mandag den 24. august 2009

Hvordan foregår et 6 dages løb?

Jeg har fået flere spørgsmål, hvordan et 6 dages løb foregår, så her er en kort introduktion. Konceptet er såre enkelt: Løb så langt du kan på 6 døgn. Det er da nemt ik´? ;-D Løbet finder altid sted på en kort, opmålt rute, hvilket i dette tilfælde er 730 meter rundt om en sø. Man vender alm.vis løberetning efter 4 eller 6 timer, alt efter hvad arr. bestemmer. Dette sker for at skåne hofter og knæ. Det lyder måske meget kedeligt at løbe den samme korte rute, men sådan har jeg faktisk ikke oplevet det under 24 timers løb. Forhåbentligt er der mange tilskuere, så der er noget at se på. Ellers løber man og taler med de andre løbere, lytter til musik eller 'går i boks' hvor man tænker sig langt væk og ikke bemærker at man løber - hvad som helst man kan finde på! Man bestemmer selv, hvor meget og hvornår man vil løbe. Man må bare ikke forlade løbeområdet. Fordelen ved den korte rute er, at man altid er i nærheden af depotet. Dvs. man kan indtage væske og mad, når man har brug for det - eller er i stand til det ;-) Man kan tage tøj af og på efter vejret, skifte sko og strømper når man trænger til et par nye 'fødder' (det hjælper ca. 10 km) eller skal ordne vabler eller andre skavanker :-S Nogle har hjælpere med, de fleste har ikke. Jeg har ikke hjælper med. Arr. sørger for et alsidigt depot. K-G har lovet, at de skaffer, hvad der efterspørges! Der er mulighed for at tage bad, når man trænger til det. Så jeg skal bare sørge for at spise, drikke, sove og løbe i 6 døgn - hvad mere kan man forlange af en ferie??? :-D Skriv endelig, hvis i har flere spørgsmål...

7 kommentarer:

  1. Hej det lyder helt vil ekstremt samtidig med at der må være en hyggelig stemning blandt løberne!! Sover du en hel nats søvn?

    Lasse

    SvarSlet
  2. Ikke hvis jeg kan undgå det ;-) Men jeg sover nogle sammenhængende timer hver nat.

    SvarSlet
  3. Held og lykke med løbet. Lyder meget spændende. Får du tid, lyst og lejlighed til det må du meget gerne opdatere din blog efterhånden som løbet skrider frem (kan jo evt. ske via mobilen via e-mail direkte til blogspot) så vil det være super fedt så vi kan følge med og krydse finger for dig.

    Mvh

    Lars Kudsk - www.lkudsk.dk

    SvarSlet
  4. Jeg er desværre ikke spor teknisk, så alt, hvad jeg kan med min mobil, er at ringe og skrive sms :-(
    Den er slet ikke sat op til email...

    Jeg vil gerne sende nogle meldinger hjem, men jeg kan ikke lige finde på en løsning.

    SvarSlet
  5. "Så jeg skal bare sørge for at spise, drikke, sove og løbe i 6 døgn - hvad mere kan man forlange af en ferie??? :-D"

    *smil* du er bare sej er du - dette er meget spændende at høre om/følge med i, for en novice som mig, så tak fordi du giver dig tid til at fortælle om det. Rigtig meget held og lykke med løbet OG GO FORNØJELSE

    mvh/Mette

    SvarSlet
  6. Hej May-Britt.

    Jeg tager hatten af for dig. Du er simpelthen en helt utrolig sej kvinde. Efter jeg for længe siden stiftede bekendtskab med dig i en artikel, læser jeg tit din blog - og du er en meget,meget stor inspiration for mig i min egen løbetilværelse. Gid jeg en dag kan følge dine fodspor.

    Så selvom vi ikke kender hinanden, ønsker jeg dig alt mulig Held og Lykke og godt 6-dages løb.Glæder mig rigtig meget til at læse om det.
    Hilsener fra Henriette

    SvarSlet
  7. Tusind tak Mette og Henriette. At læse jeg er en inspiration for andre, gør mig meget glad :-D

    SvarSlet