mandag den 21. juni 2010

Det sidste indlæg

Efter lange overvejelser har jeg besluttet mig for at slutte bloggen. Jeg begyndte bloggen for at dele mine erfaringer med andre og som en dagbog for mig selv. Jeg kan godt lide at skrive om mine forberedelser og mine løb, og det har været en stor glæde at se, at mange har fulgt med gennem de 1½ år, det er blevet til. Som i flere gange har erfaret, er jeg ofte meget sort/hvid i mine udmeldinger. Sådan er jeg som menneske, og da bloggen altid har været meget personlig, afspejler det sig naturligvis også i mine indlæg. Ultraverdenen er imidlertid meget lille, og jeg har intet ønske om at være på kant med nogle. En lidt sen tanke vil mange sikkert mene! Den eneste løsning, jeg kan få øje på, er at gå tilbage i anonymiteten. Passe min træning. Møde de mange dejlige mennesker, der har samme lidenskab som mig, ude til løb på alle distancer. Jeg håber, der er nogle, der synes, de har lært lidt hen ad vejen. De, der er interesseret, kan gemme min mailadresse. Du er altid velkommen til at henvende dig, hvis du tror, der er noget, jeg kan hjælpe med. Tak for de mange kommentarer og hilsner, jeg har fået på bloggen og på mailen. Jeg har prøvet at besvare dem allesammen. Mange hilsner og ønsker om et fortsat godt løbeliv til alle, May-Britt

12 kommentarer:

  1. Åh nej Majbritt - du må ikke slutte nu. Os ikke ultra løbere nyder at læse din blog og dine holdninger. Det er godt at have et standpunkt og ok at sige dem, når man holder ved dem.
    Så sent som I går var du et samtale emne her hos os. Min mand Morten - som prøvede sit første ultraprojekt her i weekenden (se evt. www.kofoeds.dk) - sagde at det var fantastisk at du kunne sætte dig i et fly dagen efter du havde afsluttet GURC... Lad os endelig stadigvæk få inspiration fra dig.
    Løbehilsner fra Kirsten Kofoed

    SvarSlet
  2. Det er jeg godt nok ked af May-Britt!! Jeg har lært utrolig meget ved at følge din blog, og ikke mindst fundet fornyet motivation når det har været lidt hårdt. Hold op hvor har jeg sendt dig mange tanker under mine løbeture. Det bliver svært at undvære! Tak fordi du altid har givet dig tid til at svare på alle slags spørgsmål og kommentarer. Jeg håber nu at du vil overveje din beslutning igen, selv om jeg godt kan forstå at det må være hårdt at være så "offentlig" en person. Mange hilsner fra Heidi Jensen.

    SvarSlet
  3. May-Britt,

    Jeg har så mange tanker lige nu; hvor skal jeg begynde?

    1. Jeg er helt enig med Kirsten
    2. Jeg har selv være der og det er altså MEGET svært at have en personlig blog, så hvis du ikke nyder det, så skal du ikke gøre det mere.
    3. MEN jeg ville være meget ked af at ikke kunne læse dine beretninger og indlæg mere. Jeg er SÅ glad jeg har lært at kende dig gennem din blog.
    4. Dette kommer til at lyder underligt: Du får meget mere ud af din blog end du tror. Det er rart at kunne skrive løbetanker og have venner til at kommentere. Du er god til at skrive og du har noget rigtig godt her min din blog.
    5. Du hjælper dine læsere mere end du tror. Vi lærer fra dine indlæg.
    --- Jeg ved ikke om jeg gør en forskel men jeg håber jeg gør. Hvis ikke, så siger jeg tak og at jeg glæder mig til at løbe sammen med (mod :)) dig igen. Tænk at hvis du ikke havde haft denne blog, så ville du aldrig har lært at kende sådan en mærklig amerikansk pige som mig. Og det var måske ikke så stor en fordel alligevel.

    Du må have det godt ligegyldig hvad du bestemmer :).

    SvarSlet
  4. Hej May-Britt

    Jeg er meget enig i det, Tracy skriver. Og jeg synes da, at du skal tænke dig om, før du lukker og slukker. Jeg kan huske, at du har gjort det før.

    Jeg har også en piv-åben blog. Og man er altid nødt til at overveje, hvad og hvordan man skriver. Jeg skrev f.eks. et lidt for kækt indlæg om, at John Mayer havde aflyst sin koncert p.gr.af tømmermænd. Og blev ringet op af en journalist :-)
    Anyway. Når man gerne vil skabe debat, som du gerne vil om medicin i ultraløb, så bliver der debat. Og det skal du da ikke lukke din blog over. Du fik lagt lidt "uheldigt" ud, måske helt utilsigtet, men det lærer man jo af.

    En blog fører så meget overraskende med sig. F.eks. at man kan lære en skøn amerikansk pige at kende. Man kan skabe netværk.

    Så jeg synes, du skal overveje en ekstra gang.

    SvarSlet
  5. May-Britt,

    Jeg har intet med ultra verdenen at gøre, og pt er jeg lettere "handicappet", pga en knæskade jeg slås med. Så potentialet for at blive en del af Jeres verden, er for tiden ikke særligt stort.

    Alligevel følger jeg jævnligt din blog, for at læse om de imponerende udfordringer, som folk af din støbning udsætter Jer selv for. Jeg fortæller jævnligt om dine bedrifter til mine venner, som enten ryster opgivende på hovedet, eller - som jeg selv - bliver dybt fascineret.

    Din blog er klart en af de mest interessante sportsblog: den er hudløs åben og ærlig, du skriver levende og aktuelt, og det er spændende læsning, både at læse om din overvejelser, dine resultateter og dine bredsidder til omverdenen :-D

    Så, jeg kan kun opfordre dig til at skrive løs - og selvom det er imod hele blog-tanken, så kunne du i værste fald, overveje at gøre bloggen lukket for menigmand.

    ... det vil jo også være sjovt for dig selv og dine børn, at se tilbage på dine dagbøger, når du om 50 år sidder og mimrer i Lions park ;-)

    SvarSlet
  6. pokkers - det er jeg godt nok ked af at læse. Jeg forstår og accepterer naturligvis din beslutning, men hvor er det dog ærgerligt ikke at kunne følge med i din træning og fantastiske bedrifter. Du er en kæmpe inspirationskilde.

    hilsen 2208 fra dourun

    SvarSlet
  7. Synes nu det er bedre at stå ved sine holdninger også være ligeglad med hvad andre siger, også selvom Ultra verdenen er lille, men det er jo nok mest folk uden for ultra verdenen der læser de her blogs....

    Er nu personligt meget glad for dine blogs, da de ikke ligger fingre imellem, og er fuldstendigt ærlige... en meget god ting...

    SvarSlet
  8. uha da nej hvad skal jeg så gøre med min "fortrukne side" nr 1 ???
    tak for den store inspiration du har bla gennem bloggen her har været,
    du siger tingene fra hjertet og som de er/som du ser dem, det kan jeg lide..........men bloggen skal naturligvis også være en glæde for dig selv, og hvis den er mere til besvær/en belastning, ja så forstår jeg til fulde du ikke ønsker at bruge dine kræfter på det....

    men tak for alt alligevel, jeg håber vi fortsat "snakkes ved"
    kh

    SvarSlet
  9. Tak for de mange søde ord. Det varmer :-)

    Lige nu orker jeg ikke at forsætte, men måske ændrer det sig i løbet af nogle dage. Jeg er træt af, at nogle (anonyme) går efter manden i stedet for bolden, men det er måske prisen for en åbenhjertig blog?

    Som en konsekvens heraf har jeg nu lagt en kommentar-moderator på. Det havde jeg ellers afstået fra, for jeg tror på den åbne og frie debat, men det er den eneste måde, hvor jeg kan frasorterer de anonyme indlæg. Hvis man vil kritisere mig, må man i det mindste lægge navn til. Desværre medfører det også en ulempe for jer andre, men det håber jeg, i kan leve med.

    Giv mig et par dage, hvor jeg tænker over tingene...

    SvarSlet
  10. Kære May-Britt.

    Du ved jeg elsker din blog og gennem den har jeg lært helt utroligt meget. Det ville være voldsomt trist, hvis du pludselig ikke længere er der. Det er virkelig et af dagens højdepunkter, at læse din blog.

    Igennem den har jeg lært fantastiske Tracy og fantastiske Helle at kende. Det ville jeg aldrig være foruden.

    Naturligvis er det ene og alene din beslutning ... men det glæder mig, at du gi'r det et par ekstra dage at tænke over.

    Skid på hvad andre mener og tænker. Det er din blog og jeg synes personligt, at det er kæmpestort, at du er en kvinde med mening og en kvinde der tør stå ved din mening.

    Mange, mange hilsener fra

    Henriette

    SvarSlet
  11. Jeg har aldrig før skrevet til dig. Men jeg bliver nød til at sige, Du vil blive savnet.
    Jeg har nyt at følge med i din blok og dine prestationer. Selv om jeg Kun løber de 10 km, føler jeg du har givet utrolig inspiration og mod på at løbe længere

    MVH Mette

    SvarSlet
  12. Bloggen vil blive savnet hvis du beslutter dig for at stoppe.
    Endnu en almindelig motionist og daglig læser...
    Venlig hilsen
    Bent

    SvarSlet