Når jeg hviler/sover for lidt, får jeg ondt i ryggen. Altså mere ondt end vanligt. I går var ikke nogen god dag! Hjem fra nattevagt, 1½ times søvn, afsted til undersøgelse, hjem og sove 2 timer mere, løbe en tur, bade og så i byen til en sjov aften med spisning og jive-musik. Allerede midt på aftenen fik jeg ondt i lænden, og jeg begyndte at sidde uroligt på stolen. Jeg skulle selvfølgelig have taget noget smertestillende medicin, før jeg gik i seng for at sikre en ordentlig søvn, men så klog var jeg ikke. Måske noget med for meget rødvin ;-)
Så jeg har sovet uroligt, og jeg har haft ondt hele dagen i dag. Først hen på eftermiddagen er smerterne begyndt at klinge af, selv om det endnu ikke er helt godt. Jeg har løbet en kort tur på 6 km, men det niver lidt i underbenet, hvilket er et dårligt tegn.
I morgen skal jeg løbe Kalundborg Vintermarathon. Løbet er 2 omgange på 21,1 km, så jeg kan stige af på halvvejen, hvis det bliver nødvendigt. Der er ingen grund til at løbe nogen risiko få dage før, jeg får en afklaring på, hvor galt det står til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar