Jesper er hjemme fra en velfortjent ferie hos Sarah i Australien, så nu kan jeg nok forvente, at det er slut med at hvile på selvmedlidenhedens pude! Det var ikke morsomt at skulle berette om manglede løbetræning og motivationskrise, men hvis han skal hjælpe, må alle facts på bordet.
Han har erklæret sig klar til at hjælpe med marathontræningen, men jeg skal vist lige have justeret hans ambitionsniveau på mine vegne. Jeg vil være tilfreds med en pæn forbedring af min nuværende PR, helst i nærheden af 3.10. Hans sub-3 timer teori har i hørt om.
Min søn er hjemme på et af sine sjældne besøg fra Jylland, så derfor har der været en kortvarig tavshed på bloggen. Det virker som om, køerne har 1. prioritet fremfor moderen. Det skal jeg lige vænne sig til, men det er selvfølgelig meget glædeligt, at han er så glad for at være landmand, selv om det er i Jylland ;-)
Nu er der kun 1 uge til 6 timers løbet i Albertslund. Pokkers... For første gang kommer jeg nok under 60 km - hvis jeg overhovedet kan løbe i 6 timer! Det vil være en demoraliserende begivenhed, men måske får det kampgejsten tilbage?
For de triathlon-interesserede er Rasmus Henning på DR + TV2 i aften. Først kl. 19.00-19.20 i 'Min sport' om Hawaii Ironman og igen kl. 19.45-20.00 i Sporten omkring hans flytning til Playitas i ½ år sammen med familien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar