mandag den 31. januar 2011

Officiel meddelelse fra IAU vedr. VM 24H

Det internationale Ultraløberforbund (IAU) meddeler flg. på deres hjemmeside:

2011 World 24 Hour Championships

As you are aware the 24 Hour World Championships in Brugg were cancelled due to logistical issues. Currently, we are working on a bid from Taiwan. We are still working with the LOC on some important matters.

As soon as we have finalized something, we will advise our readers, through our website. If the championship does go ahead, it wont be before November 2011.

In the meantime if you have any questions, please do not hesitate to contact us.

Nadeem Khan
Director of Communications
nadeem.khan@iau-ultramarathon.org

Mit indre legebarn

Så er det igen blevet hverdag efter den mest sindsoprivende weekend længe! Nogle undrer sig måske over min fascination, begejstring og besættelse af håndbold. Det er nu ikke kun håndbold, men faktisk alle sportsgrene, hvor danskere er med, hvor det virkelig gælder.

Jeg har hoppet på Rådhuspladsen, da der var storskærm til EM-finalen i 1992. Jeg har overtalt mine børn til at vente med at hoppe i badevandet på Malta, fordi jeg skulle se håndboldpigerne vinde OL-guld. Jeg har siddet på en gabende tom café på Kos for at se Bjarne Riis kører over stregen som vinder af Tour de France.

Mit indre legebarn, godt nok et ambitiøst et af slagsen, kommer til fuld udfoldelse, når Danmark slår sig løs på den internationale sportsscene. Mit pulsur ville sprænge alle skalaer, hvis jeg tog det på, når vi når slutningen af en kamp. 

Jeg er vildt fascineret af elitesportsfolk og deres mentale styrke. En af de stærkeste på det punkt er Rafael Nadal. Manden, der kan være bagud 1-5 og vinde sættet 7-5. Jeg er vild med sportsfolk, der aldrig giver op, selv når det ser allermest sort ud. Skal jeg nævne et friskt eksempel, så er det håndboldherrerne. De kæmpede sig tilbage i kampen flere gange, og selv om det ikke holdt hele vejen, så fortjener det kæmpe respekt, og det lover bare godt for fremtiden! Hvor ville jeg gerne være med til at hylde den del af holdet, der til dagligt spiller hos AG København, når de spiller på hjemmebane på søndag, men jeg skal til barnedåb.

Som i kan fornemme, er jeg stadig oppe at køre over den fremragende turnering, men det er jo hverdag, og jeg kan igen rette fokus mod min egen træning.

Jeg har været til fys. i formiddags. Ryggen var temmelig øm, så der blev taget forsigtigt fat med modtryk på rygsøjlen, efterfulgt af akupunktur. Det er forskelligt fra gang til gang, hvor nålene sættes. I dag havde jeg også nåle i venstre side af kroppen.

Jeg har endnu ikke modtaget mine Lumbar tights fra ideomeo, men de skulle være på vej. Som i kan se af foto, støtter de over lænden, så det betyder forhåbentligt, at jeg snart kan tage hul på længere træningsture.



søndag den 30. januar 2011

Verdens 2. bedste hold


Skuffelsen stod malet i ansigterne

Det var så tæt på og dog så langt fra.

De kæmpede, og de faldt med æren i behold. Ærgerligt, men det er ingen skam at tabe til verdens bedste landshold fra Frankrig, der har vundet EM, VM og OL. Så må vi jo vise dem, hvem der bestemmer i London 2012...

Og så ikke et ord mere om håndbold (i hvert fald ikke i denne omgang) på løbebloggen - jo, der skal lige lyde et kæmpe
TILLYKKE DRENGE
VI ER STOLTE AF JER




Finaledag!

Det nærmer sig besættelse! Min weekend er nærmest overbelastet af tanker om 16 mænd i Malmö. Selv når jeg løber, kredser tankerne omkring den forestående finale. Kan holdet stå for presset? Kan Landin leverer endnu en pragtkamp? Lever Mikkel Hansen op til sit kæmpe potentiale og spiller sit livs kamp? Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal blive verdensmestre, så skal alle ramme dagen.

Bag holdet stå landstræner Ulrik Wilbek. Hvad er det, den mand kan??? Man kan læse hans indgang til motivation og udvikling af spillere i den glimrende bog 'Tro på dig selv'. Den kan sommetider findes i paperback for omkring 70 kr.

Kan denne mand gøre det umulige? Kan han føre Danmark frem til endnu et stort mesterskab? Han har gjort det med kvinderne. Nu er det mændenes tur...



Der er indkaldt til fest på Rådhuspladsen kl. 22, hvis de får pokalen med hjem.

Der har dog været en enkelt adspredelse. En meget hyggelig lørdag aften med løbetur, mad, vin og masser af snak - også om andet end håndbold - hos Helle

Datoen for foredraget hos Greve Sport er sat til torsdag d. 10. februar. Det afholdes sammen med Greve Trim.

lørdag den 29. januar 2011

Kong Landin af Kristianstad

Vi fik i sandhed en konge i Kristianstad i går aftes. Kong Landin :-D

Det var en KÆMPE oplevelse. Sindsoprivende. Nervepirrende. Total vild oplevelse. De sidste 5 min. kan slet ikke beskrives, men jeg håber, at bare lidt af euforien nåede ud til tv-seerne.

Jeg har taget lidt billeder, men det er svært med et mobilkamera, så tilgiv mig kvaliteten.


Hans Lindberg og Ulrik Wilbek kiggede lidt på Ungarn - Polen før vores egen kamp.
Publikum ankommer stille og roligt
 
Jeg sad lige ved det polske studie, og her bliver en spiller interviewet efter kampen.
Stemningen var ikke høj efter nederlaget til Ungarn.

Holdene kommer på banen.
Man får kuldegysninger, når nationalsangen synges!

Holdets grand old man - Lars Christiansen

Ud til pause og gode råd fra Wilbek.

Et spændt publikum i pausen.
12 - 12, så det kan gå begge veje.

Forsvaret kæmper alt, hvad de kan
 
Timeout. Kom nu ind i kampen Mikkel!!

Kongen af Kristianstad - Niklas Landin

Taget i sek. efter slutfløjt.
Jeg rystede så meget på hænderne, at kvaliteten blev således :-D

Glæde - ren glæde

Tænk at vi gjorde det!

Mikkel Hansen interviewes efter kampen

 Dagens banner:
ULRIKS MENU:
25/1 PYT I PANNA
28/1 TAPAS
30/1 FOIS GRAS

fredag den 28. januar 2011

Det næstsidste skridt

I går var jeg igen til fys.behandling, og den har heldigvis rigtig god effekt. McKenzieøvelser, udstrækning samt akupunktur ser ud til at være vejen frem. Fra at have et bræt i ryggen i mandags har jeg nu en vis bevægefrihed i lænden, og smerterne er kraftigt aftaget.

Efter tirsdagens 25 km valgte jeg at holde en hviledag for at give kroppen ro. Det vil måske glæde nogle, at jeg bl.a. brugte tiden til at få syet mine løbetights, så de kan holde min. 6 år endnu ;-)

Det er fredag. Det er weekend. Men frem for alt er det KAMPDAG.

Fil:Kristianstad vapen.svg

Kristianstad blev grundlagt af Danmarks store bygherre Chr. 4. i 1614, og det er den eneste by i verden, der har en udenlandsk konges monogram i sit byvåben. Desværre mistede vi byen, da Skåbe blev en del af Sverige i 1658, men i aften tager vi byen tilbage! De danske vikinger skal op imod de spanske tyrefægtere, og de skal få kamp til sidste blodsdråbe - både på banen og på tilskuerpladserne.

Jeg planlægger at tage afsted kl. 14 fra Birkerød, så jeg er fremme kl. 16.30. Det giver lidt tid til at gå roligt gennem byen før kampstart. Jeg har endnu ikke bestemt mig til, om jeg opsøger Fanzone Yllan, hvor man kan se Frankrig - Sverige på storskærm, eller om jeg går i arenaen og ser kampen om 7. pladsen og dermed retten til OL-kval.kamp mellem Ungarn og Polen. Det er jo trods alt ikke hver dag, jeg kan se verdensklassehåndbold LIVE.

Tænk at vi har to skandinaviske lande blandt de sidste 4 hold til VM. Jeg synes, det er stort, og jeg håber helt vildt, at et af dem (læs: Danmark) spiller hovedkampen på søndag. Mon der bliver sat storskærme op i København???

Danske vikinger anno 2011




torsdag den 27. januar 2011

Mig og mit løbetøj

Jeg har et tæt forhold til mit løbetøj. Filmcitatet 'You had me at hello' passer rigtig godt til min indgang, når jeg vælger tøj. Jeg er ligeglad med pris, mærke og anmeldelser. Det skal føles rigtigt fra første øjeblik, jeg tager det på, ellers kommer det bare til at ligge i mit skab, til jeg finder en glad modtager af ubrugt løbetøj. I vil opdage, at jeg gerne løber i tøj med huller, bare fordi det hører til ynglingstøjet.

De sidste måneder har vi alle løbet i vinterudstyr, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at vise, hvad der har været min standardbeklædning i de kolde timer på landevejen. Det er ikke sådan, at jeg afviser nyt tøj, hvis det virker, og derfor har der faktisk sneget sig nyt ind i årets vintergarderobe.

Et af årets nyindkøb var Icebreaker langærmet baselayer trøje, og (nu kommer indrømmelsen Jesper) det er et af mine bedste køb! Jeg er kommet igennem samtlige temperaturfald iført langærmet svedundertrøje fra Craft, Icebreaker og yderst min hvide alm. løbejakke fra SSport. Den jakke er jeg blevet vild med at løbe i. Den er flot og behagelig, så den er klart min foretrukne jakke. Den er også ny i vintersammenhæng, da den er en del af det sponsorat, jeg fik i 2010.





På hænderne løber jeg i 1-2 lag handsker, begge fra Newline. Som i kan se, er der hul på den ene handske efter et fald. 2 lag handsker, når det er rigtig koldt, er perfekt. Så kan man tage et ene lag af, hvis det bliver for varmt.



På benene løber jeg også ofte i 2 lag: lange svedunderbukser fra Craft samt vindtights fra Newline. Disse to beklædningsgenstande har sammen med den langærmede svedundertrøje fulgt mig siden min start som løber for 6 år siden. Vindtights bærer i den grad præg af det, som det fremgår af foto. Syningen i skridtet er nærmest ikke-eksisterende, og der er hul på knæet. Med de virker stadig :-D





Og så kom der er vinder ind i billedet for 1 måned siden. Min kompressionstights fra Colibri (Ideomeo) som blev det 3. lag. Jeg ved, at jeg skrev, at jeg kun ville bruge dem på ture over 20 km, og derfor er den off. forklaring på, at jeg bruger dem på samtlige mine løbeture, at jeg stadig tester, men sandheden er, at jeg har udviklet et afhængighedsforhold til dem!! De virker - de virker!



Indtil videre har den længste tur været marathon, og jeg glæder mig vildt til at afprøve dem på ultraløb. Men følelsen af støtte under turen og hurtigheden af restitution kan der ikke ændres på. Jeg fortalte Jan Bølle, at jeg ville melde rent ud, hvad jeg mente om Colibri, når jeg havde testet dem. Jeg vil ikke anbefale et produkt, jeg ikke kan stå inde for som person.

Om andre produkter leverer samme støtte, kan jeg ikke udtale mig om. Det eneste andet produkt, jeg har prøvet, er et par korte tights fra Skins, som jeg ikke følte havde nogen effekt, og de ligger derfor på... hylden.
Men Colibri - They had me at hello.

VM 2011?

Som jeg skrev i går, er det stadig ikke afgjort, hvor - eller om - der afholdes EM/VM 24H i 2011. Jeg har skrevet til IAU, og jeg har fået flg. svar:

"Thank you for your email. Being a former 24-hr runner myself I can understand that anxiety that athletes have with no information on the 24hour run.

We are working on staging the championships in Nov. in Taiwan. However we dont have a firm commitment from the LOC yet. We are hoping for an answer within the next couple of weeks.

We will update our website as soon as we hear something. Thank you again for your email.

cheers
nk"

nk = Nadeem Khan, kommunikationschef for IAU

onsdag den 26. januar 2011

Lidt for optimistisk

Gårsdagens fys.behandling havde rigtig god effekt. Så god at jeg nok blev lidt for overmodig i dag. 25 km,som blev løbet i rolige 6 min/km, gik forbløffende fint, men nu, hvor kroppen er blevet kold, har jeg ondt over lænden. Godt jeg skal have en ny behandling i morgen eftermiddag. Så må jeg jo prøve ikke at sabotere helingen :-/

Det begynder at se lidt sort ud med at blive klar til DM 100 km i midten af april, men da det ikke er min primære distance, bekymrer det mig ikke, hvis bare jeg når at blive klar til DM 24 timer i slutningen af juni.

Der er stadig ikke noget nyt vedr. VM i år, så det varer ikke længe, før jeg begynder at se efter et alternativt løb i efteråret. Og nej - det bliver ikke Spartathlon!

tirsdag den 25. januar 2011

Dramaet er slut

Jeg har fået ombyttet min semifinalebillet til Kristianstad via tlf. Det tog ½ times ventetid, og først kunne de kun ombooke til en dyrere billet, men efter lidt betænkningstid og med hjælp fra en meget sød og tålmodig svensk kvindelig booker lykkedes det at finde en billet til samme pris.  Så nu kan man finde mig på den korte langside, række 5, på fredag kl. 20.30  

Dagen begyndte med 1 times fys.behandling inkl. akupunktur. Hvad er det med folk? De er jo vilde med at stikke nåle i mig for tiden! ;-]

Men det har hjulpet, og nu skal jeg ud og løbe en kort tur for at fejre den nyerhvervede billet. Turen kan jo passende gå forbi DSB´s billetsalg, så jeg kan købe en togbillet til Kristianstad.

Uuhhh - jeg glæder mig!!

PS. Undskyld til de læsere, der er ved at være trætte af at læse om håndbold. Det er overstået på mandag ;-)

mandag den 24. januar 2011

Ingen ombytning her

Man kan kun ombytte sin semifinalebillet ved personligt fremmøde i Malmö Arena, så hvis du har en bekendt eller kollega, der ønsker at købe en billet, er min stadig til salg.

Hvis jeg ikke får den solgt, gider jeg ikke bruge tid på at ægre mig. Jeg kunne have læst de svenske arr.s hjemmeside ordentligt. Jeg havde kun hørt, at DK skulle spille alle kampe i Malmö, men når Wilbek siger, at det hele tiden har været aftalt, at Sverige ville overtage Malmö Arena, hvis de kom videre, så er der jo ikke så meget at klage over.

Sat på stand by

Jeg er sat på stand by på to måder.

Det svenske håndboldforbund tilbyder at ombytte 1200 billetter til fredagens kamp, og det går i gang kl. 17, så jeg sidder klar ved tasterne. Bortset fra lidt længere rejsetid er det ikke mere besværligt at komme til Kristianstad end til Malmö. Det er nemlig Øresundstoget, der kører til begge byer.

Min ryg også har valgt at sætte mig på stand by, og det er jo langt værre! Siden i går eftermiddags har lænden været låst og gjort ondt. Jeg har sovet dårligt, fordi jeg har svært ved at vende mig. Det foregår i små hop og ser sikkert ganske komisk ud. Tragi-komisk..

Allerede i går aftes kunne jeg mærke, at den var helt gal denne gang, og jeg meldte derfor afbud til 2. forsøgsdag i 'Løb og muskler', fordi der indgår en konditionstest på løbebånd. Det er udsat til fredag i næste uge. Det bliver lige efter nattevagten, men da der ikke er nogle ledige mandage i nær fremtid, må det være sådan. Jeg vil jo gerne færdiggøre min deltagelse i projektet.

Jeg havde håbet, at Vibeke (fys) fik et afbud i løbet af i dag, så jeg kunne komme under behandling, men så heldig var jeg ikke (bare det ikke er et dårligt tegn), og jeg må derfor vente til vores aftale i morgen kl. 08.

Jeg har været ude at gå en tur i formiddags, for sommetider løsner det lænden op, men det skete ikke i denne omgang. Efte træningskarantænen i går (som jeg har overholdt) ville det være skønt at komme ud og løbe en tur, bare en lille en, men nu må jeg se, hvordan det går i løbet af dagen. Man kan roligt sige, at min tålmodighed bliver udfordret i dag.

Føler mig tungsindig som ham her


søndag den 23. januar 2011

Og så kom Sverige ind fra venstre..

Noget overraskende slog Sverige Kroatien ud af VM, og de tager den 2. semifinaleplads i Danmarks gruppe

Grattis Sverige  

Men det betyder også, at Sverige har fortrinsret til Malmö Arena i fredagens kamp, og Danmark sendes derfor videre til Kristianstad for en aften. Vi vender naturligvis stærkt tilbage til søndagens finale i Malmö ;-)

Så jeg har en billet til afsnit D22 i Malmö Arena til salg til ordinær pris: 645 sv. kr. inkl. gebyr = 540 da. kr. Har du en svensk kollega, kan det være han/hun vil købe???

Da Norge tabte to gange på en aften

Dagens fødselar
Annette bliver 20 år

De sidste par dage har jeg overvejet at deltage i et 12 timers løb på Bislett stadion i slutningen af februar for at teste Colibri tights under et ultraløb, før det går løs med DM, men den plan er nu skrinlagt.

Først tabte Norge håndboldkampen til Spanien og er dermed ude af kampen om semifinalepladserne, og få timer senere tabte de kampen, om jeg skal en tur til Oslo eller Malmö. Der er ikke penge til begge ture.

Efter kampen mod Polen, hvor sejren blev hevet i land trods en halvskidt kamp, valgte jeg at kaste handsken og udfordre skæbnen! Jeg har købt billet til fredagens semifinale, og nu er det op til skæbnen at bevise, at jeg ikke har så stor magt, som jeg tror ;-)

Åh jo, tvivlen nager stadig. Kender I ikke det, at man følger en kamp, og holdet, man holder med, konstant er bagud, men i det øjeblik, man vender ryggen til, scorer de? Og hvis man bliver væk, vinder de såmænd også...

Nå, men nu må det gå sin skæve gang, og jeg tager en tur over Sundet på fredag, og jeg glæder mig helt vildt trods alt :-D

I morgen er det 2. forsøgsdag i 'Løb og muskler', så jeg har igen 24 timers træningsforbud. Og det irriterer mig faktisk lidt, at jeg ikke selv kan bestemme, om jeg skal træne eller ej. Det er slet ikke sikkert, der ville blive tid til det, fordi vi skal have familie til fødselsdag kl. 13, og om aftenen skal jeg se Danmark - Argentina (mon Jesper finder en lille café og ser kampen med de lokale?), men alligevel... Mon jeg er Rasmus Modsats kvindelige pol?

Det er fridag. Datteren har fødselsdag, og familien kommer på besøg. Danmark kan spille sig i semifinalen. Nadal spiller i Australian Open. Der er i det hele taget meget at glæde sig over på sådan en ganske almindelig søndag - nyd den!

Tilsidst vil jeg tage kampen op med Tor. Han har altid et billede til husarerne, så her kommer et til pigerne:

Jeg har i flere år fortalt min datter, at Nadal er svigersøn-materiale.
Ung, veltrænet, rig, bosat på Mallorca, nr. 1 på sit felt.
What´s not to like? 

lørdag den 22. januar 2011

Feber

Jeg har fået feber. Håndboldfeber! Og så er jeg lidt overtroisk... Hvis jeg køber billet til semifinalen næste fredag, før kvalifikationen er hjemme, kommer herrerne ikke videre. Så jeg køber ingen billet, og når de er kvalificeret efter kampen søndag eftermiddag, er alle billetter med garanti væk! Så jeg bringer et stort offer for de danske herrer - bare så de ved det, hvis de læser mig blog ;-)

Haha, nok af mit storhedsvanvid :-D

For det, jeg egentligt vil ind på, er min lille overtro, som jeg nok deler med mange. Det er grunden til, at jeg helst ikke melder ud, hvis jeg løber efter en god tid. For så går det galt...

Jeg melder aldrig ud om en placering, for den vil altid afhænge af andres indsats, og den kan jeg ikke gøre noget for at ændre på, men jeg kan gøre noget for min egen, og rækker den til en god placering (læs: plads på podiet) så er det bare en bonus.

Jeg har stor respekt for folk, der tør melde ud, at de går efter at vinde. De tør satse, og de tør fejle. De har en indre styrke, der gør, at de vender mere motiverede og sammenbidte tilbage, når de bliver slået. Jeg bliver bare bekræftet i, at jeg ikke er så god, som jeg gerne vil være.

I ved, at jeg er lidt vild med Chris MacDonald og hans indstilling til træning. Så når han skriver til Peter Brüchmann på deres fælles blog om 'at marathon kun er en hobby, og han skal tage det hele med et gran salt og nyde forløbet', kunne han lige så godt have skrevet til mig. Måske jeg bare skal lære at løbe efter devisen TPL - Tro På Lortet?

Men jeg tør stadig ikke købe en billet til på fredag, for tænk hvis det går galt for herrerne pga. af mig? Nej, jeg ofrer mig gerne i en større sags tjeneste, men så skal i altså også love at komme hjem med medaljerne af den flotteste karat. Så kommer jeg til gengæld og hylder jer på Rådhuspladsen, når i kommer hjem søndag aften!

Har vi en deal drenge?

Foto: Liselotte Sabroe
Kasper Søndergaard i kampen mod Kroatien
OUTSTANDING PERFORMANCE



torsdag den 20. januar 2011

Rystende tal

En ny sundhedsundersøgelse viser, at 41% af Region Hovedstadens befolkning over 16 år er overvægtige! 30% har et BMI mellem 25-30, mens 11% ligger over 30. Her er måske forklaringen på, at jeg ligger i den bedste 1/5 vægtmæssigt i forhold til min alder. Som jeg skrev, sagde denne placering mere om den generelle sundhedstilstand end om mig, og denne undersøgelse bakker mig desværre op.

Jeg er gået i gang med at hive de ekstra kg af. Det hjælper gevaldigt, at jeg skal kostregistrere, for så bliver jeg opmærksom på, hvad der hældes indenbords. Jeg tror dog ikke, at jeg forsætter med registreringen efter forsøget, for det er vanvittigt irriterende at skulle veje og nedskrive hver en krumme, jeg spiser. Jeg skal resistrere indtaget på Madital.dk .


Behovet for søde sager er bestemt ikke væk, men det har normaliseret sig lidt i de sidste par uger. Faktisk skete det efter et besøg hos bageren, hvor jeg havde købt en fransk snegl. Jeg elsker franske snegle, men denne her havde så tykt et lag glasur på, at jeg nærmest fik kvalme. På mysisk vis har det tilsyneladende (men desværre nok kun for en tid) kureret min lyst til kager.

Jeg har nu brugt skridttæller i 2 døgn. 1. døgn blev det til 29.984 skridt, mens tallet faldt i går pga. den korte løbetur til 18.604 skridt. Men det ligger stadig over de anbefalede 10.000 skridt, så jeg er tilfreds.

onsdag den 19. januar 2011

Afkortet tur

Jeg er begyndt på min behandling af ryggen hos min faste fys Vibeke. Hun beder mig opfatte min ryg som et sår, der skal hele og ikke overbelaste den. Det er et fint billede, synes jeg.

Om det var søvnunderskud, ernæringsunderskud, en lurende infektion eller måske en igangsat proces i ryggen, der gav sig udslag i utilpashed på aftenens tur, må de kommende dage vise. Jeg havde det fint, da turen begyndte, men efter 3½ km følte jeg det som om jeg løb direkte ind i en mur! Benene blev som gelé, og jeg følte, jeg løb i en bobbel. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at km-tiden var faldet med 40 sek.

Regel nr. 1 er at lytte til kroppen, og jeg vendte straks næsen hjemad. Hvis det ikke have været så koldt, var jeg nok gået, men det handlede om at komme hjem uden at blive kold, så jeg luntede. Stille og roligt fik jeg det bedre, og jeg havde det fint, da jeg nåede hoveddøren. Har fået lidt at spise og er helt frisk igen.

Nu vil jeg slappe af resten af aftenen, mens de danske herrer viser, hvad mestre er gjort af :-)

Foto: Liselotte Sabroe

EM/VM 2012 + 2013

IAU (Det int. ultraløberforbund) har stadig ikke meldt en ny dato ud for EM/VM 2011, men der er off.gjort flg. datoer for mesterskaber i 2012 + 2013:

2012:
WC/EC 100km, Seregno (Monza-Brianza) (ITA), April 2012
WC/EC 24H, Katowiche (POL), September 2012
Final IAU 50K World Trophy, Bardighera (ITA), October 2012

2013:
WC/EC 24H, Steenbergen (NED), May 2013

Det ser efterhånden lidt sort ud for EM/VM i 24 timers løb i år. Det førstannoncerede løb i Brugg blev aflyst i oktober, og der har åbenbart stadig ikke meldt sig en ny vært.

EM/VM i 100 km løb afholdes d. 10. sept. i Winschoten, Holland. Kval.kravet til landsholdet er 8 timer for mænd og 9.20 timer for kvinder. Der er bl.a. mulighed for at kvalificere sig ved DM Copenhagen ultramarathon i Albertslund d. 16. april.

tirsdag den 18. januar 2011

At vove er at miste fodfæste for en stund

..og nu vover jeg! En gang imellem (faktisk ofte) udvikler ting sig i en retning, man slet ikke havde ventet. Denne gang er det heldigvis til det positive.

Da jeg talte med Jan Bølle fra Ideomeo første gang, nævnte han bl.a., at han kunne forstille sig, at jeg deltager i nogle arr., hvor Colibri skal fremvises, og nu er det alvor. Jeg havde nok forventet, at jeg skulle være med på sidelinien og bare fortælle lidt om mine erfaringer med at løbe i Colibri tights, men Jan er vist af en lidt anden mening.

Det første arr. er ved at blive sat op. Et foredrag for Greve Sport, hvor Lars Jørgensen og jeg skal fortælle om Colibri. Den oplysning havde nær slået benene væk under mig. Ikke fordi jeg skal være mere i centrum, end jeg havde ventet (selv om det er slemt nok), men at jeg skal stå ved siden af en håndboldlegende!


Enhver håndboldinteresseret kender den tidl. landsholdsforsvarer og nuværende AG København-spiller Lars Jørgensen , der bl.a. har spillet i Spanien og var med på det landshold, der vandt EM 2008. En sportsmand på absolut topniveau gennem en lang årrække. Og ham skal jeg stå ved siden af - en midaldrende kvinde med en forholdsvis kort løbekarriere, svingende motivation og supermotionist. Det bliver helt vildt!! Datoen er ikke fastlagt endnu, men det bliver formodentligt i begyndelsen af februar.

På det mere jordnære plan er jeg nu i gang med kostregistreringen og går rundt med en skridttæller i forbindelse med 'Løb og muskler'.

I går aftes fik jeg genoptaget at cykle til arbejde efter 2 mdr. med toget. Dette faktum er naturligvis også en del af, hvorfor jeg har taget på gennem de sidste 3-4 mdr. Man har ikke ustraffet en løbemæssig træningsnedgang samt totalt cykelstop pga. vejrforholdene. Så jeg håber at smide de overskydende kg forholdsvis hurtigt.

Coachen har sendt en advarende sms fra Argentina: Forsigtig! Der er en lang sæson til at lave resultater.

Min fys.behandling begynder i morgen kl. 08, og i løbet af ugen modtager jeg et par Colibri tights med rygstøtte. Dejligt at der nu kan gøres noget aktivt for at få ryggen i orden.

mandag den 17. januar 2011

1. forsøgsdag

Så kom jeg levende igennem den første forsøgsdag, selv om det holdt hårdt uden morgenkaffen ;-)

Jeg var sammen med Mille hele dagen, og vi begyndte med en alm. undersøgelse samt en række spørgsmål om mit helbred.

Dernæst gik vi på 5. sal, hvor jeg fik foretaget DXA-scanning. Øøhh, jeg vil undlade at skrive nogle tal, for de er meget lidt flatterende, men jeg vil trods alt åbenbare, at jeg er normalvægtig, fedtet er fordelt korrekt (på hofter i stedet for maven) og trods min utilfredshed ligger jeg i den bedste 1/5-del af kvinder på min alder. Det siger mere om dem end om mig! Undersøgelsen viste også, at jeg har sunde og stærke knogler, så jeg kan roligt løbe videre, og så kommer de overskydne kg fedt nok også af ;-)

Ned på 4. sal igen, hvor der blev foretaget en gribetest. Det gælder om at trykke et håndtag ind med alle kræfter, og her bestod jeg med flyvende faner. Faktisk sprængte jeg tabellen for kvinder! Den går op til et tryk på 35 kg, som er gældende for de unge, men jeg trykkede henholdsvis 44 kg - 45 kg - 43 kg. Jeg kunne ikke gennemskue, hvad denne test skulle bruges til, men Mille kunne fortælle, at nogle undersøgelser tyder på, at jo bedre gribekraft, man har, jo længere lever man, og her er også indregnet risikoen for at blive kørt over. Se, det fik mit humør godt i vejret, for nu regner jeg med at kunne blogge 50-60 år endnu :-D

Så kom jeg til muskelbiopsien, og det var lige så slemt som frygtet. Der blev først lagt en lokalbedøvelse, men den kan kun dække ned til selve musklen, ikke i musklen. Gjorde det ondt? Det gjorde #"¤&%=¤" ondt!!!Det føltes præcis som en voldsom krampe i låret, så jeg lå nærmest som en flitsbue, mens Mille bad mig slappe af, så musklen blev mere blød. Ja, det kunne hun sagtens sige!! Heldigvis tog det kun ca. 10 sek., men hvilke 10 sek...

Pyha, da det var overstået, kunne jeg slappe af. Nu var der kun glukosetesten tilbage. Et stort krus sukkervand og så 3 blodprøver med 10 min mellemrun efterfulgt af 5 prøver med ½ times mellemrum. Ventetiden blev brugt på at udfylde spørgeskemaer om min træning, mit helbred og mit aktivitetsniveau. Jeg har det altid svært med den slags skemaer. Hvor meget træner jeg om ugen? Fra 20 - 160 km alt efter hvor i træningen, jeg er. Hvem kan bruge det til noget?

Kl. 13.30 var den sidste prøve taget, og vi kunne forsætte til den sidste handling: at teste løbebåndet med maske på før næste mandags løbetest. Det tog 5 min., og så kunne jeg endelig få noget mad.

Jeg havde i et klart øjeblik fået den idé at tage mine korte Colibri tights med for at støtte lårmusklen efter biopsien, og selv om det føles som om jeg har fået et mindre trælår, så føler jeg, at det hjælper, og det var rigtig rart med muskelstøtten på vej hjem med toget og på cykelturen.

Nu venter hjemmearbejdet: skridttæller og kostregistrering - og måske et vægttab :-/

søndag den 16. januar 2011

Projekt 'Løb og muskler'

Jeg har løbeforbud fra kl. 08.00, og jeg skal faste fra kl. 22.00. I morgen er nemlig første forsøgsdag i Projekt 'Løb og muskler' af Scient.Hum.Fys Louise Hansen og Stud.Med. Mille Bækdal, under ledelse af Prof. Bente Klarlund Pedersen.

Formålet med projektet er at undersøge meget aktive løbere (min. 10 marathons, heraf mindst 2 i løbet af de sidste 14 mdr eller løber i gennemsnit 50 km eller mere uglt. og har gjort det i min. 5 år) og raske, utrænede personer (max. 1 times motion uglt) med henblik på at sammenligne træningsstatus, muskelcellefunktion (påvirker fysisk aktivitet vores stamcellefunktion?)sukkertoletance samt kognitive funktion (bliver man klogere af at være fysisk aktiv?).

Som deltager må man ikke være ryger, have et alkoholmisbrug, haft pause over 4 uger med motion, akut sygdom indenfor de sidste 3 uger, kronisk sygdom, gravid eller bruge præstationsfremmende midler.

I morgen er altså 1. dag, og her venter først en forundersøgelse af BT, puls samt blodprøve for evt. sygdom.

Dernæst skal jeg have lavet en sukkertolerancetest, hvor jeg skal drikke 75 gram sukker opløst i 3 dl. vand, og så følger de mit blodsukker via 8 blodprøver over 3 timer. I løbet af de 3 timer skal jeg også udfylde skemaer om min træning samt daglige aktivitet.

Der skal foretages en DXA-scanning, og det er vel dagens mest frygtede undersøgelse. Ikke fordi den gør ondt, for det gør den ikke, men fordi den afslører, hvor hvert et gram fedt sidder på kroppen! Jeg har fået foretaget denne test tidl. og jeg glemmer aldrig, at min krop fra halsen og ned havde en fedtprocent på 16, mens procenttallet steg til 16,3, når hovedet talte med! Må jeg lige gøre opmærksom på, at hjernen består af fedt? ;-)

Dagens sidste test er frygtet pga. smerterne! Muskelbiopsier fra låret, der foregår i lokalbedøvelse, men stadig gør ondt, og i følge Anders Licht føles det som at have et trælår bagefter!

Dagens forsøg tager 5 timer, og så er der fri træning indtil næste søndag, hvor endnu en karantænedag venter, fordi 2. forsøgsdag er mandag. I den mellemliggende uge skal jeg gå med skridtæller alle dage samt føre kostregistrring i 3 hverdage og 1 weekenddag.

Men ingen af disse tests kan slå mandagens hårdeste opgave: at undvære min morgenkaffe!!!




lørdag den 15. januar 2011

Mit ego udskriver også checks

Jeg skulle have løbet marathon idag, men ak...
Efter at have modtaget beskeden fra Orla Als valgte jeg at undlade at tilmelde mig Per Hviids fødselsdagsmarathon. Risikoen for at presse mig selv (eller rettere ryggen) for meget for ikke at slutte længe efter de øvrige deltagere (mange løber kun halvmarathon) var for stor. 2 marathons med 1 uges mellemrum er måske lige i overkanten.

En af de blogs, jeg læser med stor fornøjelse, er Chris og chefen Peter Brüchmann skal løbe sit første marathon, og han bliver hjulpet på sidelinien af Chris MacDonald. Peter har haft førstegangsløberens 'piece of cake'-indstilling, men realiteterne er ved at banke på døren. Der er langt fra et halvmarathon i fin stil til den fulde distance, og det er ved at gå op for chefredaktøren. Alle, også rutinerede marathon- og ultraløbere, bør have respekt for 42,195 km!

Chris omtaler en sætning fra 'Top Gun' (som jeg har set mere end 3 gange - mon jeg så er en 'rigtig' mand??): 'Son your ego is writing checks your body can´t cash'. Det er præcis denne balance, jeg prøver at holde for tiden. Jeg vil så gerne træne efter planen, men jeg ved, at jeg skal tage hensyn til ryggen. Jeg vil meget nødigt skrive en for stor check ud... Og min tovholder løber rundt i Argentina... Mon jeg også kan komme under Chris´s beskyttende vinger?

Chris MacDonald vandt 'Club La Santa/Mermaid Sundhedspris 2010', som jeg omtalte den anden dag. Efter min mening helt fortjent, så i kan selv gætte, hvem jeg stemte på ;-)

Chris MacDonald modtager Sundhedsprisen 2010

fredag den 14. januar 2011

Fysioterapi

Helbredsforsikringen har godkendt at betale for min fysioterapi for at forebygge operation. Jeg skal begynde behandling hos min faste fysioterapeut Vibeke Løchte onsdag d. 19.01, og jeg skal som udgangspunkt komme 2 gange om ugen.

Det er min egen skyld, at jeg ikke kan starte behandlingen før onsdag. Jeg kunne have fået en tid allerede på mandag, men netop den dag er det første undersøgelsesdag i projekt 'Løb og muskler', og jeg synes ikke, jeg kan være bekendt at springe fra med så kort varsel.

I dag er det ellers rigtig nemt at vælge fys fremfor muskelbiopsi! Det niver i højre hofte, og jeg går rundt på en 'klump' under forfoden. 'Klumpen' er en følge af, at nerven sidder i klemme. Det føles som om området sover.

Jeg er begyndt at overveje en ny seng. Er der ikke noget med, at en madras kun holder 10-12 år? Den grænse er min vist ved at overskride. En ny madras er dyr, og hvorfor kender jeg ikke lige en madrasforhandler, når jeg har brug for en??? Måske jeg er heldig at finde en på udsalg, og så er det nok bare at tage en dyb indånding, købe den og så spare på noget andet. Der ryger nok et startnr. eller to på den bekostning, men helbredet er trods alt vigtigere!

Jeg har vist ikke fået fortalt, at jeg trods mine smerter ikke har haft brug for at tage smertestillende medicin, hvilket jeg gjorde for 3 år siden. Jeg har konstant ondt, men ikke mere end jeg kan holde det ud både fysisk og mentalt, for det er altså meget irriterende altid at have føleforstyrrelser og ondt i svingende grad.

Men jeg kan løbe, kan jeg, og det gør det hele lidt lettere  

torsdag den 13. januar 2011

MR-scanningen

Jeg har talt med cheflæge Orla Als, som fik svaret på min MR-scanning i dag. Ganske som ventet har jeg en diskusprolaps mellem 4. og 5. lændehvirvel, og der sidder en nerve i klemme. Selv om jeg havde ventet svaret (jeg genkender jo symptomerne), er det ikke så rar en besked. Det positive må være, at prolapsen sidder samme sted som for 3 år siden, så der ikke er tale om et nyt sted, der er svækket.

Orla Als synes, jeg skal have fysioterapi, så jeg får trænet ryggen ordentligt op, og han sender derfor en henvisning til fys samt en indstilling til min helbredsforsikring om dækning af behandlingen. Umiddelbart dækker forsikringen også fys.behandling, men det kommer an på, hvorfor jeg bliver indstillet. PFA har lovet at kontakte mig pr. tlf. i morgen, hvis de modtager brevet fra Orla Als, så jeg kan få OK og dermed bestilt tid hurtigst muligt.

I hvor høj grad det kommer til at have effekt på min træning, må tiden vise. Jeg må dagligt vurdere, hvordan ryggen har det, for det kan svinge fra dag til dag. Sidste gang havde det ikke den store betydning, bortset fra at jeg skal tænke over hvilke dage jeg løber intervaller samt lange ture. Løbeturene er med til at holde min ryg smidig, og jeg har aldrig oplevet et tilbagefald efter en løbetur, så den del er jeg overhovedet ikke nervøs for.

Jeg er glad for, at Orla Als indstiller til fys, for så kan jeg få strammet op omkring mine McKenzie-øvelser, som nu skal være en del af min dagligdag!!!

Denne blog må snart have en meget bred potentiel læserskare: sene begyndere, kvinder, folk med rygproblemer, ambitiøse løbere (selv om resultaterne ikke bakker ambitionerne op :-/ ) og mentalt svingende motionister!

onsdag den 12. januar 2011

Søgning efter fejlkilder

Når produkter ikke virker helt efter forventning, skal man gå efter fejlkilder. Har man gjort noget forkert i anvendelsen af produktet? Jeg har ikke løbet med kompressionstights før, så måske skyldes slidsårene forkert anvendelse af dem?

Jan Bølle fra Ideomeo har handlet hurtigt ved at henvende sig til den spanske producent, som stiller sig uforstående overfor problemet, men de har alligevel iværksat en udførlig løbetest. Jan fortæller også, at de har haft 26 løbere, der har fuldført marathon uden problemer. Slidsår er et kendt problem for langdistanceløbere, og mange bruger vaseline i armhuler samt lysken for at forebygge problemer under løbet. Jeg har ikke tidl. haft dette problem, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med Colibri, og jeg vil afprøve forskellige småting for at se, om det ændrer noget.

Den første ændring er løbetrusser. Jeg har altid løbet i trusser, men måske er det en ulempe, når der er kompression? Sidder der nogen med erfaring, så skriv endelig!

I hvert fald undlod jeg mine briefs, og jeg lagde ret hurtigt mærke til én ting: tights gled lidt ned, når jeg løb! Allerede her fandt jeg en fejl fra min side. Hvis man ikke får sat benene korrekt på låret, vil de blive trukket ned og dermed flytter man også syningen. Jeg løb hjem, fik justeret længden på låret, så de sad lidt højere oppe, og så var der ingen problemer. Syningen sidder i lysken og generer ikke. Spørgsmålet er, om den gør det på længere ture?

Så hvis resultatet af MR-scanningen falder godt ud, løber jeg marathon igen på lørdag. Det er ikke optimalt at løbe 2 marathons med 1 uges mellemrum i opstarten af en træningsperiode, men det synes jeg, at jeg skylder Ideomeo. Både de og jeg er interesseret i en ny vurdering, baseret på mine små ændringer.

Med hensyn til effekten så er den værd at lægge mærke til. Mandag skrev jeg om minimal ømhed i højre lår. I går, hvor jeg holdt hviledag, var jeg stadig lidt øm på ydersiden af højre lår, men i dag - pist væk! Absolut intet at mærke nogen steder. Fuldstændigt friske ben. Jeg er vant til at restituere hurtigt, når jeg træner meget, men efter 3 måneder med meget lav træningsmængde er denne evne ikke udtalt længere.

I am an ultra runner!

Se denne sjove video fra youtube

tirsdag den 11. januar 2011

Sundhedsprisen

I forbindelse med weekendens afholdelse af  Løb, Cykling og Fitness messen  i Forum uddeles for første gang en sundhedspris. Prisen går til et menneske, der har gjort noget for den danske folkesundhed i 2010. Der er 5 nominerede, og du kan stemme her

Den sædvanlige panikstemning

Det er begyndelsen af januar, og jeg lider under den sædvanlige panik.

Jeg bliver ikke klar til 100 km i midten af april. Min grundform er alt for dårlig. Træningsforholdene er horrible. Jeg bliver aldrig hurtig igen. Jeg når det aldrig...

Hvert år!! Hvert eneste år står jeg i samme situation mentalt! Sidste år var det præcis det samme, og alligevel løb jeg en forrygende tid i Hamburg 3 måneder senere. Jeg ved godt, at mit udgangspunkt ligger over gennemsnittet, og de fleste vil muligvis ikke anse sig for at være i dårlig form, når man kan gennemføre et marathon på under 4 timer, men der er dælme langt ned til 3.20.44, og set i det perspektiv er jeg i dårlig form :-/

Jeg er inde i overvejelser, om jeg skal droppe DM 100 km, men jeg ved, at jeg har brug for et træningsmål indenfor overskuelig fremtid. Det er min motivation og mit fixeringspunkt. Og så behøver jeg jo faktisk ikke bestemme mig før omkring 1. april, hvor tilmeldingen slutter, så der er tid nok.

Jeg har abonnement på den engelske udgave af Runners World, og de har en sjov statistik omkring marathon i den seneste nr:
Folk, der fuldfører i 3.00, træner i gennemsnit 5,9 dage og 94 km om ugen, mens en 4.30-finisher træner 3,6 dage og 42,2 km. 3.00-løberen mister i gennemsnit 4:08 min. på 2. del af løbet, mens 4.30-løberen mister 16:56 min. Husk at det bare er statistik, men måske det kan betale sig at træne? ;-)

I aften skal jeg til MR-scanning, og jeg er spændt på resultatet. Orla Als har lovet at ringe, så snart han har svaret i hånden, så mon ikke det bliver på torsdag? Jeg synes, det går lidt bedre for tiden, og jeg har ikke haft yderligere gener efter søndagens løb, så det er positivt.

mandag den 10. januar 2011

Mere fra vintermarathon

I adstadigt tempo op af bakken...
Foto: Tor Rønnow

Når Tor Rønnow deltager i et marathon kan man være sikker på, at det er veldokumenteret billedemæssigt. Her er billederne  fra søndagens vintermarathon. Som man kan se på billederne, havde vi fint vejr på 1. runde, mens 2. runde var lidt mere kølig, fordi solen forsvandt, men når man tænker på de forhold, løbet normalt afholdes under, var det meget fint løbevejr. Læg mærke til løberen i singlet og korte tights! :-]

Tor har gang i to store projekter i år: et vægttab på 1 kg om måneden samt marathon på 3.45. Man må formode, at han ikke tager billeder den dag ;-)
Bogen 'Elsk at løbe', som han har skrevet sammen med Bente Klarlund, sælger forrygende og skal nu trykkes i 2. oplag. Flot af en dansk løbebog.

Jeg var ude på 9,2 km restitutionstur i formiddags. Forbløffende friske ben, når jeg har trænet så lidt gennem længere tid. Jeg kunne intet mærke i venstre lår, mens jeg var lidt øm i højre lår. Det tror jeg skyldes, at mine symptomer fra ryggen går ud i højre ben. Det er stadig et meget spinkelt grundlag at vurdere effekten af Colibri tights på, men det ser lovende ud. Der er bare ét men! Af uransaglige årsager er tights syet med flade sømme alle andre steder end i skridtet. Her er syningen en hård kant, og det betød, at jeg fik slidsår af at løbe langt i dem :-(

Jeg har naturligvis informeret Ideomeo om dette, og så må vi arbejde på at finde en løsning. Måske det er så enkelt, at jeg bare skal løbe med boxer-underbukser, så syningen dækkes. Jeg synes, at effekten ser så lovende ud, at jeg gerne vil bruge tid på at finde en mulighed for at bruge Colibri. De er ikke designet mhp. løb, og derfor er der formodentligt ikke tænkt på denne vigtige detalje. Jeg har ikke været generet på mine kortere ture, og derfor er andre sportsfolk formodentligt ikke generet.

søndag den 9. januar 2011

Kalundborg Vintermarathon

Så blev jeg langdistanceløber igen :-)

Efter 3½ måneder, hvor de længste ture har været på 20 km, stod jeg til start ved Kalundborg Vintermarathon. Faktisk troede jeg, at jeg havde haft en enkelt tur på 30 km, og med det i hovedet stillede jeg med sindsro op til løbet. Da jeg skulle lægge data ind i Polars træningskalender, blev jeg meget klogere!

Men det gik faktisk meget godt trods den noget miserable træning i laaaaang tid. En 2. plads i tiden 3.53.46 efter ½-marathon på 1.55.30. Dvs. et tidstab på 1.46 min. på 2. halvdel. Det er fint, at jeg formåede at holde et stabilt tempo hele løbet igennem. Jeg havde i forvejen tippet (håbet) på en tid omkring 4 timer, så alt i alt er jeg meget tilfreds med dagens indsats.

Der var langt op til 1. pladsen, som Teresa Petersen tog sig af med 3.28.20, mens herreklassen blev vundet af 100 km-landsholdsløber Ole Karlsen med 2.52.04.

Jeg fik hilst på mange løbevenner samt et par stykker af bloggens læsere, og det er jo en stor del af helhedsindtrykket.

Ruten var blevet ændret pga. en meget isglat del, så det blev en ud/hjem-rute. Det gjorde nu ikke turen lettere, for der er mange små bakker hele vejen til Røsnæs. Jeg fik i den grad flash-back til en træningstur Falster rundt, hvor De 3 musketerer René, Jørgen og Jakob sagde, at der var fladt!

Men i mål kom jeg, og der ventede en gang varm suppe, før det gik hjemad igen. Jeg fulgtes med Per Hviid fra min tidl. løbeklub. Han inviterer på gratis fødselsdagsmarathon på lørdag kl. 09 i Skodsborg hvis nogen har fået lyst til mere.

Ryggen? Den gjorde kun ondt de sidste 30 km, så det forbigår jeg i stilhed...

lørdag den 8. januar 2011

Konsekvensen af for lidt hvile

Når jeg hviler/sover for lidt, får jeg ondt i ryggen. Altså mere ondt end vanligt. I går var ikke nogen god dag! Hjem fra nattevagt, 1½ times søvn, afsted til undersøgelse, hjem og sove 2 timer mere, løbe en tur, bade og så i byen til en sjov aften med spisning og jive-musik. Allerede midt på aftenen fik jeg ondt i lænden, og jeg begyndte at sidde uroligt på stolen. Jeg skulle selvfølgelig have taget noget smertestillende medicin, før jeg gik i seng for at sikre en ordentlig søvn, men så klog var jeg ikke. Måske noget med for meget rødvin ;-)

Så jeg har sovet uroligt, og jeg har haft ondt hele dagen i dag. Først hen på eftermiddagen er smerterne begyndt at klinge af, selv om det endnu ikke er helt godt. Jeg har løbet en kort tur på 6 km, men det niver lidt i underbenet, hvilket er et dårligt tegn.

I morgen skal jeg løbe Kalundborg Vintermarathon. Løbet er 2 omgange på 21,1 km, så jeg kan stige af på halvvejen, hvis det bliver nødvendigt. Der er ingen grund til at løbe nogen risiko få dage før, jeg får en afklaring på, hvor galt det står til.

fredag den 7. januar 2011

Resultat af undersøgelse

Så er jeg hjemme efter undersøgelsen af min lænd. Jeg blev tilset af overlæge Orla Als

Lænden er låst/stiv, fordi jeg spænder pga. smerterne, men heldigvis er jeg ikke operationskandidat trods generne. For at få en status skal jeg have foretaget en MR-scanning på tirsdag, så han kan se, om der er sket en udvikling i nedslidningen af min ryg. Jeg skal lave McKenzie-øvelser, og så skal jeg bare løbe videre :-)))

Så alt gik, som jeg forventede, og nu afventer jeg spændt næste uges scanning.

Den foreløbige plan

Jeg har tænkt over, hvordan jeg bruger kompressionstights mest optimalt. Da jeg fik dem udleveret, fortalte Jan, at AG Københavns spillere sidder i de lange tights under de timelange busture til kampe i Jylland for at have friske ben, når de møder frem til kampen. Indtil Colibri tights dukkede op, har jeg kun set triathleter og ultraløbere bruge kompressionstights (primært mærket Skins) under konkurrence. Nu ser jeg badminton, fodbold- og håndboldspillere i dem (mærket Colibri). Jeg ved, at der er sportsfolk, der bruger tights efter et hårdt træningspas eller konkurrence, fordi det fremmer restitutionen. Faktisk er det nok den mest anvendte funktion af disse specielle tights. Så de bruges altså før, under og efter hård træning/konkurrence.

Baseret på mine to ture i Colibri (og jeg indrømmer, det er et spinkelt grundlag) er den foreløbige plan at bruge de korte tights under lange træningsture/konkurrence; 3/4 lange når jeg ellers ville løbe i knætights, og de lange vil jeg afprøve som restitutionstights. Jeg vil se, om det er rigtigt, at jeg hurtigere bliver klar til at genoptage træningen, når jeg har haft kompressionstights på i timerne efter konkurrence. Nogle sportsfolk sover ligefrem i dem! Som med alt andet udstyr bør man eksperimentere og se, hvad der virker bedst for én personligt, men hvor ofte har man pengepungen til at afprøve noget i 3 forskellige udgaver? Jeg har fået en gylden mulighed, og den udnyttes!

Grunden til, at jeg vælger de korte til løb, er, at dem havde jeg det umiddelbart mest behageligt i, og det gælder altid om at have den beklædning på, man har det fysisk og mentalt bedst i. Da den indbyggede kompression er ens i de korte og lange tights, burde det ikke have betydning hvilken længde, jeg løber i. Men som sagt er dette stadig på begynderstadiet, og jeg kan sagtens skifte mening hen ad vejen. So stay tuned...

I dag skal jeg til undersøgelse af min ryg. Faktisk har den haft det lidt bedre de sidste par dage, og om det skyldes, at løbetræningen er blevet mere regelmæssig, eller om det er den berygtede 'når man skal til lægen, forsvinder alle smerter'-effekt står lidt uklart. Der kommer formodentligt ingen afklaring i dag. Min forventning er, at jeg bliver henvist til en MR-scanning i næste uge, så det kan blive afdækket, om der er sket en forværring i løbet af de sidste 3 år. Jeg har en epikrise fra en lignende scanning i dec. 2007, som jeg tager med.

torsdag den 6. januar 2011

Mit præ-forårsfix

Det har sneet hele natten, og der var mildt sagt kaotiske tilstande i morges, da jeg tog hjem efter nattevagten. Jeg har været småsløj de sidste par døgn med noget halsirritation og 'myrer i kroppen' - i ved, den der ubehagelige uro i hele kroppen. Så det gav helt sig selv at holde hviledag i går, og i eftermiddag følte jeg mig lidt bedre tilpas, så jeg snørrede løbeskoene.

Det er i mellemtiden blevet tøvejr med +1, og vejene er omdannet til tø-sne og store pytter af sjap. Hvilken velsignelse! Islaget var væk, og der var kun glat meget få steder. Nogle steder ligger der stadig meget sne på fortovet (hvor folk har sjusket med rydningen. Skam jer!), men på hovedparten af ruten var der asfalt under fødderne. Jeg nød at løbe i de alm. løbesko igen :-D

Jeg havde pakket mig ind i de sædvanlige 3 lag, men jeg fik det hurtigt varmt, og så var det, jeg gjorde det utænkelige: jeg tog vanterne af! Og den milde luft smøg sig om hænderne uden at de blev kolde. Det fik tanker om det kommende forår til at flyve gennem hovedet :-)

Hvad gjorde det så, at jeg fik våde sokker pga. smeltevandet? Det er jo også et tegn på mildere vejr. Jeg blev sørme helt forårshøj på en ellers vinterlig januaraften.

Jeg havde de korte kompressionstights på. Måske fordi jeg har det lidt anstrengt med stramt tøj, havde jeg det meget bedre i den korte længde, hvor knæ og underben kun var dækket af skiunderbukser og vindtights. Jeg tror, at det bliver den fremtidige kombination.

onsdag den 5. januar 2011

Når procenter gør en forskel


Der er noget særligt over vinterens solnedgange
Atter et foto taget fra min altan

Jeg er begyndt at blive lidt bekymret for projekt 'Løb og muskler'. Ikke for at deltage i undersøgelsen, men for de resultater der kommer frem.

En vinter med nedsat løbemængde, ingen cykling i over en måned og julens kalorierige fristelser har sat sine spor, og det står vist ikke til at ændre på mindre end 14 dage! Anders, som jeg fulgtes med til Socialmarathon i fredags, deltog i undersøgelsen i går, og han kunne oplyse, at den frygtede muskelbiopsi ikke er så slem, men at man efterfølgende har fornemmelsen af et slemt trælår. Hmmm...

DXA-scanningen kommer til at afsløre den sande fedtprocent samt fordelingen af fedtet i kroppen. Jeg ved, at mit sidder på mave, baller og lår - alle kvinders svaghed - og det bliver altså ikke rart at få sat procenter på! Mon man kan benytte Rigshospitalets krisepsykolog efterfølgende???

Men jeg er begyndt at starmme op på kosten. Spiser sundere (ikke sundt, men sundere) og træner også mere igen. Det tager bare så pokkers lang tid, før man ser resultater.



tirsdag den 4. januar 2011

Det første indtryk af Colibri tights

Egentligt burde jeg have holdt hviledag i dag, men det trak for meget at skulle afprøve de nye Colibri tights. Jeg er startet nattevagt efter 2½ ugers ferie, og det tager et par dage for kroppen at vænne sig til den 'gamle' rytme igen. Jeg har sovet dårligt (nærmest ikke) i formiddags, og da jeg i forvejen er oppe på 8 løbedage, havde det været på sin plads med en fridag. Det må blive i morgen.

Mit løbetøj er i den afslappede stil. Jeg bryder mig ikke om at løbe i for tætsiddende tøj, og mine tights er alle str. Large, selv om de nok burde være medium efter et størrelseskema. Så man kan roligt tale om et mindre kulturchock, da jeg skulle hoppe i kompressionstights! Hoppe er nu så meget sagt, for jeg fik indre billeder fra teenageårene, hvor man lå på sengen for at lyne bukserne op. Jeg følte mig lidt som Sandy i Grease, da de var taget på, fordi mine også er i blank sort. Bare jeg var lige så slank..



Kompressiontights skal være stramme for at virke, og jeg er helt forberedt på en tilvænningsperiode. Derfor passer det fint med nogle kortere ture i begyndelsen, men allerede på søndag skal de gennem den første alvorlige prøve. Jeg har nemlig tilmeldt mig Kalundborg Vintermarathon. Løbet, hvor jeg debuterede som marathonløber for 4 år siden, så det har en særlig plads i mit hjerte.

Nå, tilbage til dagens tur. Der er ingen varme i colibri tights, da de jo primært bruges af sportsfolk indendørs (især håndbold og badminton), så jeg havde mine skiunderbukser og vindtights ud over. Til min store glæde føles det ikke ubehageligt, at bukserne er stramme, og der er ingen tvivl om, at der finder en kompression sted. En tur på 11 km er slet ikke lang nok til at udtale sig om effekten, men jeg er ikke længere nervøs for at løbe marathon i dem på søndag. Jeg havde nok ventet en længere tilvænningsperiode.

Planen er at bruge kompressionstights på alle ture over 2 timer. På kortere ture løber jeg i alm. tights. Musklerne har godt af at arbejde uden støtte. Det er samme princip, som jeg bruger i forhold til mine kompressionsstrømper.

Som skrevet er det alt for tidligt at udtale sig om effekten for en løber, men det første indtryk er absolut positivt.

Ideomeo oplyser, at de har fået flere henvendelser på baggrund af mine indlæg, og jeg vil gerne sige tak til jer, der gør dem opmærksom på, at i har læst om deres tights her :-)

mandag den 3. januar 2011

Samarbejdet med Ideomeo

Jeg har haft besøg af Jan Bølle fra Ideomeo, så vi kunne tale mere om vores samarbejde. Jeg har fået udleveret tights i de 3 længder: kort, 3/4 samt lang. Kompressionen er den samme i alle 3 længder, dvs. til over knæet.


Vi fik talt med min dårlige ryg, og jeg får derfor tilsendt en anden model, der støtter længere op ad ryggen. Håndboldspillere laver mange vrid i ryggen, så Ideomeo har et produkt, jeg måske kan have gavn af.

Til gengæld skal jeg medvirke i nogle arr., hvor sportbutikker holder foredrag, og Colibri tights bliver forhandlet, så jeg kan fortælle om mine erfaringer med produkterne. Det kan også være løbeklubber, der holder salgsaften med en sportsbutik. Jan nævnte, at bl.a. Løberen og Kaiser Sport er meget interesseret i at forhandle deres tights.

Jeg holder ikke foredrag, men jeg er af og til blevet spurgt, om jeg ikke har lyst til det. Dette samarbejde kan måske give mig en idé, om jeg skal overveje det lidt grundigere.

Undersøgelse af lænden


Sådan ser det ud, når jeg skal ud af sengen

Det er helt håbløst at få tid hos rheumatolog Finn Johannsen i Farum, som tilså mig for 3 år siden, da jeg fik diagnosen 'diskusprolaps med nerverod'. Jeg kan få en tid mandag d. 2. maj!

Så bider jeg alle tanker om solidaritet og lige ret til behandling i mig og kontakter firmaet, der står for en helbredsforsikring via mit arbejde. Vupti - så skal jeg til undersøgelse på fredag kl. 11.15. JA - fredag d. 7. januar! Desværre ikke hos Finn, men på et privathospital. Det samme sted hvor jeg blev undersøgt for min ankelskade for 1½ år siden, og jeg fik hurtig og fin behandling, så det er ok.

I de seneste dage har jeg mærket lidt gener i højre hofte, hvilket muligvis/ kan tyde på at en nerve er berørt, så jeg vil ikke vente i 4 mdr. Der skal formodentligt en MR-scanning til, som kan foretages på samme privathospital.

Ellers skal jeg jo til at have gang i grundformstræningen. Uha, der venter et stort arbejde :-/
Der er nærmest ingen fart tilbage, så jeg har fået besked på at vente med at genoptage intervaltræningen til februar. I stedet for skal der lægges korte spurter ind på 2-3 af ugens ture for at vænne kroppen til at træne tempo igen.

Uge 52: 82,4 km

søndag den 2. januar 2011

Som at finde vand i Sahara

Jeg har ikke noget imod at løbe i vintervejret, men jeg bliver rasende over, at Rudersdal Kommune (en sammenslutning af de to byer Birkerød og Søllerød) stadig ikke har sørget for trafiksikre forhold for gående og cyklister! Nabokommunerne Allerød og Farum har for flere dage siden sørget for rene fortove/cykelstier, mens det i Birkerød stadig er med stor risiko, man bevæger sig udendørs. Og Rudersdal er en af landets rigeste kommuner...

Her kommer lidt billeder fra dagens 17 km i solskin og på glatis:

Først gik det gennem Kattehale, som var helt håbløs pga. is, men det er en lille vej, så den havde jeg såmænd heller ikke forventet var ryddet.


Efter at have overlevet skoven med hele kroppen i behold, valgte jeg at løbe ind gennem Allerød. Åh hvilken lise! Som at finde vand i Sahara - jeg kunne se asfalt. Også på fortove og cykelstier!

På en villavej i udkanten af Allerød
Ud på Kongevejen, som også var rimeligt ryddet - indtil kommunegrænsen til Birkerød! Så blev det igen helt håbløst :-(

Jeg tog et billede på Bistrupvej, der er hovedvejen gennem Birkerød. Det er taget i den centrale del af byen, hvor der bl.a. ligger andelsboliger for ældre mennesker, der normalt kan gå de 200 meter til hovedgaden for at handle. Jeg kan fortælle, at der er ikke mange ældre mennesker på gaderne i Birkerød. Gæt hvorfor...
Det kan selvfølgelig også være fordi, at de fleste er indlagt efter faldskader.


Dette er et typisk billede af fortov/cykelsti i hele Birkerød
 Jeg bliver træt i hovedet af, at jeg skal holde øje med underlaget hele tiden. Mangler det flow, der normalt er, når jeg løber. Trods stor forsigtighed lykkedes det da også at falde i et 90 graders sving i et lyskryds pga. is.

FABRIN FOR POKKER! SE SÅ AT FÅ SENDT NOGLE MASKINER MED SALT TIL BIRKERØD!! Men de har vel for travl med at rydde op i Søllerød, hvor borgmesteren selv bor..

I mit næste liv skal jeg være en magelig indekat!
Hvis det ikke var pga. farven, kunne man nemt forveksle vores kat Line med Garfield

lørdag den 1. januar 2011

World Run 2 forsætter

Det har været nogle hæsblæsende dage før starten af World Run! Jespers bagage blev væk mellem København og London i tirsdags, og siden da er der brugt mange timer på at lokalisere den og få den bragt til Punta Arenas i tide. Det holdt hårdt, men sent i går aftes kom meldingen, at den var fremme. Det var også i sidste øjeblik! Starten går i dag kl. 14 dansk tid, og Jesper opdaterer som tidl. på løbets hjemmeside
Løbet starter som skrevet på den sydligste spids af Chile i Punta Arenas, og planen siger, at han skal bruge 7 dage på at løbe 259 km til Argentina, nærmere betegnet Rio Gallegos. Det er et snit på 37 km om dagen.

Årets første dag ser ud til at blive kold pga. blæsten, men dog i plusgrader samt solskin. Kan vi ønske os en bedre start på løbeåret? Et løbeår, som jeg glæder mig meget til at gå i gang med. Efter megen tumult om 'marathon - ikke marathon' er tingene faldet på plads, og jeg har det rigtig godt med de valg, jeg har truffet, både omkring løb og klubskifte.

Den målrettede træning mod den første konkurrence begynder i dag. Målet er DM 100 km, og der vil være deltagelse i løb på kortere distancer undervejs. Jeg har aldrig tidl. løbet 100 km, fordi jeg altid har ment, at jeg er for langsom til at gøre mig gældende på distancen, men nu skal det prøves! Jeg har intet håb om en podieplacering, men når man skal deltage, og løbet afholdes som DM, skal man da tilmelde sig mesterskabet. Prisen er den samme, og man ved aldrig, om man rammer dagen. Hvis du vil deltage, skal du huske at tilmelde dig med klubnavn, og det skal være en klub under DAF.

Jeg vil ønske jer alle et godt træningsår.
Pas på dig selv, hvis du er skadet. Løb varer livet ud, så der er masser af tid til at komme i gang igen!

Dette er kun tilladt 1. januar!
GODT NYTÅR