Hyldest på rådhuset

Jeg beklager, at indlægget om middagen på Holte Rådhus ikke kom i går som lovet. Min PC valgte at død hvert minut, så jeg endte med at gå tilbage til fabriksindstillingerne fra 2007 og derefter genindstallere alle opdateringer siden da! Det tager mange timer :-(

Det var en rigtig god aften. Jeg mødtes med de tidl. klubkammerater fra SNIK, og især var det glædeligt at gense mine 2 holdkammerater Regina og Heidi, som jeg vandt DM for hold på 10.000 meter 2011 med.

Borgmester Erik Fabrin indledte med at byde velkommen og derefter overrække 3 lederpriser.

Så fulgte næsten 1 times spændende foredrag af udviklingschefen hos Dansk Idræts-Forbund (og Birkerød-borger) Morten Mølholm Hansen. Han fortalte om forberedelser til OL, og med udgangspunkt i OL 2008 fortalte han om arbejdet bag konkurrencerne, forholdene for udøverne, samarbejdet med pressen osv. Det var meget interessant, og det er jo altid morsomt at høre om alt det, der sker bag kulissen.

Så var det tid til overrækkelse af en kuvert til samtlige 98 mestre! Ca. halvdelen var mødt op og modtog håndtryk og diplom fra borgmesteren. Det tog ca. 45 min. Til sidst blev der taget et gruppefoto, som vi får tilsendt senere.

Så fulgte den lovede middag. Først en portionsanrettet forret og derefter en lækker buffet med forskellige slags salater, kød og friskbagt brød. Som dessert var der frisk frugt samt kransekage.

Som en ekstra bonus mødte jeg storesøsteren til Helle, som var en af mine klassekammerater fra folkeskolen. Jeg har ikke set Helle i over 30 år, så det var hyggeligt at blive høre, hvordan det gik hende.

Flagene var hejst, da mestrene var på besøg

Udviklingschef Morten Mølholm Hansen holder foredrag om OL

SNIKs herrer modtager diplom.
Jeg har desværre ikke noget foto af kvinderne.

Borgmester Erik Fabrin byder velkommen til middagen
Jeg var kommet til højbords :-)

Forret  med friske asparges, rødløg og stenbiderrogn
(Jeg beklager billedkvaliteten)

Oksetyndsteg, lækre salater og hjemmebagt brød - uhmmm!

Alle fik en kuvert med diplom samt et gavekort på 300 kr. til Intersport

Mit gavekort er omsat til en weekendsportstaske

Hørsholm Midtpunkt Løbet

Sidste år deltog jeg i Hørsholm Midtpunkt Løbet og vandt 10 km distancen. Jeg skrev efterfølgende dette indlæg om min oplevelse af løbet. 

For nylig skrev jeg, at prisen på Rudersdalstafetten er i overkanten i år. Hørsholm Midtpunkt Løbet koster også 100 kr., uafhængigt af distance, men her indeholder prisen desuden en T-shirt i løbekvalitet, hvilket er relevant nok for et familiemotionsløb. Her stiller ofte løbere op, der ellers ikke normalt deltager i løb, og for dem er det en kærkommen gave med endnu en trøje at løbe i. Men tag ikke fejl - der stiller også lynhurtige løbere op fra de omkringliggende klubber, så der er rig mulighed for at blive pacet til en god tid.

Min ankel er helt i orden igen! Jeg har intet mærket siden i fredags, men alligevel beder coachen mig tage det roligt et par dage mere. Just in case.. Der er såmænd heller ikke tid til mere end en kort tur i dag, for det er i aften, jeg skal til middag på rådhuset. Meget mere om det i morgen, hvor jeg også tager hul på 1½ uges påskeferie. Er livet ikke herligt? :-)

Alle gode gange 3 i Britain´s Got Talent

Absolut ikke løberelateret, men den slags gør mig i godt humør

Først kom Paul Potts. Så kom Susan Boyle. Nu kommer endnu et (på flere måder) kæmpe talent i 'Britain´s Got Talent' Jonathan Antoine og Charlotte Jaconelli fra Essex.



Jeg har linket fra Youtube, men alligevel skal I selv trykke jer videre på første skærmbillede.

Så er billetten købt

Wiiii - Solen skinner, og jeg løber i kortærmet T-shirt for første gang i år. Der er ikke meget, der slår årets første dag i sommertøj, især ikke når man ser, at det gående og cyklende folk stadig har vinterjakkerne på :-)

Jeg kan ikke huske, om jeg har omtalt, at SAS netop har åbnet en ny rute til Katowice, og hvis man køber billetter nu, koster en økonomiplads kun 1100 kr./retur. Det er et sats at købe billet til VM allerede nu, men på den anden side er der kun 1 daglig afgang, så pladserne kan hurtigt være væk, især hvis de svenske og norske deltagere skal flyve via København.

Rødovre Lokal Nyt bringer en artikel med billeder af en meget træt Leon Skriver Hansen, der endte med at indsamle 200,50 kr./km + det løse fra de opstillede indsamlingsbøsser. På billedet ses også Leons trofaste hjælper og hustru Karina. Karina er en del af hjælperteamet omkring ultralandsholdet, hvor hendes egenskaber som massør kommer hele holdet til gode.

Jubilæum med Novogruppens Løbeklub

Jeg kan godt mærke, at jeg løb i en anden type sko i går. Lårene er lidt ømme pga. den ændrede løbestil.

Novo gruppens Løbeklub har 25 års jubilæum d. 1. juli, og i den anledning er der ved at blive planlagt en jubilæumsweekend for medlemmerne. Et af initiativerne er en temadag med posemand Claus Rasmussen. Han har bl.a. haft Allan Zachariasen på kursus, og i den forbindelse har A.Z. skrevet en artikel for Marathon Travel Club. Jeg kan sagtens nikke genkendende til de ting, han skriver, fra min deltagelse i en workshop med Ole Stougaard. At jeg ikke kan lære poserunning på én dag eller på egen hånd, skal dog ikke forhindre mig i at deltage i temadagen, især ikke når jeg denne gang har løbesko, der passer til løbestilen.

Griseløbet Halvmarathon

Mens resten af landet har kunnet nyde det første forår, så har mit lokalområde været hårdt ramt af havgus og kun haft 7-10 grader. Det var også diset til morgen, men da solen endelig brød igennem, blev det perfekt vejr til Griseløbet i Nærum. 768 deltagere stillede til start på halvmarathon, heraf 183 kvinder. Jeg blev i den grad snydt af det gode vejr! Jeg har løbet mange træningsture på 20-30 km og halvmarathon-konkurrencer uden at indtage væske og uden problemer, men ikke i dag..

Benene var gode, så der var ingen grund til at holde igen, og jeg lagde hurtigt ud. Det gik fint de første 13 km, men så blev jeg ramt af det manglende væskeindtag. Der var væskedepoter ved 4, 8, 13 og 17 km. Kort tid efter jeg havde passeret depotet ved 13 km, fik jeg kuldegysninger som er tegn på begyndende dehydrering. Så er der altså megalangt til næste depot!! Det hjælper ikke ret meget at indtage væske med kun 4 km igen, og i konkurrencer, hvor jeg normalt indtager væske, springer jeg altid det sidste depot over, men i dag stoppede jeg op og fik et glas vand og lidt saft.

De sidste 7-8 km var tæt på et mareridt,  og min tanker gik på alt fra at gå resten af vejen til ligefrem at udgå. Men jeg fik kæmpet mig frem, selv om det ikke virker motiverende at se km-tiden rasle ned. Fra at løbe 4:35-4:40/km længe, måtte jeg nu slås for at holde mig under 5:00/km. Jeg måtte lide den tort at se løbevenner overhale mig på de sidste km, og det væltede forbi mig med løbere, der havde løbet langt mere fornuftigt end mig. Trods alle strabadser kom jeg igennem i tiden 1:40:13 på en meget overraskende 7. plads hos kvinderne! Det er en forbedring af min halvmarathontid fra Nytårsløbet og på en mere kuperet rute, så jeg har al mulig grund til at være tilfreds, og det er jeg også med både sluttid og placering, men absolut ikke med min disponering af løbet.

Mens jeg 'hyggede' mig med mine 21,1 km, løb Leon Skriver Hansen en ny dansk rekord i 24 timers løb på løbebånd hjem. Jeg skal af med 204,50 kr., og dem betaler jeg med glæde. Det var en stor skuffelse for Leon, da han måtte bryde sit løb gennem Danmark sidste år pga. en skade, så rekorden og indsamlingen, der endte med at indbringe 42.380 kr., er et mentalt boost. Stort tillykke til Leon med den danske rekord samt det flotte indsamlingsresultat.

En meget glad og meget træt Leon efter løbets afslutning
Foto: Niels Høg Henriksen

Den korte og den lange

Den korte: Jeg har løbet min første tur i de nye sko. I går eftermiddags løb jeg 10 km, fordi René anbefalede en rolig opstart pga. den nye skotype. Der er tale om et skifte fra klassiske sko med stor stødabsorption til sko med midtfodslanding. Det er alt for tidligt til, at jeg kan udtale mig andet end det ser rigtigt lovende ud! Man kan nok ikke kalde det en rolig opstart at løbe halvmarathon, men jeg stiller nu allligevel op i morgendagens 'Griseløbet' i skoene. Jeg skal løbe med startnr. 2596. Når løbet begynder, skulle der være mulighed for at følge med via dette link
PS: Det er en stor hjælp ved nr.udleveringen, hvis du har tjek på dit startnr. Det kan ses på deltagerlisten nu.

Den lange: Landsholdsløber Leon Skriver Hansen er i fuld gang med sit kombi-projekt: indsamling til Kræftens Bekæmpelse og et angreb på den danske rekord på løbebånd 24 timer. Man kan stadig melde sig til at støtte Leons indsamling ved at skrive en mail med et beløb pr. km til christian@rnn.dk. Jeg støtter med 1 kr./km. Løbet begyndte kl. 11.00, og efter 6 timer havde Leon løbet 61,3 km. Som jeg har skrevet på Facebook - Make me pay!

Fra eventens side på Facebook.
Leon på løbebåndet med Jesper Halvorsen som kontrollant.

Jeg må æde min gamle hat!

I formiddags havde jeg en aftale med Jimmi Madsen fra Newline om at møde op i Intersport i Lyngby Storcenter, hvor det personale, der ikke havde været på kursus, skulle oplæres i tilpasning af skoene. Først fortalte han, at skoen ikke er ny, men man har købt modellen/konceptet fra den amerikanske sko Somnio, der har været på markedet i  5 år. Det betyder, at skoen er gennemtestet, og 'børnesygdommene' er væk. Dernæst fortalte han om de forskellige modeller og deres muligheder for tilpasning.

Da han var færdig med at fortælle, blev jeg overladt til René, der skulle stå for løbestilsanalyse og tilpasning. Og nu er det, at jeg bliver nødt til at æde min gamle hat! Jeg har altid sagt, at man skal få lavet sin analyse i en specialforretning, og at de 'alm.' sportsbutikker som Intersport og Sportsmaster ikke har helt tjek på den slags, fordi de handler sportsudstyr generelt og ikke kun løbeudstyr. Men der tog jeg grundigt fejl, for jeg var i meget gode hænder hos René. Han havde tydeligvis stor erfaring med løbestilsanalyser, og det viste sig også, at han er tidl. eliteløber.

I 45 min. blev jeg testet med forskellige kombinationer af skoen, og jeg blev filmet 4 gange, før vi fandt den rette kombination af mine sko. Som I vil se af nedenstående fotoserie, blev der justeret en hel del, og pludselig var den dér - skoene, der føles helt rigtige! Jeg var slet ikke i tvivl, da René ramte rigtigt, og heldigvis viste den sidste optagelse, at min fornemmelse var rigtig.

Intersport har gentagne gange oplevet, at folk får lavet deres løbestilsanalyse hos dem, og derefter bestiller skoene på nettet. Derfor koster en analyse nu 200 kr., som modregnes, hvis man køber sko. Vil man ikke købe på testtidspunktet, får man et tilgodebevis, så pengene refunderes ved et senere køb. Man skal bestille tid hos Intersport, og der afsættes 1 time til analyse og vejledning i valg af sko. Derfor synes jeg, det er en helt rimelig politik at tage penge for det, hvis kunden ikke køber skoene samme sted.

Jeg har fået en sko til midtfodslanding, og når jeg har testet den nogle gange, kommer der selvfølgelig en beskrivelse af skoen.

Jimmi Madsen fra Newline fortæller om skoens opbygning
og muligheder for individuel tilpasning

Sko til klassisk stil (også kaldet hællanding)

Bagerst: minimalist-sko
Forrest: Sko til forfods- og midtfodslanding

Der er 4 tilpasningsmuligheder: De 3 forreste farver er til kilen i skoen.
Bagerst til ve. ses 2 slags såler, og til hø. ses kiler til forfod og hæl

One of a kind - mine tilpassede sko

Kilen i hælen har forskellig hårdhed

Det samme gælder kilen i forfoden

Kilen er henholdsvis 3mm (ve.) og 2mm (hø.)

Sålen er den eneste del, der er ens i begge sko

Lidt ændringer på landsholdet til VM 100 km

D. 22. april afholdes VM 100 km i Serengo, Italien. I december havde jeg et indlæg med navnene på de udtagne løbere. Der skete lidt ændringer, før den endelige tilmelding blev sendt afsted. Som jeg skrev efter landsholdssamlingen, slås Frederik Lassen med en hælskade og har trukket sig. Peter Paldan har også trukket sig pga. en skade.

I stedet er Carsten Eriksen fra Grenaa blevet udtaget (se evt. videoen fra Bramming 100 km 2011). Carsten er også udtaget til VM 24 timer, så han får en travl sæson.

Dvs at holdet nu består af de rutinerede landsholdsløbere Ole Karlsen, Poul Petersen samt Charley Prødel og de 2 nye mænd på holdet Martin George Suhr Madsen og Carsten Eriksen.

Søvn som træningsredskab

Der er kommet langt mere fokus på nødvendigheden af søvn som en del af restitutionen. Noget mange forsømmer i en travl hverdag, men som er nødvendigt, hvis man træner meget. Per Munch har skrevet en artikel i Politiken om emnet i dag. Pudsigt nok falder det sammen med, at jeg de sidste par dage har overvejet at notere mit søvnmønster ned, og nu får jeg serveret et velegnet skema via et link i artiklen.  Jeg sover helt klart for lidt i de dage, hvor jeg har nattevagt, og i hvert fald alt for afbrudt. Typisk vågner jeg 2-3 gange i løbet af de ca. 5 timer, jeg sover, når jeg kommer hjem. Eller sådan oplever jeg det, og det skal blive spændende, om jeg sover bedre eller værre, end jeg tror.

Jeg har lidt problemer med at få Als 100 km til at passe ind, og jeg har derfor bedt om at blive sat på venteliste til løbet. Det er nok mere realistisk at løbe i Esbjerg 10 dage senere, hvor der afholdes Bramming Ultramarathon med mulighed for at løbe 50 km, 100 km samt 5x20 km stafet. Umiddelbart tiltaler det mig også mere at løbe solo i stedet for socialt, når der er tale om så lang en distance. Det giver ikke samme pres for at holde igen eller hænge på, alt efter om man rammer en god eller mindre god dag. Her kan man løbe sit eget tempo og følges med andre, når man har overskud til at være social - eller måske bare har brug for et trækdyr ;-)

Idéen var god, men...

Mit månedskort til toget er udløbet, og mit klippekort blev vasket til atomer, mens det lå i en jakke, der røg i vaskemaskinen. Så tænker den kloge 'så er det jo oplagt at begynde at løbe på arbejde', men ak - da beslutningen skulle føres ud i livet i går aftes, faldt alle gode intentioner til jorden med et brag! Jeg skal løbe hjemmefra kl. 21.45 for at kunne nå et bad, før min vagt begynder kl. 23.15, men da jeg skulle have løbetøjet på, skreg hver en fiber i kroppen 'nej nej', fordi jeg havde været oppe siden kl. 07 og havde udsigt til 8 timers vagt efter løbeturen, og det hjælp overhovedet ikke på motivationen, at det samtidigt var køligt og blæsende. Jeg må nok erkende, at indtil temperaturen stiger lidt sen aften og tidlig morgen, må jeg forsætte med at løbe i de lyse dagtimer, hvor vi trods alt når op på 8-10 gr. Det er nok mere oplagt at begynde på det efter påskeferien. Man skal være realistisk i sin planlægning!

Hvad skal det koste at deltage i et 5 km løb? Det spørgsmål stiller jeg mig selv lige nu. Jeg plejer at løbe solo i det lokale 'Rudersdalstafetten', og det var også min plan i år. Tilmeldingen er netop åbnet, og jeg havde fundet Dankortet frem, men da jeg så, at prisen var steget til 100 kr. i år, stoppede dansen på tasterne øjeblikkeligt. Det synes jeg er dyrt! Sidste år kostede det 75 kr., og allerede dengang overvejede jeg, om jeg skulle deltage, men endte med at betale prisen. Med 100 kr. for 5 km har prisen nået min smertegrænse. Jeg løber Allerød 10 km for 50 kr., men selvfølgelig med en anden ramme om løbet. Serviceniveauet er dog det samme: afmærket rute og lidt vand og saft efter løbet. Griseløbet, som finder sted på søndag i Nærum, kan man måske lidt bedre sammenligne, fordi det også løbes med chip som løbet i Birkerød. Her koster det også 50 kr. at deltage på 5 km, mens halvmarathon koster 100 kr.

Sydney Marathon 2013

Dagen begyndte negativt. Jeg skulle have løbet Allerød 10 km i dag, men efter nattens regnvejr valgte jeg at melde afbud. Ikke noget med smattede skovstier til mig.

Men så begyndte det at lysne BIG TIME. Som jeg tidl. har nævnt, vil jeg bruge en stor del af min erstatning til at besøge min familie i Sydney. Min lillebror og hans kæreste, senere hustru, drog til Australien i efteråret 1999 for at arbejde i et par år, og de er ikke kommet hjem endnu! Jeg har ikke haft så stort økonomisk overskud, at det er blevet til et besøg endnu, men det bliver der lavet om på næste år. Når det ikke kan blive i år, skyldes det for det, at sommerferien forlængst er fastlagt på arbejdet, og jeg skal bruge 4 uger sammenhængende til rejsen + 3 ugers ophold. Det eneste mulige tidspunkt ville derfor være julen/nytåret, men der får de besøg af Susannes mor.

Så jeg venter til september/oktober 2013, fordi det giver mulighed for at løbe Sydney Marathon. Jeg havde først overvejet at løbe et ultraløb, men ved eftertanke synes jeg, at det tager for meget tid ud af mit besøg, fordi det jo ikke kun drejer sig om selve løbet, men også diverse forberedelser. Så jeg løber med Sydney Marathon, hvor familien har mulighed for at heppe. SYDNEY MARATHON - det har sørme en god klang over sig :-)

Det giver også plads til at deltage i VM 2013, hvis jeg kvalificerer mig, når vi løber i Katowice. Næste års VM er nemlig allerede d. 11.-12. maj i Holland.

Og der er flere gode nyheder! Efter 2 løbefrie dage for at give anklen lidt ro var der intet at mærke de første 500 meter, og sådan har det ikke været i 4 uger. Så kom der alligevel lidt smerter et par km, for dernæst helt at forsvinde, men sådan har det været hele tiden. Det er min fornemmelse, at der er sket en betydelig bedring, og jeg ser derfor tiden lidt an mht. lægebesøg. Jeg er meget opmærksom på, om jeg kompenserer, mens jeg løber. Altså om jeg lægger vægten over på højre ben for at aflaste venstre ankel, men det er mit klare indtryk, at det gør jeg ikke. 18,5 km gennem Birkerød via Øverødvej til Høsterkøb og hjem ad Bistrupvej uden problemer. Benene føles gode, og anklen gør ikke ondt efter turen. Så blev det alligevel en god søndag :-)

Hvor jeg styrketræner

Der var ikke et øje i mit lille træningscenter lørdag eftermiddag, og det gav mig en mulighed for at tage billeder, så I har et indtryk af, hvor jeg styrketræner. De 2 lokaler er ikke ret store i forhold til et fitnesscenter, men som I kan se af billederne, mangler der ikke noget.

RUM 1

Romaskine samt maskiner til mave- og rygbøjninger

Træning af arme og brystkassen

Fin gulvplads til øvelser på måtte, vippebræt, stepbænk osv.

RUM 2

For lår og hofter
Der er 3 muligheder: forlår, baglår og inderlår

Benpres og baglårsmaskine

De helt tunge vægteskiver findes kun i stativ

Øvre brystkasse + ryg

Håndvægte jeg kan magte: 1 - 10 kg med 1 kg interval

Men de findes også i de tunge udgaver: 10 - 35 kg med 2,5 kg interval

Bolde er naturligvis obligatorisk i en fysioterapi

Cardiomaskiner: 2 cykler, 2 crosstrainer og 1 løbebånd
Crosstrainer er super erstatning, hvis man vil træne uden belastning,
men med løbets cirkulære bevægelsesmønster

Løb med Leon

I næste weekend vil Leon Skriver Hansen fra ultralandsholdet samle ind til Kræftens Bekæmpelse via et rekordforsøg i 24 timers løb på løbebånd. Den nuværende rekord er sat af Kim Rasmussen, Tejn IF og arr. af diverse ultraløb på Bornholm, og lyder på 202,399 km (trykfejl i avisen).

Det er muligt at løbe sammen med Leon under rekordforsøget. Der bliver lagt en liste frem i Balance Club, så man kan 'bestille' tid. Alle, også ikke-medlemmer, kan melde sig og dermed støtte Leon i kampen mod kilometerne. Eventen begynder lørdag d. 24. marts kl. 11.00.

Læs mere i artiklen fra Rødovre Lokal Nyt.

Mentalt kispus

Benene var tunge som bly i dag, og hovedet var slet ikke med på dagens tur. Jeg er ret sikker på, at det er et udslag af mental uro. Først og fremmest er jeg lidt bekymret over, at min ankel ikke bliver bedre. Det er 4 uger siden, jeg vred om på foden, og hvis der kun var tale om forstrakte ledbånd, burde der være indtrådt en bedring nu. Jeg har tidl. været inde på, at det ligner situationen fra 2009, hvor det viste sig at dreje sig om løsreven brusk i samme ankel. Lægen sagde dengang, at min risiko for en gentagelse ikke var forhøjet, men det betyder jo ikke, at det ikke kan ske igen. Derfor har jeg bestilt tid hos lægen på mandag.

Vi er også ved at afvikle de sidste ting efter min mors uventede død for 1 måned siden. Urnen blev sat ned i går, og samtidigt er skifteretten færdig med at behandle boet. Det er jo en slags punktum for hendes liv, og naturligvis påvirker det mig og dermed også mit løb.

Der er altid en særlig stemning omkring åbningen af en stor sportsbegivenhed som f.eks. at spille åbningskampen til EM i fodbold, at løbe med startnr. 1 osv. Denne ære overgik min nevø Joachim, der fik lov at åbne de olympiske udtagelseskonkurrencer, da han svømmede i heat 1 i første event 400 meter Ind. Medley. Joachim stillede op med 27. bedste tid ud af 35 deltagere. Han blev nr. 4 i sit heat i tiden 4:38:47, hvilket er en personlig rekord med 5/100 sek. og gav en 20. plads samlet. Det er helt sikkert en godkendt præstation! Finalen blev vundet i ny australsk rekord 4:11:81 af Thomas Fraser-Holmes. Joachims næste løb er hans ynglingsdistance 200 meter Butterfly lørdag formiddag (fredag kl. 00.30 dansk tid)

Hyldes dem som hyldes bør :-)

Det var et glimrende kursus i pulstræning, jeg var til i går aftes. Det fremgår desværre ikke af kursusoversigten fra KAI, hvem der underviser på de forskellige hold, og derfor ved man aldrig rigtigt, hvad der venter. I går aftes var det tidl. landstræner i triathlon 1997-2003 (bl.a. for Torbjørn Sindballe og Rasmus Henning) Gabor Klöczl, der underviste. Aftenen blev både spændende og lærerig, og den gav helt sikkert stof til eftertanke omkring fremtidig træning.

I dag har jeg modtaget en invitation fra Rudersdal Kommune. Hvert år hylder kommunen med borgmesteren i spidsen sine danske, nordiske, europæriske og verdensmestre ved en sammenkomst på rådhuset. Det tages billeder, overrækkes en erindringsgave og serveres middag. Jeg er inviteret, fordi jeg blev dansk mester for hold i 10.000 meter løb med Heidi Reinhardt og Regina Kanta i sommers. Noget af en tilsnigelse, da vi var eneste deltager i konkurrencen, men derfor siger jeg da ikke nej tak til en invitation fra hjembyen. Arrangementet finder sted d. 29. marts på rådhuset i Holte.

Normalt omtaler jeg ikke hjemmesider, jeg får mailet med anmodning om at bringe på min blog, men i dag gør jeg alligevel en undtagelse. FDM Travel har lavet en løbeguide til rejser i udlandet. Listen indeholder 20 storbyer med anbefalede steder at løbe samt en marathonliste.

Hvorfor bryder jeg mit princip? Fordi FDM har medtaget Sydney, og jeg har bestemt mig for at bruge en del af min erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen på at besøge min familie Downunder næste år :-)

Nu med solbriller på

Jubii - nu er foråret vist endeligt kommet for at blive. Solen luner nok til, at jeg nu løber i en langærmet T-shirt i stedet for jakke eller vest. Det er bare så meget lettere at løbe, når solen skinner :-)

Min ankel gør stadig ondt de første par km af en løbetur, men så længe de ikke forværres under eller efter turen, tager jeg det roligt. De forsvinder vel på et tidspunkt. 10 km rundt i Birkerøds gader blev det til i dag.

I aften skal jeg på et 3 timers kursus i pulstræning:
Indhold: At sætte træneren og deltagere i stand til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere løbetræningen.
Målgruppe: Trænere og udøvere.

Udbytte: Hvorfor bruge en pulsmåler, grundkursus i sammenhænget mellem energiomsætning og puls.
Testning, hvilken test skal man lave for at kunne beregne sine pulszoner. Dagbog, hvordan skal jeg holde styr på min træning? Planlagt træning og udført træning.
Konkurrence, pulsmåleren som fartholder.

Fra torsdag og en uge frem deltager min nevø Joachim i de australske udtagelseskonkurrencer til OL. Han skal svømme 200m og 400m individuel medley samt 100m og 200m butterfly. Som 15-årig ung mand er man ikke fysisk udviklet til at kunne måle sig med de allerbedste svømmere, så udtagelsen skal mest ses som et skridt på vejen mod de helt store mesterskaber om 4-5 år. Men det er et signal om, at her er en ung svømmer, som man ser stort potentiale i, og som jeg tidl. har skrevet, er han godt nok født og opvokset i Australien, men det er 100% dansk blod, der flyder i årerne, så hep nu på ham sammen med mig :-)

Logo på hans T-shirt

Turen til Pau

Indrømmet jeg er ved at blive en lille smule desperat over hele tiden at rende ind i nye skader, og jeg vælger derfor at smide lidt af forsigtigheden væk. Ikke at jeg træner uden at bruge hovedet, men jeg vil prøve at turde satse mere, for måske går det godt alligevel. Som i dag, hvor jeg trods pludselige smerter efter 16 km i lørdags, alligevel valgte at prøve en længere tur i forårssolen, og sørme om det ikke gik godt! 30 km gennem Birkerød, Holte, Nærum, Virum tilbage gennem Holte med et lille væskestop i Irma for at løbe hjem gennem naturområdet 'Vaserne' i Bistrup.

Det er ikke dagens eneste gode nyhed. Da jeg ikke skal cykle 'Etape du Tour', har Rapha sendt mig hele 4 forslag til mit ophold: 2 forslag med fokus på at følge Etape du Tour og 2 forslag, der giver mulighed for at tage det 'rigtige' Tour de France-felts afslutning i Pau med. Selvfølgelig har jeg valgt at blive i Pau! Jeg har aldrig overværet en Tour-etape andet end på TV, så det bliver helt vildt!! Rapha (eller rettere: TV2) betaler for 3 overnatninger med halvpension, og så skal jeg selv betale for de 2 ekstra nætter. Rapha har tilbudt, at jeg kan blive på samme hotel for 50 euro/nat, hvilket jeg har sagt ja til.

Selve Etape du Tour kan jeg følge fra Raphas Mobile Cycle Club der vil stå på Tourmalet. Så kommer jeg alligevel til at fornemme stemningen fra cykelløbet, selv om jeg ikke selv deltager.

Jeg er super tilfreds med Raphas tilbud, og jeg glæder mig som et lille barn til turen.

Landsholdssamling

Så er jeg hjemme efter en meget hyggelig weekend med ultralandsholdet. Der var kun kommet 2 afbud, så vi var 18 personer samlet på Oure Sport and Performance, hvor vi fik en afdeling med soverum (på madrasser) og mødelokale til rådighed samt spisning med de tilbageblevne elever i spisesalen. God plads og fin forplejning var et fint udgangspunkt.

Vi mødte op kl. 13 og fik frokost, før dagens første aktivitet gik i gang: fælles løbetur. Dvs. vi blev hurtigt delt i hurtige og mindre hurtige, herunder småskadede, løbere, og der blev løbet flere distancer mellem 8 -  30 km. Jeg løb 17 km, hvorefter jeg valgte at stoppe, da anklen begyndte at gøre lidt ondt. Det spredte km-tal giver faktisk et meget godt blik af, at selv for landsholdsløbere er træningen meget forskellig, afhængig af form, skader og næste konkurrence. 100 km løberne skal jo i kamp allerede i næste måned i Milano! Desværre er en af de skadede løbere Frederik Lassen, der derfor har meldt fra til VM på 100 km, men vi regner bestemt med, at han er klar til VM til september.

Efter svømmeturen var der mulighed for at gå en tur i svømmehallen og sauna, før vi skulle spise aftensmad. Den var tilberedt af eleverne og bestod af pasta, kalkunsteg og salat, og det havde de helt tjek på, for det smagte glimrende.

Om aftenen var der møde omkring VM-deltagelsen, om evt. sponsorer, hjemmesiden, praktiske ting i forbindelse med rejse, VM-tøj osv.

Der blev også snakket om at sondere potentialet til et landshold for trail-løbere. Der arr. VM i trail, og da der efterhånden er en del danskere, der løber hårde trail-løb i udlandet, er der måske grobund for endnu en afdeling af landsholdet. Thomas Steenberg, der selv træner meget trail, er sat til at undersøge sagen.

Derefter var der alm. hyggesnak, til soveposen kaldte. Planen var, at vi skulle op kl. 06.30 for at løbe ned til Lundeborg Strand, hvor de interesserede kunne vinterbade :-/

Jeg valgte at stå over på løbeturen og tog bilen med 3 andre, for vi ville ikke snydes for synet af badenymferne! Der var vel 6-7 stk., der kastede sig ud i det 2 gr. kolde vand.

Leon Skriver Hansen var første mand i vandet

Charley Prødel frøs med anstand

Brian Larsen har prøvet det før og så meget afslappet ud

Da vi kom hjem, var der bad og morgenmad, bl.a. med friskbagt franskbrød - uhmmm. Super forplejning fra Oures elever :-D

Så var der igen dømt aktivitet. Vi blev delt i 2 holdaktivieteter, og jeg skulle først med i gymnastiksalen, hvor vi spillede volleyball. GISP! Det er 30 år siden, jeg spillede volleyball sidst, og de andre var bestemt ikke bedre, så der blev spillet med meget alternative regler, men vi havde det hammersjovt, og timen fløj afsted med krebserøde arme til følge.

Derefter byttede vi hold, og vi kom i Brian Larsens hænder med afspændning og målsætning. Meget fint også at få den del med.

Så var det tid til at tage afsked, og mange af os ses først igen til VM. På aftenmødet blev det aftalt at gøre samlingen til en årlig tilbagevendende begivenhed, formodentligt i marts måned, og jeg glæder mig allerede til næste gang - hvis jeg altså stadig er på landsholdet!

'Etape du Tour' som tilskuer

De, der har fulgt bloggen gennem længere tid ved, at jeg i sommers vandt hovedgevinsten i TV2´s Tour de France konkurrence om rejse, ophold og deltagelse i det store motionscykelløb ’Etape du Tour 2012’. Jeg kunne vælge mellem 2 etaper, og jeg valgte at deltage i Act ll fra Pau til Bagnères de Luchon i Pyrenæerne på Bastilledagen d. 14. juli.

I går aftes kom en mail fra det engelske firma Rapha, der står for afviklingen af min gevinst, at nu er det tid til at tilmelde mig turen, men efter  1 år med gener fra en diskusprolaps samt kendelsen fra Arbejdsskadestyrelsen har jeg erkendt, at det er umuligt for mig at cykle 201 km siddende foroverbøjet på en racercykel.  Samtidigt blev drømmen om deltage i en triathlon også endegyldigt lagt i graven.

Der var ikke andet at gøre end skrive til Rapha om min situation og spørge, om jeg stadig kunne deltage i turen uden at cykle? Der gik kun 1 time, så kom svaret: De er meget ked af at høre om min situation, og selvfølgelig kan jeg deltage alligevel. Jeg bliver Honorary Member of Team Rapha, og de skal nok sørge for de bedste forhold til mig.

Det føles som at vinde én gang til, og jeg glæder mig nu til 3 dages ferie og en kæmpe oplevelse i Sydfrankrig.

Tasken er klar

Jeg var i træningscentret for første gang i går, og fornuftigt nok valgte jeg at starte let ud. Forholdsvis få øvelser og ikke min tidl. max.vægt på benpres og håndvægte. Derfor er der kun let ømhed i dag, hvilket er at forvente, når man starter ny træning op, men desværre gik én ting galt: jeg fik åbenbart ikke taget vægt nok af benpres, da jeg lavede tåhævninger. Det betød for stor belastning af venstre ankel, som derfor har været øm i dag. Øv øv øv - nu troede jeg lige, den var helt i orden!

Jeg har valgt at aflyse deltagelsen i en træningstur på 21 km i Dyrehaven i aften og nøjes med en kort tur alene, så jeg kan være klar til fællestræningen med ultralandsholdet i morgen. Tasken med løbetøj er pakket til den første træningsweekend med landsholdet i den tid, jeg har været med.

Evaluering af kursus

Gårsdagens kursus var ikke noget for mig. Kursuslederen var psykoterapeut, og hovedindholdet var nogle få afspændingsøvelser. Især den om at trække vejret dybt og 'mærke leddene vokse' i fingerne gik hen over hovedet på mig, og da han fortalte om en kvinde, der led af daglige smerter pga. slidgigt i hænderne, og de - vupti - forsvandt totalt efter at have lavet denne simple afspændingsform, stod jeg helt af.

Det spændende ved disse kurser gennem KAI er, at deltagerne kommer med meget forskellige baggrunde. I går var vi en blandning af gocartkørere, håndboldtræner, kajakroere, ishockeyspiller/træner, triathlet og mig som løber. Det kan der kommer nogle anderledes og spændende vinkler ud af, men ikke i går. Instruktøren var efter min mening for uinspirerende, og dermed udeblev energien på holdet.

På mandag venter et kursus i Mental træning, og jeg har skrevet til KAI for at få navnet på instruktøren. Hvis det er samme mand, melder jeg fra.

På kursus igen

Enten skal jeg have nye briller, eller jeg skal have ændret belysningen i min lejlighed, for ved nærmere øjesyn i dagslys er løbetøjet vel nærmest varm orange. Det gør imidlertid ingen forskel, for i mine øjne er det stadig superflot, da jeg elsker at løbe i farverige T-shirts og jakker, og det tiltrækker helt sikkert blikke, når jeg løber gennem byen. I går skrev jeg, at jakken er meget let. For sjov skyld fandt jeg en af mine gamle gamle løbejakker frem og vejede den: damestr. L / 175 cm vejer 185 gr., mens den nye jakke i samme str. vejer 152 gr. Det lyder måske ikke af meget, men man kan sagtens mærke forskel, når man står med begge jakker i hænderne.

Det går stadig fint fremad med anklen, og den uventede ( og i høj grad uønskede) lave træningsmængde har haft den positive sideeffekt, at jeg ikke længere mærker noget til min hælspore. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget :-)

I aften skal jeg til det første ud af 3 kurser indenfor 1 uge. Det er lige i overkanten, når jeg skal møde i nattevagt direkte efter kurset, men det går jo nok.

Det første kursus er dette: Spændingsregulering i praksis – idrætspsykologi, 3 timer
Indhold: Dette kursus er interessant for dig, der ønsker at kontrollere muskulaturens spændingsniveau. En af idrætsudøverens udfordringer ligger i at beherske muskulaturens spændingsniveau og derved muligheden for at kontrollere og styre kroppens bevægelser optimalt. På kurset lærer du 2 metoder, hvor den ene er den dybe afspænding, der især egner sig til tiden op til konkurrence. Den anden er en øjeblikkelig afspænding, der skaber en øjeblikkelig afspænding i kroppen. Med de 2 metoder i baghånden er du bedre rustet i forberedelsesfasen op til tiden, hvor det virkelig gælder.

Min Kinder-æg dag

Det blev ikke til meget søvn efter nattevagten. Kl. 10.30 fik jeg en opringning fra Birkerød Fysioterapi- og Træningscenter at de har tildelt mig 3 mdr. gratis adgang til deres træningscenter, så jeg skulle derhen for at hente en nøglekort, så jeg kan komme ind i åbningstiden kl. 06 - 22 (06 - 19 i weekenden).

Jeg har tidl. benyttet det lille center, som primært bruges af fysioterapiens kunder, men som også er åbnet for tilgang af andre interesserede. Det er ikke stort, men der er alle de kredsløbs- og styrketræningsfaciliteter, man har brug for. Jeg har aldrig oplevet, at der har været mere end 3-4 personer foruden mig, når jeg har trænet, så der er ingen ventetid ved maskinerne, og så er der frem for alt ro i lokalet, når man træner. Der er dog mulighed for at se TV eller høre musik fra en radio, hvis man ønsker, men jeg kan godt lide at træne uden de forstyrrende elementer, så jeg glæder mig meget til at starte op i centret.

Som skrevet har jeg foreløbig fået 3 mdr. træning, og så skal vi aftale evt. forlængelse i slutningen af maj måned. Jeg er meget glad for det skulderklap, jeg føler, det er, at Birkerød Fysioterapi vil støtte min træning mod VM, og så forpligter det jo på en måde, som et selvbetalt medlemsskab ikke gør ;-)

Der er endelig truffet en afgørelse vedr. min anmeldelse af Kronisk lænderygssygdom til Arbejdsskadestyrelsen, og jeg har fået medhold med en mén grad på 12 % med erstatning til følge. Det er både godt og skidt at få den slags beskeder, men skaden er jo sket, og derfor er jeg glad for, at man har anerkendt mine 3 stk. diskusprolaps som en erhvervsskade. Det er kun ca. 30 %, der opnår anerkendelse indenfor mit fag. %-satsen er lavere indenfor andre fag. Nu er der måske nogle, der tænker: Hvad så med ultraløb? Ved Arbejdsskadestyrelsen, at jeg løber? Ja, det gør de, for det har min læge indberettet.

Den 3. del af kinderægget er mit løbetøj fra Newline. Iconic-serien er lavet i et let/tyndt stof og føles så lækkert at have på. Farverne, jeg har fået, er hvid og koralrød, og ikke postkasserød, som jeg forventede. Jeg kan uden at blinke sige, at denne forårsserie er det flotteste løbetøj, jeg nogensinde har haft!! Om det også er det bedste at løbe i, må den kommende tid vise.

Dette har været den bedste dag i meget lang tid og en tiltrængt opmuntring :-)

Rød/hvide farver

Min ankelskade trækker lidt i langdrag, så den var nok lidt værre, end jeg troede, men det går dog stadig godt fremad. Jeg vil sige, den er 90 % i orden. Der er stadig lidt ømhed i begyndelsen af løbeturen, men slet ikke i nærheden af niveauet fra sidste uge. Jeg er derfor overhovedet ikke betænkelig ved at træne, men jeg er selvfølgelig stadig meget opmærksom. I onsdags skrev jeg om min begrundelse for ikke at bruge støttebind/optapening. I dag læste jeg et indlæg af Kenneth fra Multitesta der er nået frem til samme konklusion, men på den dyre måde.

Foråret lader vente lidt på sig, men endnu et tegn på lunere tider er på vej med posten: mit forårsløbetøj fra Newline. Den rød/hvide serie, som jeg venter med længsel, forventes at komme i morgen :-D

Apropos rød/hvide farver...
På min væg hænger denne billet

Som I kan se, er det billetten til Danmark - Portugal i Parken. Mine børn har spurgt, hvorfor jeg har sådan en gammel og brugt billet hængende? Det er da ellers ganske indlysende, synes jeg. Den hænger der for at minde mig om, at hvis bare man kæmper og aldrig mister troen, så kan der ske små mirakler!

En kaotisk weekend

Det har været en benhård weekend, hvor vi har tømt min mors bolig og dermed ryddet op efter et langt liv. Ting med værdifulde minder er fordelt mellem børn og børnebørn. Min søn og svigerdatter har været hjemme og hjælpe til, selv om de selv har meget at se til med kun 4 uger til fødslen. Så her har været fuld fart på i 48 timer, og nu er det tid til at slappe af med en løbetur.

Jeg har haft så travlt, at jeg slet ikke har fået skrevet, at Rasmus Henning skulle deltage i Abu Dhabi International Thriathlon, og hvad sker der så? Han vinder løbet i ny stævnerekord! Måske skal jeg bare holde mund om hans stævner fremover? Peter Skott  Karlsen fra Tracktime har skrevet et indlæg om R.H.s indsats.

Og endnu værre har jeg for en gangs skyld ikke fulgt mine nevøers indsats til et svømmestævne. Australien er super hurtige til at melde tider/resultater ud på nettet, så næsten samtidigt med at hånden slås i væggen i svømmehallen, ved jeg, hvordan det er gået. Denne gang blev der afholdt lokale svømmemesterskaber i Sydney, og Joachim blev mester i 200 m. Butterfly samt 200 m. Rygsvømning. Desuden fik han en sølv- og en bronzemedalje.

Det er naturligvis beskeder, jeg bliver mægtig stolt af, men det, der gjorde mig gladest, var en hilsen fra min svigerinde, der fortalte, at min yngste nevø Christian på 11 år havde bedt sin mor (altså min svigerinde) om at filme hans indledende heat i 100 m. Butterfly, så jeg kunne se ham svømme. Han racede gennem vandet og vandt i en ny personlig rekord med 7 sekunder!! I finalen blev han en flot nr. 5. Han har ikke sin storebrors statur som svømmer, men han har energien og lysten, og det er som bekendt det allervigtigste, så jeg er superstolt af ham :-)

Frem med asparges-benene

Jeg er muligvis den dansker, der løber længst tid i vintertøjet, og jeg har allerede læst adskillige bemærkninger på Facebook om folk, der har løbet i korte tights. Så modig er jeg ikke endnu, for jeg er altid lidt nervøs for kolde muskler og forhøjet risiko for en fiberskade, men i dag var jeg for første gang i år krøbet i knætights. Åh hvilken skøn følelse!! Stadig lidt køligt, men sol og blå himmel. Ain´t life grand? :-D

Historien med anklen gentager sig for 3. dag i træk. Det er jo lidt en balance at løbe småskadet, og det er derfor ekstremt vigtigt at lytte til kroppens signaler. Får jeg mere ondt efter løbeturen? Nej! Kan jeg gå helt alm. efter løbeturen? Ja! Tager jeg smertestillende? Ikke én pille er gledet under forløbet! Det går helt klart den rigtige vej, og jeg gætter på, at jeg kan genoptage den normale træningen i begyndelsen af næste uge.

I næste weekend er der indkaldt til landsholdssamling for både 100 km og 24 timer-holdene på Oure Sport og Performence på Fyn. Det sociale aspekt er helt klart i højsædet med fælles løbeture, en tur i svømmehallen og en surpriseaktivitet, men der skal selvfølgelig også tales om VM. Praktiske forhold, forventninger osv. Det er en sammenkomst, jeg ser meget frem til, for det er ikke så ofte, vi ses, da vi bor spredt over hele landet. Desuden er der kommet nye løbere på holdet, siden jeg var med i 2009.

Forår

Det ser garanteret ud som om, jeg løber på æggeskaller, når jeg begynder løbeturen. Forsigtige skridt fordi det gør ondt i anklen, men efter 2-3 km forsvinder smerterne igen. Det gør det virkelig svært at holde turen kort, men jeg har lavet en aftale med mig selv, at så længe det gør ondt, når turen begynder, bliver der løbet kun løbet 10-15 km. Ingen fartlek og ingen tempoture. De rolige ture giver tid til at opdage de spæde tegn på forår :-)

Krokus

Hyacinther

Vintergækker