torsdag den 16. april 2009
Mental ustabilitet
Nu er det tid til at udstede en advarsel: de næste 13 dage kan jeg virke psykisk ustabil! Humørbarometret vil svinge fra høj sol til orkan; fra selvtillid til dyb tvivl. Så hvis du synes, at nu rabler det hele vist, så skal du vide, at det er en del af min mentale opladning, hvor sygt det end må lyde!
Jeg kan tydeligt huske, hvordan det var i ugerne op til DM sidste år!!!
Den mentale opladning frem mod en stor konkurrence skal ikke undervurderes, så hvis du har den holdning, at 'løb bare er noget man møder op til og så ser, hvordan det går', så kan det være et godt råd at holde dig væk fra bloggen de næste par uger! Den vil være selvcentreret, fordi sådan er virkeligheden lige nu. De næste to uger vil jeg ikke lave ret meget andet end passe mit arbejde, træne lidt, spise ordentligt (yeah right ;-) ) og ellers slappe af.
Hvis du på den anden side vil opleve flere former for psykotiske træk under udvikling, så er det bare med at hænge på ;-)
Jeg forbeholder mig al ret til at bruge bloggen til at afreagere på...
Artiklen fra Infoa kan nu læses online.
http://www.foa.dk/graphics/Lokalafdelinger/SOSU/pdf-filer/infoa/infoa%202009/INFOA_3_09-LOWRES.pdf
Forsidebilledet er taget i den lille park, hvor det hele begyndte for 4 år siden. 480 meter rundt om den lille sø. Der er så smukt om foråret. Beroliger krop og sjæl, når tingene går mig imod.
Selve artiklen er på side 25-27.
"If you have three people who are equally good, it is who run the smartest, who is trained mentally, who wins"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej May-Britt
SvarSletJeg må sige at det du gennemgår er der ikke mange, som klarer. Det er yderst flot.
Tænk sig, det startede med et spørgsmål på dourun og nu sidder jeg og læser en om en fremmed som jeg egentlig føler jeg pludselig kender ( eller genkender ) Meget underlig følelse.
Jeg ser utrolig mange ligheder i min egen start på alt dette med maraton, så det var nok derfor at jeg lige var nødt til at lægge en kommentar - Håber ikke det gør noget. Tak for de mange gode tips.
Hmm landsholdet! Godt gået eller snarere løbet
Hilsen Flemming (48) Vejle
Hej
SvarSletGlæder mig til at følge din mentale "rejse" frem mod em/vm. Jeg er ret sikker på de fleste mennesker vil blive lidt "umulige" pga nerver op til. Det er måske bare ikke alle der vil indrømme det.
Jeg tror man skal hilse "nerverne" velkommen. Du forbereder dig - alt indeni er i beredskab, fordi du skal ud og yde dit bedste!
Jeg købte for øvrigt Femina i dag, fordi jeg troede der ville være en artikel om dig i den - mon det i stedet er i Alt for Damerne? Jeg håber ikke jeg er gået glip af den.
God forberedelse
Venlig hilsen Karina
Hej Flemming og Karina
SvarSletHvor er det godt, der er mindst 2 tålmodige læsere :-D
Jeg troede også, det var i Femina i dag, fordi der var deadline på foto for 16 dage siden! Jeg har skrevet en mail til bladet, om de kan oplyse, hvornår artiklen kommer i. Så snart jeg ved noget, skal jeg nok give besked.
Hej May-Britt!
SvarSletAfreagér du bare på bloggen, jeg hænger med og hepper på sidelinjen. Som Karina også skriver, det er som om jeg kender dig, på afstand.
Stor hilsen og alle gode ønsker, LøbeSnegl
Fin artikel, var inde at læse den, også gode billeder. Jeg gik ind på dit link til Susan B, også jeg blev ganske betaget af den overraskende smukke sang fra en noget undertippet performer, dejligt, at der kan komme sådan nogle overraskelser.
SvarSletOg så noget helt andet, er det frækt at spørge om din højde/vægt? Hvad er ideelt for en ultraløber? Jeg har, som du også fortæller du selv har i din artikel, tabt mig, men har svært ved at nå ned på mit ideal fra tidligere, så jeg er lidt nysgerrig i forhold til din vægt, ikke mindst fordi du må skulle spise enormt i forhold til aftrækket, vel også derfor, du er så glad i kager. Jeg døjede med at holde vægten oppe, da jeg dyrkede triatlon og trænede mange ugentlige timer, ak, ja, det er ikke problemet lige nu.
Mange hilsner Kirsten Frederiksen
Hej Kirsten
SvarSletJeg er 174 cm og vejer ca. 65 kg. Jeg ligger meget konstant omkring den vægt +/- 1 kg. Måske fordi jo mere jeg træner, jo mere spiser jeg - både sundt og usundt ;-)
Jeg har en eller anden skør idé om at min idealvægt er ca. 62 kg, men den tid er vist forbi :-(