Sådan en herlig søndag morgen



Et lille udsnit af depotet

Her til morgen er jeg en anelse stiv i kroppen og lidt flad. I ved, hvordan det er, når man har haft mavegener den ene eller den anden vej. Desuden havde jeg meget uro i min skulder hele aftenen, men en nats hvile har hjulpet. Der skal hældes masser af væske indenbords i dag, for aldrig har min urin været så koncentreret efter et løb. Jeg blev faktisk lidt rystet, da jeg så den meget mørkerøde/brunlige farve i mit toilet.

Efter jeg havde skrevet indlægget i går, opdagede jeg to dejlige, blodige vabler. En på hver fod. Fordi jeg undtagelsesvis ikke løb i mine CEP-strømper, men i alm. strømper. En løs lilletånegl er det også blevet til. Så kan jeg lære det!!!

En anden ting, jeg fik gjort, var at taste data fra løbet ind i mit træningsskema fra Polar, og ved nærmere eftersyn kunne jeg konstatere, at jeg aldrig er stillet så dårligt forberedt op til en konkurrence! I uge 40, 41 og 42 løb jeg 1 gang om ugen og længste tur var 13,5 km. I denne uge havde jeg en tur mandag og tirsdag (man skal jo møde velforberedt op :-/ ). I alt 5 ture på sammenlagt 57,4 km! Det har været kombineret med 1 x svømning og 8 x spinning. Så jeg skal vist være mere end tilfreds med 63,857 km. Men det viser også, hvor effektivt spinning kan være som erstatning i en kortere periode.
Resultaterne fra løbet kan ses her

I dag skal jeg bare slappe af, nyde et glas god rødvin og i bio for at se den nye film med Ben Affleck. Restitution er nu en dejlig ting :-)

God søndag til alle. Har i husket at stille urene tilbage?

6 timers løbet i Albertslund

Inden jeg begynder min lidelsesberetning, vil jeg gerne sige, at det var et perfekt løb, ALOT havde arr. Et depot med alt hvad hjertet kunne begære, dejlig stemning og en fin rute rundt om Tueholm Sø. Da tidtagningen svigtede i begyndelsen, fik man hurtigt sat manuel omgangstælling i gang. Ingen panik, bare en lille justering i programmet. Tidtagningen kom op at køre efter 15-20 min, men jeg var helt tryg ved den manuelle tælling, selv om det kræver stort overblik med ca. 150 deltagere på en 2,2 km rute, hvor deltagere hele tiden vælter gennem målområdet.

Mit løb - ak ja! Den første time gik rigtig godt uden at have ondt nogle steder. Derefter begyndte den ene ulykke at rulle ind over den anden. Først fik jeg ondt i senen i knæhasen, men det fortog sig efter 40 min og vendte aldrig tilbage.

Så begyndte maven at gøre vrøvl, og det blev mit løbs største problem! Det kostede et par ture i buskene med diarré, og da man ikke kan tillade sig at løbe i 4 timer uden at indtage energi og væske, blev det en konstant balance med, hvad jeg skulle indtage. Energidrik, som er et must, kunne kun indtages i begrænset mængde, så jeg vekslede mellem vand, cola, cacao og meget lidt energidrik. Det lykkedes at holde mig ude af buskene i resten af løbet, men jeg tror, alle kan forestille sig, hvor mentalt opslidende det er at løbe på grænsen af, hvad kroppen kan holde til. Jeg skal spare jer for detaljerne om, da jeg kom i mål, men det gik direkte til toilettet, og derefter satte en voldsom kvalme ind. Jeg var koldtsvedende trods tøjskifte, og jeg kunne næsten ikke tage mig sammen til at tale med folk. Jeg beklager, hvis nogle har følt, at jeg var kort for hovedet eller afvisende. Nu kender i forklaringen. Hvordan jeg kom hjem, står lidt sløret. Niels kørte mig til toget, og under den timelange togrejse kæmpede jeg med at holde alt indenbords. Ikke morsomt at sidde med en af de små DSB-poser i hånden, hvis det skulle gå galt! Direkte under dynen for at få varmen, og først nu, et par timer efter hjemkomsten, har jeg det lidt bedre.

Ved siden af dette lykkedes det mig også at falde på en træbro, så jeg har et fint 5 kr. stort sår på venstre ben. Skulderen gjorde opmærksom på sig selv i 4 timer, men det gjorde ikke direkte ondt, så det var OK. Som prikken over i-et fik jeg problemer med højre lyske, hvor det føltes som om, musklen 'rullede'. Det begyndte med 1t. 20 min. tilbage af løbet. Der var intet at mærke, da jeg stoppede med at løbe, så forhåbentligt udvikler det sig ikke. Det kræver helt sikkert et par testture, inden jeg melder mig klar til Skovmarathon næste søndag.

Fik jeg nævnt de lurende kramper? Heldigvis blev det ved truslen, og det skyldes helt sikkert det mangelfulde energiindtag.

På sådan en dag kan jeg kun være lykkelig for 63,8 km og en 3. plads. 1. pladsen gik til en rigtig godt løbende Birgitte Munch Nielsen, der er tidl. landsholdsløber på 100 km. Hun stoppede, da hun fik børn, men hun er kun 38 år, så der er god mulighed for et comeback.

Trods alle besværlighederne står mindet om en god dag pga. alle de dejlige mennesker, jeg ser alt for sjældent. Også tak til et par af bloggens læsere, der hilste på. Det er altid en fornøjelse :-)

Lørdag morgen

Lige nu, kl. 07.30, fortryder jeg, at jeg er tilmeldt 6 timers løbet! Da uret ringede kl. 06.30, var jeg langt fra udsovet efter mine 4 nattevagter. Et bad, en skudefuld havregryn med rosiner og 1 kop kaffe senere ser det ikke meget bedre ud. Jeg vil sove...

Hvorfor gør jeg det? Fordi alt tyder på dejligt løbevejr , gensynet med mange dejlige løbevenner/bekendte, fødselsdagslagkage, en hyggelig stemning og afslutning på ultrasæsonen. Så må jeg jo finde mig i, at jeg også skal løbe i 6 timer ;-)

Skadesstatus: lidt uro i skulderen, ryggen lidt bedre, knæhasen er vist ok. Alt det skal løbet nok lave om på :-/

Lyder det som om, jeg glæder mig? Hell yeah!!!

Hvad er skrotprisen?

Jeg føler mig snart som en udbrændt bil, der kun har skrothandlerens værdi tilbage.

Ryggen har ikke været helt ok, siden jeg var til mave/ryg for 2½ uger siden. Skulderen gør ondt efter styrketræningen. Venstre knæhase er øm, formodentligt pga. spinning. Jeg er jo startet hårdt og brutalt op på holdet for øvede, så der er knald på i 1 time med 1 min. pause undervejs. 'Man er vel i form', tænkte jeg, men det betyder jo ikke nødvendigvis i spinning-form :-/

Nu prøver jeg at holde mig i ro med løb og spinning de næste par dage, så jeg forhåbentligt er klar til på lørdag. Lige nu føler jeg mig heldig, hvis jeg kommer igennem alle 6 timer uden yderligere skrammer. Succeskriteriet er at overleve!

Jeg hader gråvejr!

Jeg stod op til det mest triste vejr, jeg kan forestille mig. Regn, diset og blæsende. Jeg bliver tappet for energi, når vejret er gråt og vådt!

Jeg havde tilmeldt mig spinning med Henrik, men lysten kunne ligge på et meget lille sted, da tiden nærmede sig. Jeg bestemte mig for at tage afsted for at lave mit styrketræningsprogram og så se, om jeg orkede spinning bagefter.

Da jeg først var fremme, gik jeg selvfølgelig til spinning, og trods lidt tunge ben havde jeg en forrygende time. Jeg knoklede derudaf, og sveden haglede af mig. Jeg fik oven i købet den højeste udmærkelse, da Henrik som sædvanligt gik mellem de kæmpende deltagere, og jeg fik at høre 'Rigtig fint, rigtig fint'. Det er næsten som at blive slået til ridder :-D

Det går langsomt

...men det går fremad. Tempoet er nærmest suget ud af kroppen, og hvis jeg var ved mine fulde 5, ville jeg melde fra til 6 timers løbet på lørdag. Det gør jeg dog ikke, for det er et godt arr, som jeg gerne vil støtte, selv om mit personlige resultat nu forventes at blive under 60 km. You can´t win them all.

Jeg har nok haft verdens længste nedtrapning til løbet! 1 måned med absolut minimal, faktisk næsten ingen, løbetræning - not good!! I denne uge er jeg trods alt kommet i gang med at løbe (vejret er jo vildt skønt), men pga. løbet kan det kun blive til ture på 10-12 km og ingen intervaller. Det kan godt være, jeg er ude af form, men jeg har trods alt ikke tabt hovedet over den manglende træning!

Det skulle have været årets sidste løb, men på mystisk vis er jeg blevet lokket med til Skovmarathon i Hillerød d. 7. november. Lige nu er jeg dog ikke sikker på, at jeg løber den fulde distance, da jeg er medarr. af en surprisefødselsdag om fredagen, og i ved, hvordan den slags kan ende! Så jeg må måske nøjes med kyllingeruten ;-)

Der er sket en lille justering af forårets planer. Jeg ville forfærdeligt gerne have løbet Hamburg Marathon d. 22. maj, men min datter bliver student og mit gudbarn skal giftes i ugen efter, så der er masser at se til og bruge penge på. Derfor løber jeg nok Copenhagen Marathon, hvis det passer ind i Jespers marathonplan for mig.

Planen var, at vi skulle mødes i Malmö efter 6 timers løbet, men jeg har valgt at blive hjemme, så længe der cykler en skydegal idiot rundt i gaderne. Et af skyderierne var i Jespers boligområde!

Det passer mig nu fint, at vi først skal snakke marathon, når jeg har fået årets sidste ultraløb på afstand. Så kan et nyt og spændende kapitel i mit liv som løber begynde, og jeg glæder mig.

Måske der også bliver plads til et enkelt ultraløb i 2011?

En trilogi: mig, Tony og Kim

Jeg har været hos David i dag, og det går godt fremad med skulderen. Det eneste rigtigt ømme punkt, han kunne finde, var den muskel på bagsiden, som jeg træner med elastik, så det var forventet. På sin vis kunne jeg nok have afsluttet behandlingen i dag, men vi aftalte, at jeg kommer igen onsdag i næste uge, når jeg har løbet 6 timers løb i Albertslund. Normalt går jeg hos David mandag formiddag, men jeg skal være dagvagt i næste uge på Steno, og der var kun en ledig tid onsdag, når det skal være sidst på eftermiddagen.

Der er flere hold, der skal prøves af i centret, og i aften står den på Bodycombat, hvis jeg får plads på holdet. Der er nemlig lang venteliste på de to hold, der afholdes om ugen. Hvad er bodycombat? Ifølge hjemmesiden: "BODYCOMBAT® er konditionstræning med høj intensitet, hvor koreografien er inspireret af kampsportsgrene som boksning, karate og taekwondo. Ud over at forbedre figuren, har BODYCOMBAT® til formål, at forbedre din kondition og styrke din krop, samt øge koordinationsevne og kropsbevidsthed." Bliver det ikke i aften, bliver det forhåbentligt på torsdag.

I dag påbegynder irske Tony Mangan sin løbetur verden rundt. 42.-43.000 km på 3 år. I kan læse om Tony på hans blog The World Jog der vil blive opdateret løbet igennem. Når Jesper begynder på 2. del af World Run 2 d. 1. januar, bliver der nok at holde sig opdateret på. Jesper og Tony er iøvrigt gode venner.

Og nu hvor vi er ved ekstremerne, så vil jeg gøre opmærksom på BT TV, der i øjeblikket bringer flere små klip med triathleten Kim Greisen, der skal deltage i VM på 20-dobbelt Ironman i november! I dag er klippet om mental træning
Så er der vist ingen, der kan være imponeret over 24 timers løb længere...

Var det vendepunktet?

Der er gået 4 uger, siden jeg kom hjem fra Brugg, og siden da har jeg nærmest været i en træningsmæssig koma!

I dag kom endelig vendepunktet, tror jeg. I går var jeg sløj. Frøs, øm i hele kroppen og generelt utilpas. Det kostede et par Panodil og en enkelt dag under dynen. 12 timers søvn har imidlertid gjort det af med det, der måtte være på vej.

Jeg vågnede frisk og veloplagt, så da sønnen var taget tilbage til Jylland, tog jeg i fitnesscentret. Jeg har fået et styrketræningsprogram af ½ times varighed, hvilket passer mig rigtig godt. Så får jeg det lavet! Jeg ved af erfaring, at hvis jeg skal bruge 1 time på det, får jeg det ikke gjort. Jeg vil nemlig kombinere det med en holdaktivitet, så det ikke bliver for kedeligt, og jeg vil trods alt ikke bruge flere timer i centret. Som sagt så gjort: ½ time styrke + 1 times spinning. Det var en ny instruktør, Tanja. En rigtig god time :-)

Sådan har det jo været de sidste par uger, så hvad er anderledes, spørger i måske? Det er følelsen, jeg har bagefter! En fed fornemmelse af at have brugt kroppen uden, det var en pligt! Fulgt op af lysten til at lave sund mad. Det lyder måske lidt mystisk, men når jeg er i en god træningsperiode får min motion den forstærkende effekt, at jeg har mere fokus på kosten og har lysten til at lave den. Så mens jeg blogger, er rodfrugterne i ovnen og fiskefrikadellerne på panden.

Og jeg har det bare super godt fysisk og mentalt. I halvdårlig form måske, men mentalt på vej tilbage...

Artikel i Politiken

Nu ligger artiklen fra sidste lørdags udgave af Politiken på nettet. Læs Nattevagten der løber om dagen

Mon hjælpen er nær?

Jesper er hjemme fra en velfortjent ferie hos Sarah i Australien, så nu kan jeg nok forvente, at det er slut med at hvile på selvmedlidenhedens pude! Det var ikke morsomt at skulle berette om manglede løbetræning og motivationskrise, men hvis han skal hjælpe, må alle facts på bordet.

Han har erklæret sig klar til at hjælpe med marathontræningen, men jeg skal vist lige have justeret hans  ambitionsniveau på mine vegne. Jeg vil være tilfreds med en pæn forbedring af min nuværende PR, helst i nærheden af 3.10. Hans sub-3 timer teori har i hørt om.

Min søn er hjemme på et af sine sjældne besøg fra Jylland, så derfor har der været en kortvarig tavshed på bloggen. Det virker som om, køerne har 1. prioritet fremfor moderen. Det skal jeg lige vænne sig til, men det er selvfølgelig meget glædeligt, at han er så glad for at være landmand, selv om det er i Jylland ;-)

Nu er der kun 1 uge til 6 timers løbet i Albertslund. Pokkers... For første gang kommer jeg nok under 60 km - hvis jeg overhovedet kan løbe i 6 timer! Det vil være en demoraliserende begivenhed, men måske får det kampgejsten tilbage?

For de triathlon-interesserede er Rasmus Henning på DR + TV2 i aften. Først kl. 19.00-19.20 i 'Min sport' om Hawaii Ironman og igen kl. 19.45-20.00 i Sporten omkring hans flytning til Playitas i ½ år sammen med familien.

Berlin 2011

Selv om man har en lille mental krise, kan man sagtens lave planer for 2011.

For et par dage siden åbnede tilmeldingen til Berlin Marathon, og det bliver altid omtalt som et meget velorganiseret løb (ordnung muss sein) med massiv publikumopbakning. 1 mill. tilskuere til et marathon! Berlin lukker ned for trafikken d. 25. september, og når man nu ikke kan køre bil, kan man lige så godt heppe på løberne, der er skyld i det. Herlig indstilling :-)

At ruten er flad og hurtig, gør det bare endnu mere tiltalende. Det er en lang rute i Berlins gader og en form for løbende sightseeing. Ikke noget med vendepukter. Bare en lang cirkel-rute. Forhåbentligt en PR-rute!

Jeg skal afsted med to løbere fra lokalområdet, Anders og Lars, der begge er triathleter på motionsplan. Vi kører i bil, har en overnatning og tager hjem direkte efter løbet. Det tog ikke Anders mange øjeblikke at arr. turen, og nu skal jeg altså med. Startnr. er købt, for man skal være hurtigt ud. I år lukkede tilmeldingen i april måned, selv om der er plads til 40.000 deltagere. Heraf er ca. 4-5000 danskere.

I dag skal jeg have lagt en træningsplan i fitnesscentret. Min instruktør bliver Peter, der også står for centrets løbehold (de skal træne til Cph. Marathon), så jeg må gå ud fra, at han ved noget om styrketræning for løbere. Bagefter skal jeg til 1 times spinning hos Henrik, så det bliver med god samvittighed, at jeg slår mig ned i sofaen i aften for at se Barcelona - FCK.

Men først skal jeg ud på en lille 5 km løbetur...

Når lysten forsvinder

Et af de områder, der ikke så ofte tales om, er, når lysten til at løbe forsvinder. Derfor føler man ofte, at man står helt alene med problemet, som fylder rigtig meget mentalt, fordi man i bund og grund elsker at løbe, men lige nu kan man bare ikke holde ud at se synet af sine løbesko. Et paradoks, som er svært at forholde sig til.

Mange tror, at specielt folk, der er vant til mange km og lange ture, ikke kan få nok, men det kan vi! Lige nu er det min fornemmelse, at det har ramt mange ultraløbere, for jeg hører og læser om stor tilgang til fitnesscentrene for tiden, undertegnede inkl.

Det er faktisk et meget normalt fænomen, når årets store udfordringer er overstået, lige meget om man kom godt eller skidt igennem. Kulminationen af lang tids målrettet træning samt selve løbet fører ofte et 'hul' med sig bagefter. En tom fornemmelse. Det er en fornemmelse, der ikke kun rammer extrem- og ultrafolket, men løbere generelt, der fuldfører deres mål, ligegyldigt om der er tale om den første 5 km eller marathon.

Jeg tror ikke, der findes nogen gylden løsning på problemet. Jeg anbefaler, at man i en periode finder en anden træningsform, hvor konditionen holdes ved lige, så man slipper for den dårlige samvittighed. For det giver dårlig samvittighed ikke at løbe, når det er så stor en del af ens hverdag.

Min erfaring er, at lysten stille og roligt vender tilbage. Man må bare tage den tid, der tager, og kroppen har såmænd godt af en anden træningsform i en periode.

Hos fyssen igen

AG København

Det er mandag, som er blevet min faste dag hos David. Jeg fik en grundig massage af skulderen, som helt klart er langt mindre smertepåvirket end for et par uger siden. Så det er meget positivt :-)

Vi talte om spinning og svømning. Da jeg (som jeg skrev i torsdags) får lidt ondt, når jeg svømmer crawl og rygcrawl, skal jeg holde mig fra det, til jeg kan svømme uden smerter. Ellers er begge træningsformer god for skulderen. Under spinning bliver den styrketrænet hver gang, jeg skal stå op, fordi det gælder om at holde overkroppen i ro.

Vi talte også om min nervøsitet for at få tilbagefald, hvis jeg løber. Vi fik en god snak om, at jeg skal træne, så jeg ligger lige under grænsen, hvor jeg gør mere skade end gavn, men der er ingen grund til ikke at løbe.

Jeg fortalte, at jeg har droppet Bislett, men at jeg stadig løber 6 timers løbet i næste uge, og jeg bare stiler mod 60 km. Mest fordi jeg aldrig tidl. har været under 60 km på et 6 timers løb, så det er ligesom den mentale minimumsgrænse, men meget mere regner jeg ikke med, at det bliver til, og får jeg ondt undervejs, stopper jeg selvfølgelig øjeblikkeligt. Det bliver derfor et slags testløb, både mentalt og fysisk.

David er også fys for Nordsjælland Håndbold, der fik tæv af AG København i fredags. Han havde derfor været i Ballerup Arena, og det lyder som en rigtig god oplevelse at overvære en kamp. Lidt a la amerikansk basketball stemning: fyrværkeri, musik, sange om holdet, tøjet (som kvinder elsker, fordi man kan se lækre overarme ;-) ).

7500 tilskuere til en dansk ligahåndboldkamp - hvem ville have troet det? Det skal jeg helt sikkert overvære i nær fremtid. Det kunne jo være næste hjemmekamp d. 13. november, hvor de møder Aarhus. Byen med flere gode løbevenner. Måske nogle af dem kommer til Djævleøen for at se håndbold lørdag og løbe Rudersdal Marathon søndag? Overnatning tilbydes naturligvis :-)

Sub 3 timer?

Det bedste og det værste ved at være skadet er, at det skaber mange overvejelser. Når tingene kører, vælger man ofte de mest oplagte løb i forhold til ens tidl. præstationer. For mig har det været 24 timers løb, men jeg er ikke længere så sikker på, at det forholder sig sådan. Jeg ved, det lyder meget selvmodsigende, når jeg også taler om deltagelse på landsholdet, men det er jo fordi, det er min eneste mulighed for at løbe internationale mesterskaber. Det er en oplevelse at løbe mod de bedste i verden, men lige nu ved jeg ikke, om det er nok.

Af en eller anden grund er lysten til 24 timers løb stærkt dalende. Det skyldes ikke, løbet i Brugg ikke gik efter forventning, for den slags sker (bare spørg hr. Henning!), og jeg oplever heller ikke, at den hårde træning var spildt, for den gav mig rigtig mange nyttige informationer til fremtidig træning. Løbepausen har givet tid og ro til at tænke tingene igennem, og det står mig nu helt klart, at denne 24 timers 'krise' også har fremkaldt de mange modstridende udtalelser, om jeg vil løbe VM, hvis jeg får tilbuddet. Hvis jeg brændte for det, ville jeg jo lave træningen i troen og håbet på at få en plads i stedet for at overveje andre løb!

Det har hele tiden været min holdning, at man skal løbe det, man brænder for. Jesper har holdningen 'Har man evnen, så har man pligten', så her er vi lidt på kant. Han ser gerne, jeg løber VM i 2011.

Men det er alligevel lykkedes at mødes et sted. Jeg vil nemlig gerne blive hurtigere på marathon! Da jeg begyndte at løbe marathon i tider på 3.45-4.00 timer, forudsagde Jesper, at jeg havde potentiale til en tid på 3.10. Baseret på succesen i Hamburg med en PR på 8 min. efter nogle få intervalpas, har han justeret tiden til sub-3 timer!! Mig?? Under 3 timer - det vil være en drøm :-)

Det har ingen betydning at bruge et år på at blive hurtigere. Tværtimod vil det formodentligt hæve mit grundtempo på ultraløb. At han mener, der bør være plads til et enkelt ultraløb, nemlig VM, er så der, hvor vi er uenige. Men det behøver jeg ikke tage stilling til før marts, så den lader vi ligge dér (så er han også i Sydamerika ;-) )

Det betyder, at han er blevet tilbudt at genbesætte stillingen som coach. Spørgsmålet er bare, om han har tid, for forberedelserne til 2. del af World Run går ind i sin sidste fase, når han komme hjem fra ferie.

Så er der jo triathlon! Efter at have sovet på det, venter jeg med at købe cykel til foråret. Jeg vil først se, om jeg fastholder interessen for spinning og svømning. Der er mange cykelryttere, der bruger spinning som vintertræning, og hvis det er godt nok til dem, er det også godt nok til mig. Men drømmen er der stadig...

Bye bye Bislett

Jeg orker ikke at have 'Bislett skal-skal ikke' hængende over hovedet længere, og jeg har derfor meldt afbud til løbet. Jeg vil have tid, ro og overskud til at få skulderen helt i orden, før sæsonen 2011 går i gang.

Først fandt jeg det mærkeligt, at det tager så lang tid at få skaden under kontrol, men ved nærmere eftertanke så er det jo en overbelastning, der har oparbejdet sig gennem 2½ år, siden jeg væltede på cyklen. Jeg ikke bare væltede, jeg kørte frontalt ind i en høj kantsten, som jeg havde overset. Så der var virkelig kraft bag faldet, og hvordan jeg slap for behandling var mig en gåde. Men det kan man så nu sige, at det gjorde jeg heller ikke...

Der er så meget, jeg gerne vil. Blive hurtigere på marathon, 48 timers løb, triathlon.

Triathlon! Den har jo været oppe at vende før. Nu er jeg begyndt (godt nok i det små) at svømme, spinningen er kommet rigtig godt i gang, og løbe kan jeg jo. Åhh, den ligger lige til højrebenet i august til Challenge Copenhagen. Der er jo bare lige hængepartiet med racercyklen. Jeg synes, det er mange penge at investere, men hvis jeg forsætter spinningen vinteren over, så kaster jeg mig nok over et indkøb til foråret. Det er alligevel snart tid til at parkere de skrøbelige cykler indendørs.

Det er både godt og skidt, at Jesper er taget på ferie. Jeg ville gerne vende tingene med ham, især det med den hurtigere marathon, men han begynder helt sikkert at ryste på hovedet, når jeg nævner triathlon. Men jeg har et godt argument i baghånden: Jesper har en supersej moster, der også laver tri i en fremskeden alder, og hende har han respekt for ;-)

Måske er det ikke lige dagen at tale triathlon på, for Politiken bringer i dag en artikel om 'Nattevagten, der løber dagen' i deres tillæg om arbejdsliv. På den anden side så ligger tri-træning jo også om dagen, og den er ikke mindre hård end ultraløb.

At blogge og svømme

Jeg har to formål med min blog: at fortælle andre lidt om livet som løber / ultraløber samt at føre en slags dagbog for mig selv.

Nogle af jer har måske opdaget, at der er kommet en søgefunktion i sidebjælken, og den bruger jeg selv af og til, når jeg har glemt, hvordan det var, tingene hang sammen - eller ikke sammen! Når man skriver næsten dagligt, er tingene altid beskrevet, som jeg oplevede dem i øjeblikket, og det giver mig et værdifuldt redskab til at forstå nogle af de valg, jeg træffer. Faktisk burde jeg printe dem ud, men det vil jo allerede nu tage en evighed :-/

Nå, men det jeg egentligt vil frem til, er, at gårsdagens indlæg gav mig lidt at tænke over. Jeg vil gerne løbe for landsholdet i 2011, men da jeg ikke har kvalificeret mig som singleløber (og formodentligt ikke bliver klar til Bislett), skal jeg vente på en evt. udtagelse som holdløber i marts. Det harmonerer desværre bare rigtigt dårligt med hvem jeg er! De, der har kval. sig, kan allerede nu planlægge næste sæson, mens jeg er afhængig af andres beslutning, om jeg er 'god nok', og jeg kan først få svaret om ½ år. Det er jeg ikke helt sikker på, at jeg vil.

"I am the master of my faith. I am the captain of my soul", som der står i digtet 'Invictus' af William Ernest Henley.

Måske skal jeg bare trække en streg i sandet og sige, at jeg har ikke kvalificeret mig til næste års mesterskab. Ærgerligt, men så må jeg jo se at stille op i 24 timers løb, hvis jeg vil med! Det bliver bare ikke i 2011. Og så kan jeg for alvor komme i gang med at planlægge for det kommende år...

Skulderens tilstand er noget svingende, og jeg prøver at holde mig selv fast i, at jeg kun lige er begyndt optræningen af den. Men jeg er en utålmodig sjæl (den har i vist fanget ;-) ) , og jeg synes naturligvis, at jeg allerede nu burde kunne mærke en bedring, fordi jeg har været så god til at træne alternativt for at undgå løbets ensidige armbevægelser.

Det er især spinning, jeg føler, fylder 'hullet'. Her får jeg sved på panden, og jeg presser mig selv. Noget jeg forhåbentligt kan overføre til løb, når jeg for alvor skal i gang igen. I aften skal jeg til 1½ time med Henrik. Uuhhh, det bliver en god start på weekenden!

Torsdag sad jeg fast i selvmedlidenhedens sorte hul, og først ved 19.30-tiden fik jeg gravet mig op. Jeg kom afsted til svømmehallen, hvilket i følge livredderen var første gang i 2 år, for mit klippekortsystem var slet ikke i brug længere! Nå for pokker...

Jeg fik ombyttet de resterende klip til billetter, og så var der adgang til klorbassinet. Kl. 20 er der meget få badende, så der var god plads. Fordi det er så længe siden, jeg sidst var i vandet, havde jeg ingen idé om, hvor hurtigt jeg kunne svømme, men 1000 meter brystsvømning på 20 min. er vel ok? For variationens skyld ville jeg derefter prøve lidt rygcrawl, men det var skulderen ærligt talt ikke ret glad for, så efter 100 meter skiftede jeg til rygsvømning, hvilket gik fint.

Så skulle jeg prøve crawl. Det er jo der, jeg skal henad, hvis jeg skal virkeliggøre drømmen om en ironman en dag, men igen - skulderen var ikke glad for bevægelsen! 150 meter, så måtte jeg tilbage til brystsvømning. 1500 meter svømning blev det til, før jeg havde ondt nok til, at jeg synes, nu måtte det være nok for i dag. Men jeg er i gang, så Rasmus Henning - watch out!!! 

Alternative planer

Det er altid godt at have en plan B.

Der er mere end ½ år til VM, og der kan komme kvinder, der får tilbudt en landsholdplads på bekostning af mig, fordi jeg ikke har løbet kval.distancen som singleløber. Jeg løb 172 km i maj 2009, hvilket kval. som holdløber, hvis der ikke er singleløbere nok, dvs. 9 kvinder over 180 km indenfor de seneste 2 år.

Det er stadig temmeligt usikkert, om jeg bliver klar til Bislett. Jeg har lavet en klar aftale med mig selv, om at jeg kun deltager, såfremt jeg er 100% klar. Der kommer hele tiden nye løb, og helbredet skal holde mange år endnu. Bislett er for mig det sidste relevante løb som kval. Jeg vil ikke løbe 24 timers løb i januar, restituere efterfølgende og så træne op til en ny omgang i juni måned.

Derfor laver jeg en plan B, hvis jeg ikke bliver udtaget til landsholdet. Den endelige udtagelse sker i marts måned.

Træningen til et 24 og 48 timers løb er den samme, så jeg vil nok fremskynde debuten i et 48 timers løb. Planen er at deltage i august i Tjekkiet eller Sverige, men hvis jeg ikke skal løbe VM, tager jeg nok til Antibes  i stedet for.

Jeg har et lille problem omkring TEC 100 miles. Hvis jeg skal løbe VM i begyndelsen af juni, falder TEC ind under de 12 ugers 'karantæne' fra langvarige konkurrencer, som landholdskoordinatoren henstiller til. Det betyder, at jeg inden nytår skal tage stilling til, om jeg regner med at komme med, for at kunne få mit deltagergebyr retur fra arr. af TEC.

Muligheden er selvfølgelig også at vælge VM fra og så løbe både TEC og 48 timers i Antibes. Så er det nemlig mine regler, der gælder...

Når spinning er bedst

1 times spinning hos 'vi holder 3 pauser-Henrik' - ham fra i fredags. Jeg er sikker på, at han har militær baggrund, for vi bliver tæsket igennem med hård hånd. Man har en fornemmelse af, at han konstant holder øje med én. Om man lider nok ;-)

Min puls ligger konstant på 85-95% af pulsreserven, og sveden hagler af. Det er hamrende hårdt og samtidigt skønt at træne igennem uden at have ondt i skulderen.

Jeg laver mine øvelser 2 gange i døgnet: 1 gang i dagtimerne og 1 gang i nattevagten. Jeg har næsten ikke haft ondt i dag, så jeg skal have løbeskoene på i morgen.

Der er lidt lavvande i finanskassen, men nye løbesko er jo et must. Jeg har været så heldig, at mit mærke og str. var på tilbud hos 'Startfitness' i England, så jeg modtager indenfor de næste par dage 2 par sko for 689 kr. inkl. levering. Herhjemme koster 1 par 1100 kr.

Når spinning er værst

Jeg har haft lidt ondt i skulderen i dag, hvilket sikkert skyldes øvelserne. Derfor valgte jeg at tage til spinning i stedet for at løbe. Det kom jeg til at fortryde! Det var nemlig verdens kedeligste spinningtime.

Det er op til den enkelte instruktør at vælge timens opbygning og musik, så timerne er meget forskellige. Det kan være udemærket at gå hos forskellige instruktører aht. variationen, men aftenens instruktør ser helt sikkert ikke mig igen.

På de andre hold har jeg kørt intervaller, bakketræning, sprint osv. I aften kørte jeg det samme igen og igen: ned at sidde i enkelttakt, op at stå i enkelttakt, lidt mere belastning, lidt mere fart - og så forfra...

Han havde nærmest ingen øjenkontakt med deltagerne, hvor de andre instr. konstant har øje for, om nogle slapper lidt for meget af. Det er ellers noget, der holder folk til ilden!

Og så var der musikken!!! I ved, at jeg er en poptøs, og jeg elsker musik fra 80´erne, så først blev jeg glad for at høre Bonnie Tyler, Boy George, Pointer Sisters, Dire Straits osv, men det gjorde ondt langt ind i hjertet, når han valgte at skrue op og ned for sangens tempo, når der blev skiftet takt. Kan i forstille jer at høre 'I´m so excited' i enkelttakt for lidt senere at blive skruet op i alm. tempo? Han mishandlede min musik!!!

Timen får 1 ud af 6 stjerner, fordi jeg trods alt fik sved på panden. Det bedste, jeg kan sige om timen, er, at instruktøren var pæn og veltrænet, og det er jo ikke så ringe endda ;-)

Tempovaller

Der er et utal af fordele ved at løbe, og en af dem er, at man kan træne tilpasset tid, lyst, overskud og forudsætninger. Lige nu har jeg tid, lyst og overskud, men ikke forudsætninger for at træne intervaller. Når man sprinter afsted, bruger man armene meget, og jeg skal være forsigtig.

Så jeg har opfundet et nyt begreb: tempovaller. Hurtigere end tempotur, men langsommere end vanlige intervaller. Pausen er lidt længere, men til gengæld i højere fart.

I mit tilfælde løber jeg som regel tempoture på 4.50-5.00/km og 1 km intervaller på 4.10-4.20/km. med pauser på ca. 2 min. med langsom jog.

Dagens tempoval bestod af 3 km opvarmning, 4 x (1 km i 4.32-4.38/km) kombineret med 3 x (1 km i 5.18-5.24/km), 1 km afjog. I alt 11 km.

Det er meget muligt, at ordet kun giver mening for mig. Noget anerkendt ord bliver det nok aldrig, but who cares? Jeg ved, hvad det dækker over, og for mig er tempovaller det nye sort :-)

Mandag morgen hos David

Nu har vi måske fundet årsagen til mit skulderproblem. Endelig huskede jeg at nævne, at jeg havde et styrt på min cykel for 2½ år siden, hvor jeg landede direkte på venstre skulder, og jeg faktisk har haft lidt problemer med den ind imellem lige siden.

Jeg nævnte, at jeg følte, at skulderen føles 'træt', og det er der faktisk en forklaring på! David mærkede begge skuldre igennem, og der er tydeligt forskel på funktionaliteten af dem. Venstre skulder er mere slap end den højre, hvilket kan skyldes slaget ved cykelstyrtet. Senerne blev formodentligt forstrukket dengang, og da jeg forsatte med at løbe uden behandling, har musklerne i højere grad overtaget funktionen med at holde skulderen på plads. Det hedder en instabil skulder.

Når man har fundet årsagen til et problem, kan man gøre noget ved det, så selv om det tager nogle måneder at få den 100% i orden, er jeg rigtig glad. Der skal laves 3 styrkeøvelser med elastik + et par øvelser med de små håndvægte. Jeg bliver nok ikke helt klar før Bislett, men forhåbentligt klar nok til at kunne deltage. David kunne i det mindste love, at den ville være helt klar før VM (hvis jeg laver øvelserne), og det er det vigtigste.

Den løbende spinner

Lige nu spinner jeg mere end jeg løber (heraf titlen), men det skulle meget gerne ændre sig i løbet af en uges tid.

Jeg valgte at tage den hårde vej, nemlig totalt løbestop i 6 dage! Man er vel viljefast ;-)

Efter et par dages let depression over beslutningen begyndte jeg på spinning. Jeg vil meget nødigt indrømme det, men faktisk er det lidt fedt, og så er det jo herligt med et bad og en tur i saunaen bagefter.

Nej, det er ikke udendørs, men det er effektivt, og måske er det fint at kombinere med løb hen over vinteren, før der for alvor skal tages fat på VM-træningen.

Men det slår jo ikke løb! Og i dag har jeg haft skoene på igen. Vidunderligt selv om der kun var tale om en tur på 11 km. Jeg slår lige koldt vand i blodet i denne uge for ikke at få et tilbagefald. Der var ingen smerter, men der er stadig en let uro i skulderen. Jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal beskrive det. Det eneste ord, der falder mig ind, er at den føles 'træt', og det giver jo kun mening for mig :-/

I morgen formiddag skal jeg til fys, forhåbentligt for sidste gang, men David finder jo nok stadig nogle ømme punkter...

You are an Ironman

Det gjalder stadig ud over målområdet, når løberne kommer i mål: "You are an Ironman". Hver enkelt løber nævnes ved navn og modtages af de begejstrede tilskuere.

Det blev langt fra Rasmus Hennings dag på Kona, men til gengæld blev det 26-årige Martin Vittrup-Pedersens dag. Han blev nr. 2 i aldersgruppen M25-29 år, og han løb den afsluttende marathon på 2.56.18, hvilket var en bedre tid end de 2 prof.

Og læs lige dette fra løbets hjemmeside:

"Rajesh Durbal just came across the line. He was born with a congenital deformity of both lower legs and his right arm and had his legs amputated when he was just a year old. He's competed in sports almost his entire life, and did his first triathlon a last year. Today he finished the Ford Ironman World Championship - an incredible achievement" Tid: 14.19.12

og

"Clayton Treska finishes! The amazing marine, who is still undergoing treatment for stage 4 testicular cancer, just came across the line. He only came out of the hospital in August. He was still in hospital, undergoing chemotherapy, when he finished Ironman 70.3 Hawaii. Earlier this week he told us he wanted to inspire other people with cancer. "You can't ever give up," he said. He didn't today - he's become an Ironman" Tiden blev 15.16.58.

Og så er der 80-årige Lew Hollander, der fuldførte for 21. gang i tiden 15.48.40. Ældste kvinde blev 75-årige Harriet Anderson i 16.20.30. Så jeg har tid nok...

De personlige sejre bliver fejret med lykkelige smil, når målstregen passeres. I dag er alle en vinder og en Ironman

Fra bodybike til Bislett

Jeg var til bodybike/spinning (eller 'cykling' som det fremover vil hedde i Fitnessdk) i går aftes. Det er sørme effektiv konditionstræning!

Da konditionen jo (forhåbentligt) ikke fejler noget, havde jeg valgt at tilmelde mig fredag eftermiddags hold for øvede (jeg har cyklet lidt for et års tid siden). Det er ugens eneste hold på 1½ time, og, som instruktøren sagde, havde den 3 pauser: 1 før timen begyndte, 1 efter 1 times cykling og 1 når timen sluttede. Så var der ligesom linet op til hård træning! Og hårdt - det var det! Sveden haglede af mig og de øvrige. Under flere af herrene dannedes nærmest en swimmingpool, før vi var færdige. Tøjet var gennemblødt efter ½ time, og jeg kastede et blik på uret mere end én gang. Men det var fedt endeligt at kunne give sig selv i længere tid uden smerter. Instruktøren var god til at sige 'slap af i skuldrene' og 'ned med skuldrene', så det er åbenbart et generelt problem, og det hjalp ihvertfald mig. Det er ikke ret ofte, at man hører hardcore spinningkvinder tale så positivt om en time. De havde julelys i øjnene bagefter, og de talte om 'fra asken i ilden' om forskellen på Henriks og de øvrige instruktørers træning. Henrik - I´ll be back!!

Jeg har fået startnr. til Bislett. 104 er tilmeldt herunder næsten hele det norske 24 timers landshold. Det er glædeligt at se min landsholdskollega Anne-Marie Rossen også har tilmeldt sig. Anne-Marie har været langtidsskadet og missede derfor VM i maj. Lars Skytte Christoffersen er også tilmeldt, så Danmark stiller op med sit stærkeste kort på herresiden. Han stod over i Spartathlon og har ikke konkurreret siden juni, så måske er han sulten efter at bryde 240 km-grænsen? Allerhelst 245 km-grænsen så vi kan få en ny dansk rekord med hjem! Landsholdsløber Brian Larsen er desværre langtidsskadet, så Lars er vores eneste løber med potentiale til en rekord for tiden.

Men skal jeg til Bislett? Det vil tiden vise! Arr. har været meget venlige og givet mig en lidt længere frist end de øvrige. Man skal indbetale startgebyr senest mandag d. 25. oktober, men jeg har fået lov at vente til efter 6 timers løbet lørdag d. 30. oktober. Hvis skulderen holder til 6 timer, og jeg føler alt er ok, betaler jeg gebyret og stiller op. Jeg vil jo gerne afsted med Lars, RaSor (der vandt 48 timers løbet i Skövde), Anne-Marie og de øvrige danskere. Og naturligvis sidst, men i allerhøjeste grad, Niels, som jeg glæder mig til at se debutere. Her kan godt lure en overraskelse...

Husk at se Rasmus Henning og Martin Jensen i Hawaii Ironman  i aften kl. 18.30.

Skal - skal ikke?

Hvorfor er det bare så meget lettere at give andre de 'rigtige' råd, men når det kommer til én selv, er man noget mindre tilbøjelig til at gøre det fornuftige?

Hvis andre havde spurgt mig, om de burde løbe på Bislett om 7 uger, ville jeg nok sige, at det ikke er en god idé.

Skulderen er i bedring, men det skyldes, at jeg næsten ikke har løbet, siden jeg kom hjem fra Schweiz. Nu vil jeg have de smerter væk! Det har allerede taget meget længere tid, end jeg havde troet. Det er 6 uger siden, de begyndte, men de første 3 uger løb jeg videre med 130-160 km/uglt, hvilket 'set i bagklogskabens ulidelige lys' (tak Kurt Thorsen) har det selvfølgelig kun forværret en skade, der kunne være taget i opløbet. Så kan jeg lære det!!!

Den manglende træning betyder også, at formen er nedadgående, men det bliver der forhåbentligt rettet op på, når jeg begynder på spinning i aften. Det giver bare ikke den nødvendige træning med belastning af benene, og uden den er det håbløst at løbe 24 timers løb.

Jeg har aftalt at følges med Niels, som var med i Brugg. Det er hans første ultraløb længere end 6 timers løb.

Men det fornuftige er naturligvis at blive hjemme! Træningen til VM skal begynde omkring nytår, og til den tid skal alle små og store gener være væk. Kroppen skal være fuldt restitueret.

Tænke - tænke...

Datoen for VM 2011 flyttes

Fra IAU: "please be advised that there has been a change in the date for the 24 Hour World and European Championship in Brugg, Switzerland. Due to some logistical difficulties, the LOC has decided to change the date from the initially announced date of June 25-26th 2011"

Jeg hørte om den mulige ændring, da jeg var i Brugg, og den nye dato bliver formodentligt d. 11.-12. juni. Det betyder, at VM ikke længere kolliderer med min datters translokation som student. 

Landsholdskoordinator Morten Pilgaard har tilbudt, at jeg kan deltage på et wild card, og hvis den nye dato holder stik, har jeg besluttet mig for at sige ja tak.

Kylling på Touren?





Jeg skulle have været til bodypump i går aftes, men jeg sprang fra i løbet af eftermiddagen. Jeg turde alligevel ikke træne på hold med risiko for samme oplevelse som i mandags: at skulderens tilstand blev forværret igen, fordi jeg er for meget en kylling til at forlade 'undervisningen' undervejs.

Then what??? Skulderen skal have ro, for der er ingen tvivl om, at jeg har det bedre på dage, hvor jeg ikke har løbet ret meget, men det hjælper jo ikke, at konditionen forsvinder i mellemtiden.

Valget er landet på spinning kombineret med styrketræning i maskiner. Egentligt er det bedre at bruge frie vægte, fordi man får trænet flere muskler på én gang samt balancen, men maskinerne yder en mere sikker træning. Her er ingen risiko for en forkert bevægelse pga. uagtsomhed. Spinning har jeg brugt før, og det er ok i en periode.

Det gør efterhånden løbet på Bislett til noget af et lotteri, hvor risikoen for en nitte er temmelig meget større end chancen for gevinst! Jeg har overvejet, om jeg skulle blive hjemme, men meget kan jo nå at ske på 1½ måned, så jeg slår koldt vand i blodet og trækker i mine cykeltights. Måske der er plads på Bjarnes hold til Touren 2011?

Som en punkteret ballon

Jeg er vist alligevel gået på vinterpause. Altså ikke med vilje, men nærmest viljeløst. Der er intet drive over sagerne, og tingene er tæt på at være gået i stå både fysisk og mentalt. Jeg har nok været mere opsat på en længere periode med mindre træning, end jeg havde regnet med. Måske er det bare kroppen, der kræver det?

Jeg synes, det er svært at komme i gang efter Brugg, og en masse småting har ikke ligefrem øget motivationen. Nogle private ting, tandlægebesøget, historien med vablen og i allerhøjeste grad: skulderen! Tirsdag havde jeg så ondt i den efter holdtræningen i fitnesscentret, at jeg valgte at opgive løberiet og nøjedes med de to cykelture i forb. med arbejdet. Det er da godt, at ferien er slut, så jeg i den mindste får cyklet lidt!

Jeg har derfor genovervejet målsætningen med 24 timers løbet i Oslo (vi har stadig ikke modtaget en bekræftelse på deltagelsen), og den lyder nu på "at have et hyggeligt døgn på Bislett". Jeg er simpelthen nødt til at komme mig over generne i skulderen, før jeg kan begynde at tænke på resultater igen!

Desværre er det svært at få tid hos David i denne uge. Jeg fik massage og laser i mandags, og med mindre han får et afbud i dag, kan jeg først få behandling igen på mandag. Åhhhh – jeg er bare så træt af at have en løbeskade i skulderen!!! Det er der for h… da ingen mennesker, der får!

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har skældt mig selv ud over, at jeg ikke fulgte min intuition og stoppede under 6 timers løbet i Vodskov, da det blev rigtig slemt efter et par timer. At løbe 4 timer med tiltagende smerter er tåbeligt, når der er tale om et træningspas, forklædt som konkurrence. Men jeg ville ikke skuffe Karim, der var arrangør, og derfor forsatte jeg. Så kan jeg lære det!!!

Done is done, og man skal aldrig græde over spildt mælk. Slaget er tabt, men der kan vindes et nyt. Det bliver bare først i 2011.

2011 – hvad mon året byder på? Jeg arbejder naturligvis med planlægningen allerede nu, men der er en enkelt dato, der skal falde endeligt på plads, før jeg ved bestemt, hvad jeg vil løbe. Lad mig komme ét spørgsmål i forkøbet: jeg skal ikke løbe Spartathlon!

Ikke den bedste idé

Mandag aften var jeg i fitnesscentret for at deltage i mave/ryg-holdet, og men det skulle vise sig at lyde bedre, end det var. Ikke at der var noget galt med undervisningen eller instruktøren, men niveauet er alt for højt til mig, og der var tale om et hold på begynderniveau! Men de fleste havde gået der mange gange, så det var rutinerede begyndere. En anden 1. gangs deltager valgte at gå under timen, fordi det var for hårdt.

Der er 2 årsager til, at jeg ikke kan bruge holdet. For det første er der skulderen. Der var en del øvelser, som jeg måtte lave tillempet eller helt droppe, fordi de var for belastende for skulderen. Øvelser, hvor vægten hviler på arme/skuldre. Det har betydet, at jeg har haft ondt i aften/nat - ØV!
Den anden årsag er, at min nedslidte lænd ikke er stærk nok til de rulninger, der laves på ryggen. Min ryg kan helt klart blive stærkere, men helt god bliver den aldrig efter 2 diskusprolaps. Men det var da forsøget værd, selv om det vidste sig, at det ikke var den bedste idé.

Lidt godt fik jeg dog med hjem. Jeg kom et kvarter, før timen begyndte, og i stedet for at stå og vente, kunne jeg nå at teste tåen i et par løbesko. 10 min. på løbebånd uden problemer, så jeg skal på farten, når jeg har sovet efter min nattevagt.

Onsdag skal jeg prøve bodypump, og da vægtene, der skal bruges, tilpasses individuelt mht. belastning, håber jeg, at det bliver en større succes.

Mit private feltlazaret

Jeg virker som en magnet på mærkelige skader for tiden.

Skulderen er vist nok i bedring. Når jeg skriver 'vist nok', skyldes det, at den føles bedre, men at fyssen i morges kunne fortælle mig, at senen på forsiden af skulderen føles hævet, og han kan ikke udelukke en inflammation. Der var da også nogen ømhed efter fredagens tur på 20 km, så i går valgte jeg instiktivt at dele træningen op i et morgen- og et aftenpas, og baseret på fyssens ord bliver det nok træningsmetoden hele ugen.

Men i dag er det faktisk ikke det værste! Jeg har lavet en tåbelig fejl, og den slags bliver man straffet for. Som jeg skrev den anden dag, opdagede jeg ved et tilfælde en vabel under den ene tånegl. Den er kommet under løbet i Brugg og skyldes højst sandsynligt, at jeg løb i våde sko og strømper i 5-6 timer, før jeg skiftede. Det virkede ligegyldigt, da regnen væltede ned, så jeg ventede, til det stilnede af.

Da jeg ville klippe neglen, opdagede jeg, at der kom væske ud, og det gik op for mig, at neglen faktisk var temmelig løs. Med mindre en negl falder af af sig selv, bør man lade den sidde, evt. tapet fast med noget fixeringstape. Man skal aldrig, som jeg gjorde i min dumskab, klippe neglen ned. For når neglen ikke er helt løs endnu, er huden neden under ofte ikke hærdet nok. Det gjorde ondt - rigtig ondt - på aftenturen, når tåen (trods en lille forbinding) ramte overlæderet. Ved sengetid gjorde den så ondt (nok fordi jeg absolut skulle løbe i stedet for at holde mig i ro), at jeg måtte tage Panodil for at sove. På daværende tidspunkt humpede jeg faktisk rundt, fordi jeg ikke kunne træde ned på foden.

I dag holder jeg mig i ro!! Jeg heler altid meget hurtigt, så jeg er (næsten) sikker på, at det er ok i morgen. Men i dag går jeg rundt med en bar fod for at aflaste og give luft til tåen. Det gør såmænd også for ondt at have sko på :-]

Dvs. der bliver lige den ene time, hvor jeg skal til træning. Jeg har meldt mig ind i Fitnessdk. De kører med et tilbud, hvor man sparer indmeldelsesgebyret (slutter i morgen), og lidt simpel hovedregning omkring kontinuerlig styrketræning kontra betaling til fys.behandlinger faldt hurtigt ud til centrets fordel.

Planen er at gå til mave/ryg om mandagen. Jeg har tidl. gået hos Jeanne, der er instruktør, og hun er skrap, så det skal nok blive en effektiv time. Desuden vil jeg gå til bodypump onsdag og fredag. Det er holdtræning med vægte. Jeg er ikke så vild med at træne vægte foran de store drenge ved det kæmpestore spejl i træningslokalet, så holdtræningen er en god løsning. Det er godt at træne med vægte, da det både giver styrke og træner balancen.

Inspiration

De senere år har det fascineret mig, hvor meget elitesportsfolk og motionister har tilfælles. Måske fordi jeg selv er gået fra at være nybegynder til supermotionist på forholdsvis kort tid, kan jeg sammenligne. Det var samme indtryk, jeg fik, da jeg læste 'En vinders DNA' af Rasmus Ankersen (bogen er fra 1997 og kan lånes på biblioteket eller købes som paperback hos Saxo.com for 129.95 kr), og det kommer også frem i Torbjørn Sindballes bog 'Den perfekte præstation'.

Træner jeg nok? Træner jeg rigtigt? Hvorfor kører tingene ikke? Hvorfor har jeg ikke noget overskud? Hvor henter jeg motivationen? Drømmen om 'at ramme dagen'. Opturerne og nedturerne.

Men elitesportsfolkene er gjort af noget særligt rent mentalt. De har viljen og evnen til at hive sig selv op, når det ser håbløst ud. De oplever, at resultaterne udebliver, men alligevel kæmper de videre måned efter måned og år efter år, fordi de har en aldrig svigtende tro på egne evner. De ændrer træningen og arbejder med de mindste detaljer. De lærer at holde af træningen, også i dårligt vejr (her kan en simpel ultraløber lærer en del). De bedste tør også melde deres mål ud overfor omverdenen!

Der er tre meget aktuelle eksempler:
Matti Breschel, der i nat vandt sølv ved VM i cykelløb. De fleste af os vil nok mene, at det er vanvittigt flot, men Matti er ikke tilfreds. Han gik efter guldet! Hans tanker er formodentligt allerede nu rettet mod VM på hjemmebane i 2011.  Matti - jeg skal nok komme og heppe! Løbet køres nemlig 5 km fra min bopæl :-)

I den kommende weekend kæmper endnu en dansker for guld. Rasmus Henning skal deltage i Hawaii Ironman , der er VM på den fulde distance (3,8 km svømning, 180 km cykling, 42,195 km løb). For få måneder siden satte Rasmus dansk rekord på distancen, og tiden var samtidigt den 5. hurtigste ironman-tid nogensinde. Han har derfor noget at have optimismen i, men det er ingen spøg at kæmpe på Hawaii, hvor temp. vil være 30-35 gr. Som på ultraløb skal alt fungerer på dagen: hovedet, benene, ernæringsoptaget under vanskelige forhold. Men rammer han dagen, så er jeg sikker på, at ingen kan slå ham! Løbet kan ses live på nettet, så der ryger halvdelen af lørdagens nattesøvn.

Til sidst er der Caroline Wozniacki. Hvem havde troet, at vi skulle få en spiller, der i næste uge har muligheden for at sætte sig på tronen som nr. 1 på verdensranglisten? Det kan godt være, at det sker, fordi Serena er skadet, men det er vilkårene indenfor sport. Caroline meldte allerede som barn ud, at hun gik efter at blive nr. 1 i verden, og nu er hun nærmere målet end nogensinde før.

Der er formodentligt ikke af bloggens læsere (forfatteren inkl.!), der er bare i nærheden af deres niveau, men derfor kan man jo godt hente inspiration og motivation i at se, at de vigtigste mål er langsigtede, og man bare skal turde tro på det selv! Om man kæmper for at komme under 30 min. på 5 km eller 3 timer på marathon: man skal finde motivationen i selve træningen. Processen frem mod målet. Hemmeligheden ligger i at elske processen!

Motionsmarathons

Jeg er ved at undersøge markedet for selskab på de lange ture. Ærligt talt orker jeg ikke ret mange på egen hånd i den forlængede periode. Der er flere marathons i nærområdet i den kommende tid, så, alt efter økonomien pga. fys.behandlingerne, vil jeg deltage i dem som motionsmarathons, hvor jeg ikke løber for en god tid, men for en god og hyggelig tur sammen med andre. Ikke at det betyder, jeg skal løbe og snakke hele vejen, men bare at der er mennesker omkring mig.

Mulighederne er:
10.10. Skodsborg Marathon
17.10. Sydkystmaraton, Greve
30.10  Cph 6 hours run, Albertslund Er tilmeldt.
07.11. Skovmarathon, Hillerød
14.11. Rudersdal Marathon, Birkerød Min hjemmebane

 Et par fotos fra Brugg:

Her ligger måske kimen til mit skulderproblem. Under et løbekursus sidste år fik jeg at vide, jeg burde bruge armene mere aktivt, men da jeg løb med afslappede arme, havde jeg ingen skulderproblemer, så nu går jeg tilbage til den gamle stil. Det kræver bevidst arbejde i den kommende tid!



Det er ikke så ofte, man bliver fotograferet nedefra!

Nu uden dobbelthage

24stundenlauf, Brugg
Foto: Sigi Bullig

Åh gudskelov! Der findes et foto af mig uden dobbelthage, takket være Sigi. Så kan jeg vist godt begrave den lille irritation over fotoet ifbm. den sidste artikel :-)

Det har krævet lidt mental bearbejdelse af skifte vinterpausen ud med en forlænget træningsperiode. Der er altså forskel på at se frem til en periode på 1-2 mdr., hvor der kun skal løbes 60-70 km for hyggens skyld, og så et mere km-tungt skema frem mod endnu en konkurrence! Men beslutningen er taget, og nu kan jeg i stedet for se frem til en lavere træningsmængde i december måned, hvilket formodentligt vil koste et par marcipan/nougat-kg på sidebenene...

Tandlægen havde givet mig løbeforbud i går efter tandudtrækning. Hun sagde vist et par dage, but who´s counting? Ihvertfald var det umuligt at lade skoene stå i det skønne efterårsvejr. 21 km med diverse småskavanker: lidt ondt i kæben, skulderen, lidt øm i ballen og en vabel under en tånegl. Men det glemmer man, når solen skinner, og træerne er ved at vise sig fra sin flotteste side. Jeg elsker efterårets farver, så jeg går en god tid i møde. Det hjælper også mentalt.

Jeg har nydt de få hviledage, siden jeg kom hjem mandag aften. Jeg synes (trods den ringe indsats), at jeg havde fortjent et par dage uden træning. Skulderen har haft godt af det, og tanden har krævet det. Tiden er blevet brugt på en tur i biografen for at se 'Wall Street', læse Torbjørn Sindballes bog 'Den perfekte præstation' (er ikke færdig endnu), interview (kommer i Politiken d. 16/10) og drukket god rødvin. Og så har jeg jo fået tilmeldt mig et par løb! Albertslund (hvor der kun er 2 startnr. tilbage) og Oslo.