lørdag den 25. april 2009

Testtur

3 dages løbetørke er endelig slut. Jeg var tæt på at tage skoene på i går aftes, men fordi der dagen igennem havde været lidt signaler fra anklen, måtte jeg holde mig i ro! Åh, hvor har det været svært, og jeg har været tæt på at opgive! Men nu spirer optimismen igen, for jeg har været ude på en kort testtur til morgen. Bare 6 km i roligt tempo, men en tur er en tur ;-) Det begyndte ellers rigtig skidt! Efter 20 meter fik jeg smerter i anklen, og jeg var meget tæt på at vende om. Jeg valgte dog at forsætte, og efter 200 meter forsvandt alle smerter, og de kom aldrig tilbage :-) 'Ja ja, men du tager også Brufen', vil nogle indvende. Netop af den grund blev turen løbet om morgenen, før jeg tog morgenpiller. I morgen formiddag skal jeg til fys igen. Jeg er ikke sikker på, at jeg er ude af farezonen endnu, men jeg er på vej...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar