onsdag den 20. oktober 2010

Berlin 2011

Selv om man har en lille mental krise, kan man sagtens lave planer for 2011.

For et par dage siden åbnede tilmeldingen til Berlin Marathon, og det bliver altid omtalt som et meget velorganiseret løb (ordnung muss sein) med massiv publikumopbakning. 1 mill. tilskuere til et marathon! Berlin lukker ned for trafikken d. 25. september, og når man nu ikke kan køre bil, kan man lige så godt heppe på løberne, der er skyld i det. Herlig indstilling :-)

At ruten er flad og hurtig, gør det bare endnu mere tiltalende. Det er en lang rute i Berlins gader og en form for løbende sightseeing. Ikke noget med vendepukter. Bare en lang cirkel-rute. Forhåbentligt en PR-rute!

Jeg skal afsted med to løbere fra lokalområdet, Anders og Lars, der begge er triathleter på motionsplan. Vi kører i bil, har en overnatning og tager hjem direkte efter løbet. Det tog ikke Anders mange øjeblikke at arr. turen, og nu skal jeg altså med. Startnr. er købt, for man skal være hurtigt ud. I år lukkede tilmeldingen i april måned, selv om der er plads til 40.000 deltagere. Heraf er ca. 4-5000 danskere.

I dag skal jeg have lagt en træningsplan i fitnesscentret. Min instruktør bliver Peter, der også står for centrets løbehold (de skal træne til Cph. Marathon), så jeg må gå ud fra, at han ved noget om styrketræning for løbere. Bagefter skal jeg til 1 times spinning hos Henrik, så det bliver med god samvittighed, at jeg slår mig ned i sofaen i aften for at se Barcelona - FCK.

Men først skal jeg ud på en lille 5 km løbetur...

3 kommentarer:

  1. Altså May-Britt - det er en STOR fejl at tage hjem fra Berlin direkte. For det første er der løberfest om aftenen. Og det er sjovt. For det andet er det den fedeste by, som man bør bruge flere dage i. Man kan bo enormt billigt, og der er SÅ meget at opleve og lære. Så genovervej lige det, når du nu alligevel er taget afsted. Man kan flyve hjem for tæt på ingenting

    SvarSlet
  2. Kan kun sige : Glæd dig! Så fedt at løbe dernede med en fantastisk stemning. Super oplevelse da jeg var der.

    SvarSlet
  3. Jeg ved det godt Helle, men jeg har altså ikke lyst til at blive dernede alene, og mine to følgesvende skal hjem aht. familien. Jeg må have den festlige udgave af Berlin tilgode.

    @ Tina: det er også, hvad jeg hører fra alle :-)

    SvarSlet