lørdag den 15. januar 2011

Mit ego udskriver også checks

Jeg skulle have løbet marathon idag, men ak...
Efter at have modtaget beskeden fra Orla Als valgte jeg at undlade at tilmelde mig Per Hviids fødselsdagsmarathon. Risikoen for at presse mig selv (eller rettere ryggen) for meget for ikke at slutte længe efter de øvrige deltagere (mange løber kun halvmarathon) var for stor. 2 marathons med 1 uges mellemrum er måske lige i overkanten.

En af de blogs, jeg læser med stor fornøjelse, er Chris og chefen Peter Brüchmann skal løbe sit første marathon, og han bliver hjulpet på sidelinien af Chris MacDonald. Peter har haft førstegangsløberens 'piece of cake'-indstilling, men realiteterne er ved at banke på døren. Der er langt fra et halvmarathon i fin stil til den fulde distance, og det er ved at gå op for chefredaktøren. Alle, også rutinerede marathon- og ultraløbere, bør have respekt for 42,195 km!

Chris omtaler en sætning fra 'Top Gun' (som jeg har set mere end 3 gange - mon jeg så er en 'rigtig' mand??): 'Son your ego is writing checks your body can´t cash'. Det er præcis denne balance, jeg prøver at holde for tiden. Jeg vil så gerne træne efter planen, men jeg ved, at jeg skal tage hensyn til ryggen. Jeg vil meget nødigt skrive en for stor check ud... Og min tovholder løber rundt i Argentina... Mon jeg også kan komme under Chris´s beskyttende vinger?

Chris MacDonald vandt 'Club La Santa/Mermaid Sundhedspris 2010', som jeg omtalte den anden dag. Efter min mening helt fortjent, så i kan selv gætte, hvem jeg stemte på ;-)

Chris MacDonald modtager Sundhedsprisen 2010

2 kommentarer:

  1. Jamen hov, Per Hviids fødselsdagsmarathon er det ikke Skodsborg? Er lidt af det firkantede ved at blive slebet af :)

    SvarSlet
  2. Per Hviid er fra min tidl. løbeklub, og vi har flere gange kørt sammen til løb, senest til Kalundborg Vintermarathon. Derfor ville jeg gerne deltage for at hylde ham.

    SvarSlet