tirsdag den 25. januar 2011

Dramaet er slut

Jeg har fået ombyttet min semifinalebillet til Kristianstad via tlf. Det tog ½ times ventetid, og først kunne de kun ombooke til en dyrere billet, men efter lidt betænkningstid og med hjælp fra en meget sød og tålmodig svensk kvindelig booker lykkedes det at finde en billet til samme pris.  Så nu kan man finde mig på den korte langside, række 5, på fredag kl. 20.30  

Dagen begyndte med 1 times fys.behandling inkl. akupunktur. Hvad er det med folk? De er jo vilde med at stikke nåle i mig for tiden! ;-]

Men det har hjulpet, og nu skal jeg ud og løbe en kort tur for at fejre den nyerhvervede billet. Turen kan jo passende gå forbi DSB´s billetsalg, så jeg kan købe en togbillet til Kristianstad.

Uuhhh - jeg glæder mig!!

PS. Undskyld til de læsere, der er ved at være trætte af at læse om håndbold. Det er overstået på mandag ;-)

2 kommentarer:

  1. Så ved jeg, hvem der får skylden for et eventuelt nederlag....
    Nej, men tillykke med at det lykkedes at få byttet billetten, det er da utroligt, at det ikke kunne være løst på en anden måde.

    Anne :-)

    PS Jeg er selv skyld i at Danmark har tabt rigtig mange fodboldkampe, fordi jeg har været i stuen mens min mand så dem spille i fjernsynet.

    SvarSlet
  2. Ååhh Anne - det må du ikke sige :-/

    Jeg satser på, at skæbnen beviser, at så stor magt har jeg trods alt ikke ;-)

    SvarSlet