Test på Rigshospitalet

Jeg har været til test hos Julie på Rigshospitalet i formiddags. Det er et forsøg, der undersøger fedtforbrændningen hos kvinder i alderen 47-53 år.

Efter at have fået foretaget en muskelbiopsi i januar, havde jeg meldt fra til at deltage, men da jeg fik en mail fra Julie, at hun manglede kvinder i god form (hvem kan stå for den slags smiger?), og jeg kunne nøjes med 1. forsøgsdag med kun 1 muskelbiopsi (der er 2 biopsier på 2. forsøgsdag), sagde jeg alligevel ja.

Så jeg mødte op i fastende tilstand kl. 08, og vi gik i gang med det samme. Først en indledende helbredsundersøgelse og så over til den frygtede biopsi! Heldigvis viste det sig, at de mennesker, der havde fortalt mig, at man kan opleve biopsiprøven forskelligt fra gang til gang, havde ret, for det gjorde ondt (ja for pokker!), men musklen krampede ikke op som sidste gang. Fedtbiopsien i mave og lår kunne jeg slet ikke mærke. Jeg vælger at tage det som en kompliment, at der måtte hentes prøver 2 gange, før der var fedt nok ;-)

Så fik jeg taget blodprøver samt hældt glucosedrikken indenbords, så der kunne foretages en belastningstest. Og hvem lå på samme undersøgelsesrum, dog med en halvvæg imellem, som mig?? En af mine løbevenner Per Hviid, som jeg for flere måneder siden havde fortalt om forsøget med marathonløbere, og det var dette forsøg, han nu var inde til. Og jeg fik lov at høre hans oplevelse af muskelbiopsien :-/ Det er ikke kun mig, der synes, det gør ondt!

Efter belastningstesten skulle jeg i DXA-scanneren, og ja - jeg har tabt mig. Desværre både fedt og muskler. Fedtet er jo rigtig godt at slippe af med, mens jeg gerne skulle bibeholde muskelmassen. Der er mange tal fra testen, så dem skal jeg studere og sammenholde med januar-testen, når jeg skal i nattevagt.

Til sidst var der en cykeltest, som vidste et lavere kondital end min løbetest, men Julie fortalte, at det skete for næsten alle løbere. Denne test skal bruges som udgangspunkt for 2. testdag, så jeg ved ikke helt, hvorfor jeg fik foretaget den, og jeg var for sulten og træt til at spørge. Sukkerchokket havde sat ind, fordi blodsukkeret nu var lavt, da der var gået 3 timer, siden jeg drak det koncentrerede sukkervand.

En stor sandwich senere var jeg ude af døren og på vej hjem til en længe savnet kop kaffe :-)