torsdag den 28. juli 2011

Blandt duerne på Markuspladsen

DUUL PÅ TUR ER I MÅL

Så står Per og Søren i Venedig! Trods masser af modgang i form af regn, sne, stenskred, omlagte ruter og skader i et endnu ukendt omfang står de to ustyrlige ultraløbere fra Aarhus nu på Markuspladsen.

Per Hjorts afsluttende rapport:
"Vi er nu omsider kommet kæmpende over broen og igennem alle turisterne, der blot slendrer hen ad gaderne. Vi tog lige et stop ved togstationen for at købe en billet til München. Efter at have ventet i 2 køer og 1,5 timer fik vi beskeden, at alt er udsolgt i aften. 2 afgange og første tog kunne vi ikke nå. Så nu ser vi, hvad der sker efter frokost og øl. Fik taget det obligatoriske billede til scrapbogen. Nu mangler vi blot et bad og en sort sæk til vores 12 dages løbetøj."

De 3, nu 2, løbere har været meget glade for opbakningen fra familie, venner og interesserede, der har fulgt deres løb gennem de 12 dage her på bloggen. Jeg ved, at de glæder sig til at komme hjem og læse alle hilsner og sikkert også hvad de selv har skrevet hjem.

Benvenuti a Venezia Per e Søren

5 kommentarer:

  1. hej, imponerende godt løbet, har med spænding fulgt jer hver dag, glæder mig til at se jer i Århus igen. mbh Achim

    SvarSlet
  2. Ciaoooo og AUGURI - Tillykke TILLYKKE!! - så flot så flot!! Vi håber at få lejlighed til at se flere fotos og høre om strabadserne, udsigten og oplevelserne som løber og ikke i bil over Alperne. Faktisk havde vi lige en i svømmehallen idag med en bule på foden som et dueæg efter en tur på trampolinen... så jeg sendte lige en ekstra venlig tanke til jer og jeres beretninger ;-). Hilsen "svigermor" og mig ;-).

    SvarSlet
  3. Stort TILLYKKE! Det er dælme sejt.
    Det lyder til at have været en fuldstændig vild rute, og I har da heller ikke ligefrem været heldige med vejret.
    Jeg håber, at I har fået en masse flotte naturoplevelser, og er blevet klogere på jer selv.
    Respekt!
    /Jørgen

    SvarSlet
  4. Så sejt, med alle de udfordringer i har været gennem. Men fornemmer osse en oplevelse for livet :-)
    Stort tillykke herfra og velkommen hjem når i kommer så langt ;-)

    SvarSlet
  5. Kanon godt gået!
    Det har været spændende at følge Jeres strabadser under vejs. Godt I kom hele igennem, og ikke fik sten i hovedet:-) - Når jeg har husket det,- har jeg eksporteret dette ud på FaceBook.... Der var da vist noget med at jeg har lovet at lave en side til Jer der??? - (Den ville I faktisk også være i stand til at redigere via mobil tlf. på turen) - Vi må ha´kigget på det!
    Igen Skide godt gået og hvor må det ha' været en stor oplevelse og sejr at fuldføre, Æv for Kent som måtte stå af :-( - Skulle hilse fra TH,- thumbs up!

    SvarSlet