Jeg er heldig! Jeg har nemlig en læge, der sætter sig ind i tingene, og lige nu er han igang med research om elitesport og hjerteproblemer på baggrund af min konsultation og EKG.
Maren Skau, der er ultraløber og læge, fortalte mig, at den bedste undersøgelse er en ekkokardiografi, fordi det afslører mere end et EKG. En mail til lægen og så er undersøgelsen bevilget :-)
Desværre er der ventetid hos speciallægen, men da jeg er beroliget efter et normalt EKG, har jeg ikke noget problem med at løbe 6 dages løbet før den udvidede undersøgelse.
Sidste nyt: Jeg har fået en tid allerede d.26.8. :-)
Jeg er så småt ved at finde ting frem til løbet. Et stort Dannebrogsflag er købt. Det kan forhåbentligt hænge over sengene til vores lille gruppe. Rød/hvide klub t-shirts er købt, og der er trykt 'DANMARK' på ryggen. Lige nu er de hos tøjmesteren for at få klubbens logo trykt på forsiden.
Jeg er meget i tvivl om, hvor meget man slæber med af tøj og sko til så langt et løb.
Forplejningen overlader jeg helt til K-G. Jeg er sikker på, at der er alt, hvad en ultraløber kan drømme om. Og findes det ikke allerede i depotet, så skaffer han det :-)
Der er sket en lille ændring i mine planer for okt. måned. Efter at være optaget på DGI-kurset i 'Ernæring og sundhed' må jeg aflyse min deltagelse i Århus Natmarathon. ØV. Der er mange gode løbevenner med, men jeg kan jo ikke det hele. I stedet for løber jeg Cph. 6 hour Race om lørdagen og tager på 10 timers kursus om søndagen. Så behøver jeg ikke tænke mere over, hvad jeg skal lave den weekend ;-)
Hej May - Britt
SvarSletLyder da godt med 6t,det er også min plan melder mig efter 100km:-o)Glæder mig til at følge jer i 6 dages løbet, spændende.
Ønsker dig ihvertfald en rigtig god tur.
Kh Tina
Det vil være hyggeligt, hvis i kommer en tur til Albertslund :-)
SvarSletPøj pøj med 100 km på Bornholm. Det skal nok gå godt!
Lyder perfekt med lægen din :-)
SvarSletog dejligt at du fik en tid til "det store tjek" så tidligt, så når du det jo inden løbet.....
ps billedet af dig er.... wauw godt, træt - eftertænksom eller måske begge dele, så er det supergodt "fanget"
hilsen
Mette
pixignom@hotmail.com
Hej Mette
SvarSletJeg synes også, det er rigtig godt fanget. Faktisk så godt at jeg har bestilt det til glas og ramme på væggen ;-)