lørdag den 4. april 2009
Om 28 dage går det løs...
Efter 5 dages restitution med korte træningsture går jeg nu i gang med den sidste del af mængdetræningen.
18 dage med mange km, herunder deltagelsen i marathons i Horsens, Århus og Rudersdal. Der er tale om de små cannonball marathons, hvor de mest inkarnerede marathonløbere i DK løber med :-)
Vi bliver max. 15-25 i hvert løb, og for mit vedkommende er der tale om lange træningsture i godt selskab. Her taler jeg om ture på ca. 4-4,5 timer, så restitutionsperioden bliver forholdsvis kort.
Specielt løbene i Horsens og Århus, der løbes med kun 12 timers hvile, kræver et roligt løb! Men jeg har prøvet det før: mellem Køleskabsmarathon og Århus natmarathon var der kun 8 timers hvile, så jeg ved, hvad jeg gør :-)
18 dage før 10 dages nedtrapning! 18 dage er ingen tid og alligevel mange timers træning!!! 18 dage hvor der er fokus på træning, rigeligt energiindtag og hvile. Hvile er ekstremt vigtigt for restitutionen, når der skal trænes mange km, så det er med at passe sengetiden de kommende uger.
18 hårde dage, men hvem kan klage over mange timer i naturen, når foråret samtidigt har ramt Danmark? Her er muligheden for at følge bøgen springe ud i næste uge...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar