Kl. 22.25:
"Vi nåede ikke dagens ønskede mål Priula, men måtte stoppe 9 km før. Hvis Søren var en hund, var han blevet aflivet. Hans vrist har stadig en hævelse a la et due-æg, og smerten trækker op i skinnebenet. Det gik med nød og næppe i går, men ej i dag. Vi troede, dagens bakker var blide og nådige, men ak, vi blev klogere! Vi skulle op og runde 1000 meters højde på ok vej, men gedesti ned mod Rivine. Her brugte vi 1 times tid på let frokost, alt imens det væltede ned med skomagerdrenge. Men vi forblev tørre. Arbejdsdag på 11 timer 45 min. Men det går langsomt i den rigtige retning med ca. 60 km igen. Søren fik en flåt i armen, og da der ikke var nogen læge tilstede, måtte Per have kitlen frem, og fluks var Søren rolig igen. Vi har tilladt os lidt luksus og valgt et 4-stjernet hotel, som vi kom forbi. Det var nu også det eneste i sigte, inden det blev mørkt. I morgen er planen at nå 40-45 km, så torsdag bliver overkommelig."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar