lørdag den 8. august 2009

Musik skal der til

De næste ugers blog kommer naturligt nok til primært at handle om forberedelserne til 6 dages løbet i Göteborg. Det er vel et halvt års tid siden, at K-G sendte mig en mail omkring hans tanker om et velgørenhedsløb, og da jeg sagde ja til at deltage, hvis løbet blev aktuelt, havde jeg ikke drømt om, at jeg 3 uger før starten ville blive ramt af en 'nu-er-det-alt-for-tæt-på' stemning! No matter what så skal der forberedes, og da man aldrig må gå ned på udstyret, kan jeg i hvert fald sørge for, at den del er i orden :-D Min uundværlige mp3-spiller skal opdateres med nr., jeg kan holde ud at høre on and off i 6 døgn! Jeg har jo aldrig lagt skjul på, at jeg er en pop-tøs, og ABBA har en stor plads i mit hjerte og derfor også på min mp3. Pt. ligger der ca. 10 nr. på, men nu får den fuld skrue, og når jeg er færdig ligger der nok 25-30 nr. Hvis nogen trænger til en ABBA-opfrisker, så er her det nummer, der minder mig om min dejlige datter: Slipping through my fingers Det bliver et kønt syn, når jeg løber rundt med en tåre trillende ned af kinden, fordi det i bund og grund er sådan en sørgelig sang... I denne weekend pisker mange løbevenner rundt på 'Viborg 24 timer', enten på stafethold eller som solo-løbere. Jeg ønsker dem et rigtig godt løb - jeg skal nok følge jer fra sofaen :-D Der afholdes også Rudersdal cannonball i dag. Løbet indledes med 1 minuts stilhed for René, der ofte deltog i løbet. Det bliver uden mig som deltager. Jeg skal bare hygge mig med en lang tur sammen med Jacob :-)

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt,
    Spændende endnu engang at følge dine forberedelser til et stort mål, men også rart at du fortæller om dine tanker efter Renes død. Jeg synes, absolut det hører med på en løbeblog. Løb og løberlivet er jo ikke kun det antal kilometer man løber, men også det mentale, livet, kærligheden og desværre også døden.

    Jeg tror på dig og er sikker på det 6-dages løb kommer til at gå godt. Som du skriver vil du i hvert fald få en hel masse erfaring du kan bruge fremover.

    Man kan sagtens mærke din spændning sive ud mellem linjerne. Det er fedt.

    Forsat god træning og forberedelse. Glæd dig!

    Venlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  2. Hej Karina

    Det er godt, at der er mindst 1, der tror på, at jeg kan løbe bare nogenlunde fornuftigt i Göteborg!

    Der er ingen tvivl om, at Renés død har sat mange, mange tanker i gang, og det har været meget tæt på, at jeg har opgivet ultraløb.

    Men hvordan er det lige man giver slip på en passion???

    SvarSlet