Jeg har det stadig lidt svært med at have meldt afbud til næste måneds ultraløb, men jeg ved, at det er den rigtige beslutning. Der er ingen grund til at græde over spildt mælk, så nu ser jeg frem mod næste større mål: DM i marathon, hvor jeg løber for SNIK, og vi håber på et godt resultat for hold i klassen kvinder 45-49 år.
Det er godt, jeg har en robust coach, der er vant til mine udsving. Han er klar til omlægge træningen til marathon, og jeg tror faktisk, at han smiler lidt i det skjulte, for han vil jo gerne have, at jeg satser lidt mere på hurtighed. Så nu forbereder han et oplæg til de kommende 7 ugers træning med fokus på tempo og de frygtede intervaller, for "intervaller kommer man ikke uden om, hvis man vil være hurtig". Nej coach - I know!
Jeg kastede mig ud i den første omgang i dag: 5 x 1000 meter interval med 500 meter roligt løb imellem. Møllestenen '24t. løb' er væk, og det har givet mig lysten til at træne tilbage, og selv intervaltræning er velkommen.
Kan du fortælle lidt om hvordan du laver intervaltræningen, hvor du løber, hvordan du sætter det op mht opvarmning, interval osv...
SvarSletJeg skal også igang med interval og frygter det virkelig, men ved det er nødvendigt for at øge hurtigheden.
Hej Hanne
SvarSletJeg gør det såmænd ikke specielt kompliceret: jeg løber 2-3 km i roligt tempo på alm. vej som opvarmning og sørger for, at jeg ender i min lille park, hvor der er præcis 500 meter rundt om søen. Her løber jeg så det planlagte intervaller og jogger derefter af på vejen hjem.
Planen er at løbe forskellige intervaller fra gang til gang, og man kan i princippet opbygge intervaller, som man vil med korte og lange intervaller. Man skal bare være opmærksom på, at det er noget forskelligt, man træner ved de 2 former. Læs evt. mere her: http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=detail&p_id=29&a_id=99&page=1&title=art
God fornøjelse :-)
May-Britt
Mange tak for svar :o)
SvarSletDet der er mit problem er tempoet på de intervaller... hvis jeg skal løbe 1000 m intervaller er jeg jo nødt til at løbe langsommere end hvis det er meget korte intervaller og det har jeg virkelig svært ved at administrere - hvor meget sætter du typisk farten op i forhold til din alm. fart?
Dvs hvis jeg nu normalt løber 5-5.10 min pr. km. hvad skal jeg så løber intervallerne på hvis de skal hjælpe noget?
Og tak for linket - det kigger jeg lige på!
SvarSletHvis du har en konkurrencetid, der er forholdsvis ny (dvs. sat i år), kan du bruge linket i højre side 'Beregn dine trænings- og konkurrencetider'. Jeg synes, den passer ret godt på de tider, jeg løber.
SvarSletLinket har desværre været skjult, opdagede jeg, men nu er det tilbage, og det er et godt udgangspunkt.
Det er rigtig godt det link - mange tak for at du gjorde opmærksom på det!
SvarSletJa, det er et godt link, som jeg håber, du får glæde af :-)
SvarSletGod træning med intervallerne!
May-Britt