Feber

Jeg har fået feber. Håndboldfeber! Og så er jeg lidt overtroisk... Hvis jeg køber billet til semifinalen næste fredag, før kvalifikationen er hjemme, kommer herrerne ikke videre. Så jeg køber ingen billet, og når de er kvalificeret efter kampen søndag eftermiddag, er alle billetter med garanti væk! Så jeg bringer et stort offer for de danske herrer - bare så de ved det, hvis de læser mig blog ;-)

Haha, nok af mit storhedsvanvid :-D

For det, jeg egentligt vil ind på, er min lille overtro, som jeg nok deler med mange. Det er grunden til, at jeg helst ikke melder ud, hvis jeg løber efter en god tid. For så går det galt...

Jeg melder aldrig ud om en placering, for den vil altid afhænge af andres indsats, og den kan jeg ikke gøre noget for at ændre på, men jeg kan gøre noget for min egen, og rækker den til en god placering (læs: plads på podiet) så er det bare en bonus.

Jeg har stor respekt for folk, der tør melde ud, at de går efter at vinde. De tør satse, og de tør fejle. De har en indre styrke, der gør, at de vender mere motiverede og sammenbidte tilbage, når de bliver slået. Jeg bliver bare bekræftet i, at jeg ikke er så god, som jeg gerne vil være.

I ved, at jeg er lidt vild med Chris MacDonald og hans indstilling til træning. Så når han skriver til Peter Brüchmann på deres fælles blog om 'at marathon kun er en hobby, og han skal tage det hele med et gran salt og nyde forløbet', kunne han lige så godt have skrevet til mig. Måske jeg bare skal lære at løbe efter devisen TPL - Tro På Lortet?

Men jeg tør stadig ikke købe en billet til på fredag, for tænk hvis det går galt for herrerne pga. af mig? Nej, jeg ofrer mig gerne i en større sags tjeneste, men så skal i altså også love at komme hjem med medaljerne af den flotteste karat. Så kommer jeg til gengæld og hylder jer på Rådhuspladsen, når i kommer hjem søndag aften!

Har vi en deal drenge?


Kasper Søndergaard i kampen mod Kroatien
OUTSTANDING PERFORMANCE