fredag den 7. august 2009
Realismen holder sit indtog
Når man tilmelder sig et løb, kan man tillade sig at drømme store drømme, men jo nærmere man kommer startdatoen, jo mere realistisk bliver man!!!
"Anything worth doing is worth doing poorly until you learn to do it well." Steve Brown
Når jeg ser på kvindernes startliste inkl. resultater, så er det vist dybt urealistisk med min ikke-eksisterende erfaring på løb over 24 timer at nå 600 km - i hvert fald i denne omgang ;-)
Jesper har flere gange fortalt mig, at 6 dages løb er et spørgsmål om taktik, men jeg er nu ret sikker på, at det også er et spørgsmål om optimal træning :-D
Mange ting er ikke gået som planlagt i denne omgang, men det skal nu ikke forhindre mig i at gøre mit bedste. Det kan godt være, at det kun bliver til 400 km, men den erfaring, jeg høster i løbet af de 6 dage, kan så forhåbentligt komme mig tilgode en anden gang - enten på multidays eller et langvarigt distanceløb.
Der er nu 11 kvinder på startlisten. Edit Berces har meldt sin ankomst. Der er 4 kvinder med 650+ km, så det skal nok blive kamp om 1.pladsen.
Jeg er så småt ved at finde ud af, hvad jeg skal have med. Bl.a. har jeg købt 2 rød/hvide trøjer fra Birkerøddernes Løbeklub, hvor jeg får trykt DANMARK på ryggen. Det skal ikke gå ubemærket hen, at vi stiller med 4 løbere. Det må være det højeste danske deltagerantal i samme 6 dages løb :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar