Kl. 19.00:
"Vi sidder nu i toget mod Verona, hvor vi håber at nå et tog til München. Vi sidder begge med følelsen af tomhed. Hvad skal der nu ske? Det har været spændende at være i nuet og sanse stederne. Humøret har været højt trods regn, sne og hårdhed. Når vi har mødt andre Traumweg-vandrere, har vi mødt stor respekt, for de ved, hvad det går ud på. Hver dag havde vi et delmål, som virkede overskueligt. Det var nødvendigt.
Der har været mange indtryk, men Puez Dalen i Dolomitterne var et barsk sted, og vi var totalt alene.
Vi vandrede lidt rundt i Venedig og gik mellem alle turisterne. Meget stærk sammenligning fra den ensomhed og storhed, vi lige var kommet fra."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar