Det har sneet hele natten, og der var mildt sagt kaotiske tilstande i morges, da jeg tog hjem efter nattevagten. Jeg har været småsløj de sidste par døgn med noget halsirritation og 'myrer i kroppen' - i ved, den der ubehagelige uro i hele kroppen. Så det gav helt sig selv at holde hviledag i går, og i eftermiddag følte jeg mig lidt bedre tilpas, så jeg snørrede løbeskoene.
Det er i mellemtiden blevet tøvejr med +1, og vejene er omdannet til tø-sne og store pytter af sjap. Hvilken velsignelse! Islaget var væk, og der var kun glat meget få steder. Nogle steder ligger der stadig meget sne på fortovet (hvor folk har sjusket med rydningen. Skam jer!), men på hovedparten af ruten var der asfalt under fødderne. Jeg nød at løbe i de alm. løbesko igen :-D
Jeg havde pakket mig ind i de sædvanlige 3 lag, men jeg fik det hurtigt varmt, og så var det, jeg gjorde det utænkelige: jeg tog vanterne af! Og den milde luft smøg sig om hænderne uden at de blev kolde. Det fik tanker om det kommende forår til at flyve gennem hovedet :-)
Hvad gjorde det så, at jeg fik våde sokker pga. smeltevandet? Det er jo også et tegn på mildere vejr. Jeg blev sørme helt forårshøj på en ellers vinterlig januaraften.
Jeg havde de korte kompressionstights på. Måske fordi jeg har det lidt anstrengt med stramt tøj, havde jeg det meget bedre i den korte længde, hvor knæ og underben kun var dækket af skiunderbukser og vindtights. Jeg tror, at det bliver den fremtidige kombination.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar