Puha

Det, der begyndte som små gener i venstre ankel, eskalerede helt vildt i dag! Absolut intet at mærke, da jeg tog på arbejde, men i løbet af formiddagen fik jeg ondt i anklen. Efter at have humpet rundt en times tid tog jeg et støttebind på. Det hjalp kortvarigt, men over middag blev smerterne værre og værre. Til sidst havde jeg svært ved at gå! Så tog mine søde kolleger affærer. Før jeg fik set mig om, var der kommet en sygeplejerske til afløsning, og jeg blev sendt på skadestuen!!! Heldigvis var der meget kort ventetid, ellers skulle de muligvis have viderehenvist mig til psyk. afd. bagefter. Min største frygt var et træthedsbrud, der ville være ensbetydende med afbud til VM :-( Et røntgenbillede tyder imidlertid ikke på brud, så der er formodentligt tale om overbelastede sener. Kuren lyder på Tbl. Brufen 3 gange dagligt og ro - ro - ro. Jeg har en tid hos min egen læge i morgen kl. 9, som jeg har bestemt mig for at fastholde (den fik jeg, før jeg røg på skadestuen), så han ved, hvad det handler om, hvis jeg får brug for ham i næste uge. Desuden vil jeg have en henvisning til min fys., hvis hun mener, hun kan tilbyde en behandling, der hjælper. Hun ringer til mig i morgen kl. 8. Der er stadig 1½ uger til VM, så jeg er ikke grebet af panik endnu. Jeg ved, at formen er i orden, og at jeg i forvejen skulle træne så lidt, at det ikke gør nogen forskel. I stedet for kan jeg cykle eller svømme. Er der noget at sige til, jeg måtte ty til trøstespisning af en dejlig kartoffelkage? ;-)