fredag den 18. juni 2010

DM i 24 timers løb

Det sidste løb er sat i gang på Galløkken Camping. DM i 24 timers løb med 22 herrer og 7 kvinder begyndte kl.12. Da Lars Christoffersen og Christian Frimann løber 6 dages løb, er mit bud, at Leon Skriver Hansen vinder herreklassen. Mette Pilgaard genvinder formodentligt dameklassen, men hun skal kigge sig over skulderen, for AnneDorthe Mahato kan blive en skarp konkurrent. AnneDorthe er en dygtig ultraløber, der debuterer på 24 timers løb, og jeg tror, hun kvalificerer sig til landsholdet. Desværre er dameklassen stadig meget tyndt besat i Danmark, hvilket betød, at man sidste år kunne opnå sølv med et løb på 154,7 km. Derfor har det ikke den store betydning for mig at løbe DM. Jeg vil hellere satse på et løb, der passer mig træningsmæssigt, så jeg kan løbe det bedst opnåelige resultat. For mig er det resultatet, der betyder noget - ikke placeringen i et løb. Chancen for at løbe de gyldne 200 km er større med 4 mdr.s træning efter GUCR end efter bare 1 måneds restitution.

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt.
    Jeg synes det er lidt synd at du har den holdning til at stille op til DM. Hvis alle de bedste løbere tænker som dig så vil DM-feltet jo aldrig blive bredere og bedre.

    Jeg mener at den bedste danske løber til DM er den som virkelig skal hyldes som dansk mester... så er det jo ligegyldigt at andre (måske) bedre løbere har valgt at deltage på andre distancer eller i andre løb.

    Men det er jo bare min mening ;-)
    Mvh
    Kjetil Havstein

    SvarSlet
  2. Hej Kjetil

    Jeg anerkender skam fuldt ud, at den bedste danske løber bliver dansk mester. Jeg går ud fra, at du hentyder til min kommentar om herreklassen, da det jo desværre ikke gør sig gældende i dameklassen i år pga. DAF-reglerne.

    Det er da muligt, at Leon havde vundet, selv om Lars og Christian havde deltaget i DM. Det ville have været en spændende kamp. Men da de to løb 6D, så jeg ikke andre åbenlyse kandidater til titlen. Leon løber meget stabilt 200-210 km, mens de øvrige er mere svingende.
    Det glæder mig at se, René fra Falster trods alt gav ham kamp om titlen :-)

    SvarSlet