torsdag den 13. august 2009
Nyt 6 timers løb
ALOT (Albertslund Løb og Triathlon) melder sig som arr. af endnu et 6 timers løb i DK. Løbet har fået navnet Cph 6 hour Race og det har fået IAUs (Det Int. Ultraløber Forbund) kvalitetsstempel 'Bronze Label'.
ALOT har de sidste par år stået som arr. af et marathon/60 km/100 km i april måned. Jeg løb 60 km i 2008, og jeg har kun rosende ord tilovers for dette arr., så naturligvis stiller jeg til start d. 24.10. :-)
Jeg synes, det er skønt, at vi har fået et stort udbud af 6 timers løb. Jeg er vild med disse løb! De er tilpas lange til at være en udfordring som ultraløb (50 km er efter min mening alt for tæt på marathondistancen), og så slipper jeg for de natlige kriser ;-)
At jeg så er for langsom en løber til for alvor at kunne gøre mig gældende på 6 timer, er en helt anden sag. Men heldigvis behøver man jo ikke skulle stå på skamlen for at det er sjovt :-)
Dagens ankel: Stadig ondt når jeg går på trapper. Det bliver vist et spørgsmål, om det brister eller bærer i Göteborg...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar