lørdag den 2. oktober 2010

Motionsmarathons

Jeg er ved at undersøge markedet for selskab på de lange ture. Ærligt talt orker jeg ikke ret mange på egen hånd i den forlængede periode. Der er flere marathons i nærområdet i den kommende tid, så, alt efter økonomien pga. fys.behandlingerne, vil jeg deltage i dem som motionsmarathons, hvor jeg ikke løber for en god tid, men for en god og hyggelig tur sammen med andre. Ikke at det betyder, jeg skal løbe og snakke hele vejen, men bare at der er mennesker omkring mig.

Mulighederne er:
10.10. Skodsborg Marathon
17.10. Sydkystmaraton, Greve
30.10  Cph 6 hours run, Albertslund Er tilmeldt.
07.11. Skovmarathon, Hillerød
14.11. Rudersdal Marathon, Birkerød Min hjemmebane

 Et par fotos fra Brugg:

Her ligger måske kimen til mit skulderproblem. Under et løbekursus sidste år fik jeg at vide, jeg burde bruge armene mere aktivt, men da jeg løb med afslappede arme, havde jeg ingen skulderproblemer, så nu går jeg tilbage til den gamle stil. Det kræver bevidst arbejde i den kommende tid!

Det er ikke så ofte, man bliver fotograferet nedefra!

6 kommentarer:

  1. Hej May-Britt
    Mon ikke du snarere skulle lære at bruge armene uden at knibe skuldrene helt op under ørerne? På billederne ser det nemlig ud til at være præcist, hvad du gør. Og det får man ondt i skulderen af.
    Jeg er blevet trænet af en del forskellige trænere gennem tiden, men fælles for deres træning var, at der altid indgik styrketræning af overkroppen. Netop for at kunne bruge armene aktivt og fornuftigt. Og for at bringe mere balance i kroppen.
    KH Helle

    SvarSlet
  2. Det ser meget anspændt ud på billedet, og det er noget, jeg aldrig tidl. har set på billeder af mig under løb. Jeg ved ikke, hvornår billedet er taget, og jeg kan derfor ikke udelukke, at det er taget efter, jeg er begyndt at have ondt.

    Du har helt ret i, at jeg burde styrketræne, men jeg synes, det er svært at få presset ind, når jeg løber 130-170 km i de hårdeste uger. For ikke at tale om den manglende lyst til at stå i et fyldt fitnesscenter...
    Men nu vil jeg helt sikkert overveje det igen, så tak for at bringe det på banen.

    SvarSlet
  3. Man kan styrketræne på hold, hos Dansk Fitness hedder det f.eks. bodypump (med vægtstænger) og maxfit (med kettlebells og cirkeltræning), det er underholdende, og det giver meget både styrketræning og kondition. Jeg kan ikke tvinge mig selv til styrketræning i maskinparken, men det her, det dur.
    Mvh Kirsten F

    SvarSlet
  4. Jeg har tidl gået til bodypump, og du har ret. Det er både hårdt og sjovt. Maxfit tilbydes ikke i Birkerød, men til gengæld er det et hold i ryg/mave, som måske kan bruges.

    Hvis der er andre, der har forslag, hører jeg gerne om det. Jeg vil lige sige, at i behøver ikke foreslå zumba el. lign. Det sjove må vente til efter Oslo. Lige nu skal det bare være effektivt!

    SvarSlet
  5. Du kan bruge vægte - det gør jeg. Altså hjemme i stuen. Du kan også investere i en "medicinbold" og bruge den mod en væg - eller med en makker. Har I ikke et træningsrum på Steno?

    SvarSlet
  6. Nej, vi har ikke noget træningsrum på Steno.

    Jeg får aldrig styrketrænet hjemme på egen hånd. Lige nu har jeg en stor bold liggende og grine, ganske ubrugt, i hjørnet af soveværelset. Skal jeg styrketræne, skal det være mere organiseret. Vi får lidt firmarabat i fitnessdk, så det må jeg hellere benytte mig af.

    SvarSlet