Var det vendepunktet?

Der er gået 4 uger, siden jeg kom hjem fra Brugg, og siden da har jeg nærmest været i en træningsmæssig koma!

I dag kom endelig vendepunktet, tror jeg. I går var jeg sløj. Frøs, øm i hele kroppen og generelt utilpas. Det kostede et par Panodil og en enkelt dag under dynen. 12 timers søvn har imidlertid gjort det af med det, der måtte være på vej.

Jeg vågnede frisk og veloplagt, så da sønnen var taget tilbage til Jylland, tog jeg i fitnesscentret. Jeg har fået et styrketræningsprogram af ½ times varighed, hvilket passer mig rigtig godt. Så får jeg det lavet! Jeg ved af erfaring, at hvis jeg skal bruge 1 time på det, får jeg det ikke gjort. Jeg vil nemlig kombinere det med en holdaktivitet, så det ikke bliver for kedeligt, og jeg vil trods alt ikke bruge flere timer i centret. Som sagt så gjort: ½ time styrke + 1 times spinning. Det var en ny instruktør, Tanja. En rigtig god time :-)

Sådan har det jo været de sidste par uger, så hvad er anderledes, spørger i måske? Det er følelsen, jeg har bagefter! En fed fornemmelse af at have brugt kroppen uden, det var en pligt! Fulgt op af lysten til at lave sund mad. Det lyder måske lidt mystisk, men når jeg er i en god træningsperiode får min motion den forstærkende effekt, at jeg har mere fokus på kosten og har lysten til at lave den. Så mens jeg blogger, er rodfrugterne i ovnen og fiskefrikadellerne på panden.

Og jeg har det bare super godt fysisk og mentalt. I halvdårlig form måske, men mentalt på vej tilbage...