onsdag den 6. oktober 2010

Som en punkteret ballon

Jeg er vist alligevel gået på vinterpause. Altså ikke med vilje, men nærmest viljeløst. Der er intet drive over sagerne, og tingene er tæt på at være gået i stå både fysisk og mentalt. Jeg har nok været mere opsat på en længere periode med mindre træning, end jeg havde regnet med. Måske er det bare kroppen, der kræver det?

Jeg synes, det er svært at komme i gang efter Brugg, og en masse småting har ikke ligefrem øget motivationen. Nogle private ting, tandlægebesøget, historien med vablen og i allerhøjeste grad: skulderen! Tirsdag havde jeg så ondt i den efter holdtræningen i fitnesscentret, at jeg valgte at opgive løberiet og nøjedes med de to cykelture i forb. med arbejdet. Det er da godt, at ferien er slut, så jeg i den mindste får cyklet lidt!

Jeg har derfor genovervejet målsætningen med 24 timers løbet i Oslo (vi har stadig ikke modtaget en bekræftelse på deltagelsen), og den lyder nu på "at have et hyggeligt døgn på Bislett". Jeg er simpelthen nødt til at komme mig over generne i skulderen, før jeg kan begynde at tænke på resultater igen!

Desværre er det svært at få tid hos David i denne uge. Jeg fik massage og laser i mandags, og med mindre han får et afbud i dag, kan jeg først få behandling igen på mandag. Åhhhh – jeg er bare så træt af at have en løbeskade i skulderen!!! Det er der for h… da ingen mennesker, der får!

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har skældt mig selv ud over, at jeg ikke fulgte min intuition og stoppede under 6 timers løbet i Vodskov, da det blev rigtig slemt efter et par timer. At løbe 4 timer med tiltagende smerter er tåbeligt, når der er tale om et træningspas, forklædt som konkurrence. Men jeg ville ikke skuffe Karim, der var arrangør, og derfor forsatte jeg. Så kan jeg lære det!!!

Done is done, og man skal aldrig græde over spildt mælk. Slaget er tabt, men der kan vindes et nyt. Det bliver bare først i 2011.

2011 – hvad mon året byder på? Jeg arbejder naturligvis med planlægningen allerede nu, men der er en enkelt dato, der skal falde endeligt på plads, før jeg ved bestemt, hvad jeg vil løbe. Lad mig komme ét spørgsmål i forkøbet: jeg skal ikke løbe Spartathlon!

3 kommentarer:

  1. May-Britt - jeg bliver SÅ ked af at læse det her. Det må være så frustrende for dig med skylderen. Men lige så snart du kan begynde at træne ordenligt, kommer du hurtigt i form igen.

    Jeg ved ikke om det er noget for dig eller om du har overvejet det, men akupuntur er måske noget, som kunne hjælpe med dine smerter. Det ville ikke finde årsagen eller gøre dig rask, men kunne måske give dig en chance for at træne uden smerter.

    SvarSlet
  2. Jeg har fået akupuntur en enkelt gang, men jeg synes ikke, jeg mærkede nogen effekt. Jeg tror bare, at skulderen skal have noget ro. Heldigvis går vi imod den konkurrencefrie vinterperiode, så jeg skal nok blive klar til forårssæsonen.

    Jeg glæder mig til at se dig og Rasmus i Albertslund. Denne gang burde du kunne slå mig ;-)

    SvarSlet
  3. May-Britt,

    Ja - ikke at jeg vil slå dig men at jeg mente skulder og ikke skylder. Dansk er bare ikke nemt.
    Jeg tror den eneste måde at jeg vil kunne slå dig ville være hvis du ikke kunne gennemføre det pga skulderen - og det håber jeg altså ikke på. Lade mig sige det på den måde - jeg håber vi løber begge to længere end sidste år. Og det tror jeg godt vi kan.

    SvarSlet