mandag den 10. januar 2011

Mere fra vintermarathon

I adstadigt tempo op af bakken...
Foto: Tor Rønnow

Når Tor Rønnow deltager i et marathon kan man være sikker på, at det er veldokumenteret billedemæssigt. Her er billederne  fra søndagens vintermarathon. Som man kan se på billederne, havde vi fint vejr på 1. runde, mens 2. runde var lidt mere kølig, fordi solen forsvandt, men når man tænker på de forhold, løbet normalt afholdes under, var det meget fint løbevejr. Læg mærke til løberen i singlet og korte tights! :-]

Tor har gang i to store projekter i år: et vægttab på 1 kg om måneden samt marathon på 3.45. Man må formode, at han ikke tager billeder den dag ;-)
Bogen 'Elsk at løbe', som han har skrevet sammen med Bente Klarlund, sælger forrygende og skal nu trykkes i 2. oplag. Flot af en dansk løbebog.

Jeg var ude på 9,2 km restitutionstur i formiddags. Forbløffende friske ben, når jeg har trænet så lidt gennem længere tid. Jeg kunne intet mærke i venstre lår, mens jeg var lidt øm i højre lår. Det tror jeg skyldes, at mine symptomer fra ryggen går ud i højre ben. Det er stadig et meget spinkelt grundlag at vurdere effekten af Colibri tights på, men det ser lovende ud. Der er bare ét men! Af uransaglige årsager er tights syet med flade sømme alle andre steder end i skridtet. Her er syningen en hård kant, og det betød, at jeg fik slidsår af at løbe langt i dem :-(

Jeg har naturligvis informeret Ideomeo om dette, og så må vi arbejde på at finde en løsning. Måske det er så enkelt, at jeg bare skal løbe med boxer-underbukser, så syningen dækkes. Jeg synes, at effekten ser så lovende ud, at jeg gerne vil bruge tid på at finde en mulighed for at bruge Colibri. De er ikke designet mhp. løb, og derfor er der formodentligt ikke tænkt på denne vigtige detalje. Jeg har ikke været generet på mine kortere ture, og derfor er andre sportsfolk formodentligt ikke generet.

1 kommentar:

  1. Hej May-Britt
    Ja det var sørme et fantastisk vejr vi fik i Kalundborg og det er jo skønt med Tors billeder så man kan genopleve den bakkede rute.
    Dejligt at dine ben så hurtigt restituerer ovenpå en marathon, så du er nok ikke i helt så ringe en form som du skriver ;-).
    Mange hilnser Gitte

    SvarSlet