fredag den 17. april 2009

Mit held

Jeg kom forholdsvis sent ud og træne i går. Var mentalt et helt andet sted... Egentlig var jeg slet ikke i humør til at løbe, men jeg har lovet mig selv at følge Jespers nedtrapningsplan til punkt og prikke, og der stod 10 km i roligt tempo på skemaet. Så ligemeget om jeg ville eller ej, så måtte jeg i løbetøjet. Og det er jo herligt at løbe, så der gik ikke lang tid, før den afstressende effekt satte ind :-) Efter 3 km var jeg så heldig at møde Lars og Jacob, der også skulle ud og træne, så vi slog os sammen. 12 km blev det til ialt og et langt bedre humør, da jeg var hjemme igen. At møde de to og få noget andet at tænke på, var lige hvad jeg trængte til!!! I dag har jeg været forbi min læge til et mini-tjek. Egentligt hænger det sammen med det projekt, jeg har udset mig som efterårets løb, men det passede fint lige at få tjekket lunger, hjerte og blodtryk før VM. "The difference between the impossible and the possible lies in a mans determination" -Tommy Lasorda

Ingen kommentarer:

Send en kommentar