverige, men nu bliver det altså en væsentligt kortere distance i Albertslund. Arr. er de samme, der afholder de populære ultraløb Copenhagen Ultramarathon 100 km i april og Cph 6 hours run i oktober. Pris: 90 kr. inkl. gebyr. Foruden den DAF-opmålte halvmarathon afholdes der et børneløb på 2,1 km til 30 kr., så tag bare hele familien med, især fordi startnr. giver gratis adgang til friluftsbadet Badesøen , hvor der er åbent til kl. 19 den pågældende lørdag. Det lyder jo herligt, hvis vi er så heldige, at vejret er med os :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar