Testturen

Jeg har aldrig før haft en baglårsskade, og det betyder, at jeg er lidt på gyngende grund, når jeg skal træffe en beslutning mht. morgendagens løb. Jeg mærker absolut intet til skaden, når jeg går, men jeg kan mærke den, når jeg løber. Den er lidt svær at beskrive: det gør ikke 'ondt', men jeg mærker den konstant. Det mystiske er, at den flytter sig under løbet! Starter øverst i låret, bevæger sig nedad mod knæet og lidt op igen, før turen på 6 km slutter. Altså ikke et bestemt punkt, der gør ondt som i tirsdags. Hvad i alverden betyder det??? Så snart jeg stopper turen, forsvinder alle symptomer, så det er i hvert fald positivt. Min intuition siger mig, at halvmarathon er lidt for risikalbelt, men 10 km vil være OK. Det ville jeg løbe under alle omstændigheder, så hvorfor ikke med klubben til løbet? Jeg har mailet til arr., om jeg kan skifte distance. Desværre har min mailserver valgt at gå ned umidddelbart efter, så det svæver i det uvisse, om jeg løber i morgen. .

Når det er svært at være løber

Nogle mennesker løber, andre er løbere. Mange løber, fordi det er er god, hurtig og nem måde at få den daglige motion på. Forhåbentligt endnu flere løber, fordi de ikke kan lade være. Det er løberne. Når man er både fysisk og psykisk afhængig af den daglige løbetur. Kort eller lang tur er ligegyldigt. Det handler om velværet ved at bruge sin krop, tiden hvor tankerne kan flyde frit og at mærke årstiderne på sin krop. Derfor er det også et antiklimaks, når man i perioder oplever at være løbetræt. Hvordan kan man være træt af noget, man dybest set er afhængig af? Overtræning kan selvfølgelig være en forklaring. Det har jeg prøvet på egen krop, da jeg trænede op til DM i 24 timers løb på Bornholm i maj 2008. Mentalt fyldte DM meget, fordi jeg gerne ville kvalificere mig til landsholdet, og samtidigt glemte jeg at give kroppen den hvile, den havde brug for. Den tunge krop var ikke det værste. Den fornemmelse forsvandt, så snart jeg fik skoene på. Det værste var mit temperament! Fra at være en glad og omgængelig person, blev jeg irritabel og fór let op over det mindste. At man ikke selv kan se symptomerne, gør ikke sagen bedre! Learning by doing - siden da har jeg været meget opmærksom på den 'bivirkning', løb kan have. For mig kommer det også, når et stort mål er nået. Som efter 6 dages løbet i Göteborg. Måske er det bare kroppens måde at sige: "Lad mig så restituere i fred!" Den fratager mig simpelthen lysten til at løbe. Efterhånden har jeg lært ikke at blive urolig over det. Lysten vender altid tilbage. Jeg er jo løber Så det er meget frustrerende at løbe ind i en mindre skade, når lysten endelig er vendt tilbage efter 6 ugers fravær! Heldigvis er alle symptomer næsten væk, så jeg regner med at tage en lille testtur i morgen. Jeg havde overvejet det i dag, men kroppen er altid træt efter 4 nattevagter, og det er ikke noget godt udgangspunkt. 3 dage uden løbetræning føles som 3 år. De rigtige løbere ved, hvad jeg mener ;-) .

Nye sko - ingen løb

Uh hvor det kribler for at komme ud at løbe, når der står et par spritnye sko på gulvet! Jeg er blevet meget glad for at løbe konkurrence i NIKE Lunartrainer, så jeg købt et par mere fra England. Denne gang i grå og pink. Pris: 581 kr. inkl. forsendelse. D.7.marts 2010 skal jeg løbe Barcelona Marathon, og jeg har været heldig og vundet en lejlighed gennem NOVO Nordisk d.6.-13.marts. Lige op til Ramblaen :-D Der er bedring i baglåret. Stadig kun styrketræning. Jeg laver tilmed lunges, squats og udstrækninger i nattevagten. Lunges og squats er uden vægtbelastning på arbejdet - med belastning i fitnesscentret. Jeg holder fast i, at jeg ikke løber, før jeg ikke mærker det mindste til skaden. Status er, at jeg kan gå normalt, men jeg kan godt mærke, hvor skaden sidder. .

Hamstrings

Man skal ikke google ret længe for at finde ud af, at der er tale om hamstrings . Så vidt jeg kan lokalisere det, er der tale om Biceps Femoris. Heldigvis ser det ud til, at der kun er tale om stadie 1, så jeg har i første omgang fravalgt fysioterapi (ultralyd) og Brufen-kur. I stedet for begynder jeg igen at tage 3 fiskeoliepiller om dagen. 3 gr. dagl. har en antiinflammatorisk effekt, og det bruger jeg forebyggende, når jeg er har en stor træningsmængde. Derudover tager jeg i fitnesscentret og laver mit styrketræningsprogram. Jeg er ekstra forsigtig med lunges og squats, men jeg kan gennemføre dem uden at nærme mig smertegrænsen, så det tror jeg er OK. Jeg var lidt bekymret for, om jeg ville få ondt efter træningen, når musklerne igen blev kolde, men det er ikke tilfældet. Faktisk føles det lidt bedre :-) Jeg håber, Anders Tøsse har ret, når han skriver, at det kun varer 5 dage! I hvert fald er jeg forsigtig optimist. Halvmarathon på søndag tager jeg først endelig stilling til på fredag, men det har ikke høj prioritet, så det vil være OK at droppe det - bortset fra at jeg gerne vil afsted med løbeklubben. .

AV!

Den positive indgangsvinkel til dagens blog er, at der stadig høstes erfaringer af lørdagens løb. Desværre er det negative erfaringer! Jeg mærker kun lidt til baglårene, når jeg går, så jeg havde regnet med, at en langsom tur på 10 km var OK i dag. Langsom - det blev den. Og kort!!! Så snart jeg begyndte at løbe, kunne jeg mærke, at venstre baglår har det ikke godt. Højre mærker jeg meget lidt til, men venstre er stadig meget medtaget. Det var som at løbe i slow motion fra begyndelsen, og det blev kun værre. Da 4. km blev løbet i 6.30 min/km, var det tid til at stoppe. Gik resten af vejen hjem for ikke at forværre skaden yderligere. Folk, der kender mig, vil være rystet over den næste udtalelse: jeg stoppede op for at strække ud under turen! Der er delte meninger om udstrækningens effekt, men efterhånden er man vist blevet enige om, at den ikke betyder noget for restitutionen, men den er gavnlig for smidigheden. Så det er en smagssag, om man skrækker ud, og jeg er en af dem, der næsten aldrig gør det. Så når jeg føler, at det er nødvendigt at foretage udstrækninger under en tur, er den helt gal! Planen er, at jeg skal løbe halvmarathon (Skovmaren i Hillerød) på søndag sammen med løbeklubben, men nu må jeg se, hvordan resten af ugen forløber. Det er årets eneste halvmarathon, så det er lidt ærgerligt, hvis jeg går glip af den. På den anden side er jeg ikke så vild med disse sprinterdistancer, hvor man løber med tungen ud af halsen hele vejen ;-) .

Det første ultraløb

Baglårene er stadig lidt ømme, men nu kan jeg da i det mindste rejse mig op fra sofaen uden at jamre ;-) Jeg hørte i Chris MacDonalds film om Race across America, at kramper sidder i benene i op til 24 timer efter, de er stoppet. Nu blev jeg heldigvis forskånet for rigtige kramper, men mon ikke at løbe i grænselandet af kramper også har sin effekt? Det er meget underligt at have ondt i baglårene i stedet for i forlårene (hedder det det?). Det har jeg aldrig prøvet før. Bortset fra nogle strækøvelser får benene en hviledag. Det er ved at gå op for mig, at der er en del, der læser bloggen som inspiration til det første ultraløb. Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til alle, der hilser på, når jeg er ude til løb eller her på bloggen. I skal bare vide, at det går begge veje, og de seneste 1,5 måneder, hvor jeg har været lidt slidt mentalt, har det været en stor opmuntring at høre fra jer :-) Efter min mening er det vigtigste råd, man kan give en debutant: Løb dit eget løb! Alle har et vist antal marathons i bagagen og har derfor en idé om, hvad de kan klare tempomæssigt. De lange træningsture har også givet en fornemmelse af, hvor man føler sig bedst tilpas. Tempoet, hvor man føler, man kan løbe i en evighed. 6 timer er meget længere end et marathon, både fysisk og mentalt. Stiller man op med andre i samme løb, er det vigtigt at lave klare aftaler på forhånd. Man løber sammen, hvis det passer med tempoet.Det værste, man kan gøre, er at prøve at hænge på, hvis man er lidt nede. Det slider fysisk og mentalt. Det er ikke et nederlag at sige 'Bare løb, nu forsætter jeg i mit eget tempo'. Modsat skal man heller ikke føle sig begrænset eller forpligtiget, hvis man har ramt dagen med de gode ben. Så skal der løbes! For de fleste vil der være op- og nedture gennem et ultraløb. Selv om man i kortere eller længere tid må gå ned i tempo, er det ikke slut. Tværtimod kan man pludselig opleve, at energien, kampånden og de lette ben vender tilbage. Man kan også opleve det modsatte, men lad os nu være lidt optimistiske ;-) Derfor: giv ikke op, fordi det er hårdt, uudholdeligt og bare slet ikke kører. Der er en verden til forskel på at have kæmpet sig igennem et løb, overvundet sig selv og fuldført eller at have givet op på halvvejen. Man lærer langt mere om sig selv og sine grænser fra disse løb end fra dem, der går godt. "Don't dwell on what went wrong. Instead, focus on what to do next. Spend your energies on moving forward toward finding the answer" Denis Waitley Naturligvis er det bedst, at man har et supergodt løb med ny PR. Det bliver man høj af i flere dage. En 'hænderne-over-hovedet'-følelse :-D Under og lige efter det første ultraløb tænker mange: 'Det gør jeg ALDRIG mere'. Men bare rolig - et par dage efter begynder du at se i løbskalenderen, hvornår det næste bliver afholdt. Når du læser ovenstående, så husk at det er min personlige holdning til ultraløb. Nogle vil være enige med mig, andre uenige. .

Søndagens 'rigtige' indlæg

Man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet, og jeg støttede mig til samtlige grene på dagens 6 km restitutionstur! Tempoet startede på grænsen mellem powerwalk og jogging. Det gjorde vildt ondt i baglårene. Jeg havde taget de lodne vintertights på for at være sikker på, at musklerne forblev varme i det disede vejr. Tiden blev brugt til den endelige evaluering af løbet. Jeg gennemgår altid mine løb dagen efter, når det er kommet lidt på afstand.Hvad kan jeg lære af løbet? Det begyndte jo rigtig godt, og hvis det var forsat, er det muligt min PR var i fare. Meget andet kunne være gået galt, så det er slet ikke sikkert, men muligheden var tilstede. Men hvis kan jeg ikke bruge til noget, og derfor er det vigtigt at trække de ting ud, jeg kan bruge til noget. At jeg var i stand til at holde kramperne i skak i 4,5 timer ved at løbe efter kroppens signaler er en guldgrube af viden. En dyrtkøbt viden for det gør vanvittigt ondt, men der kommer nok flere løb, hvor det er tilfældet, og så kan jeg jo tænke tilbage på 'den gang i Albertslund' hvor det gik godt. Helt ærligt så ærgrer det mig lidt, at jeg ikke satte efter Kirsten. Man ved jo aldrig, om det ville være gået godt. Men den fornuftige side af mig siger, at jeg gjorde det helt rigtige. På det tidspunkt var mine muskler så spændte, at en pludselig forcering kunne have resulteret i en fiberspræning. Jeg har løbet 6 timers løb 5 gange, og dette er mit 2. bedste resultat, så jeg kan jo faktisk ikke tillade mig at være utilfreds. Det er jeg heller ikke, men hvis... Da jeg kom hjem fra turen, lå der en hilsen fra Tracy på dagens første indlæg. Jeg bliver glad, når der er respons på mine små historier, og især når det er fra de involverede :-) .

Lidt mere om 6 timers løbet

FOTO: Jan Wolffgang. Lidelse i højeste potens. Jeg har ikke lagt kasketten endnu, så det er mindre end 4 timer inde i løbet. Der er LANG vej hjem! FOTO: Charley Prødel. Top 3 fra ve. Britta, Kirsten og mig Her kommer lidt mere om 'oplevelserne' fra Albertslund: For pokker hvor har jeg ondt i baglårene i dag! Noget må jeg gøre rigtigt i spinningtimerne ;-) Som skrevet kunne jeg mærke fra starten, at jeg havde gode ben, så der var ingen grund til at lægge ud i de planlagte 5.45-6.00/km. Det gik rigtig godt i begyndelsen. Jeg lagde mig hurtigt på 2.pladsen i løbet, ca.100 meter efter den førende Tracy Høeg. Jeg kendte ikke Tracy Høeg på forhånd, men hvis jeg havde vidst, at hun løber marathon på 2.49, havde jeg nok været mere nervøs. Råd nr. 1: Google dine modstandere, hvis du vil vinde en konkurrence. Jeg havde ikke regnet med at løbe en podieplacering hjem, så det havde jeg ikke bekymret mig om. Tracy holdt 1.pladsen, til vi passerede marathon i ca.3.43. Trods smerterne i baglåret lå jeg konstant ca.100 meter bag hende. Jeg kender ikke Tracy´s løbestil, så muligvis løber hun altid sådan, men lad mig alligevel bruge hende som eksempel på, hvorfor hun ikke gjorde mig urolig: Råd nr.2: Lad være med at tjekke dit ur konstant og vend dig ikke om for at se, hvor din modstander ligger hele tiden. Det er alm.vis tegn på, at man føler sig presset. Noget en konkurrent elsker at se :-) Efter 3 timer kom jeg op på siden af hende og lagde mig foran. Det irriterde hende, så hun satte farten op for at ligge nr.1 igen. Det gjorde vi et par gange, og da vi var tæt på målområdet, satte jeg farten op og løb over som nr.1 og gik i depot. Tracy løb videre! Råd nr.3: Med mindre der kun er ½ time tilbage af løbet, lader man sig aldrig presse til at droppe et depotstop under et ultraløb! Som sagt faldt Tracy tilbage efter 4 timer, og inden løbet var slut, havde jeg taget hende med en omgang. 6 timer er meget lang tid, og det kræver et godt kendskab til egen formåen og krop at holde 1.pladsen løbet igennem. En, der kendte sit potentiale, var Kenneth Munk, der på forhånd havde sagt, at han ville løbe efter den danske rekord på 80,5 km. Han har tidl. løbet 100 km på 7.47. Som sagt, så gjort: 82,420 km. Nu bliver det spændende, om Ole Karlsen, Poul Petersen og Frederik Lassen har et modtræk i Grenå om 4 uger :-) Nå, tilbage til mit løb! 1,5 timer havde jeg et godt løb. Derefter var det slut med det sjove. Jeg havde brugt en nedløbsbakke kort før mål til at vinde gratis meter ved at lade kroppen 'falde' ned af bakken. Det måtte jeg opgive, da smerterne satte ind. Op ad de små stigninger trak det også i baglårene. Faktisk var jeg en ynk at se på, hvilket ovenstående foto tydeligt viser! 4,5 timer med tiltagende smerter i begge baglår og efterhånden også i højre læg gjorde, at jeg flere gange overvejede at trække mig ud af løbet. Jeg blev enig med mig selv om, at ved den første krampe ville jeg stoppe. Løbet var trods alt kun et slags testløb efter 6D - hvordan er formen? I perioder måtte jeg sætte farten ned for at undgå kramperne, og da Kirsten kom bagfra på sidste omgang, var der ikke noget at stille op. Hun havde fået oplyst, at jeg førte med 1 min., da hun gik ud på sidste omgang, så hun havde noget at jage. Jeg havde ingen idé om, hvor tæt de nærmeste lå. Men selv om jeg havde vidst det, kunne jeg ikke gøre mere af hensyn til kroppen. It ain´t over till the fat lady sings - eller tudehornet lyder, og med 8 min. igen overhaler Kirsten og vinder med mindre end 200 meter. Tillykke med sejren :-) Britta Karlsson blev nr.3, 369 meter efter mig, så det var close race i kvindernes top 3. Vi havde en fødselar med i løbet, så arr. havde sørget for lagkage og varm cacao med flødeskum, da vi kom i mål :-D Omklædningen var et kapitel for sig. Når man balancerer på grænsen til kramper, skal der bare én forkert bevægelse til at det går galt. Så med kolde, ømme og 'nervøse' muskler var det en kunst at få det våde tøj af og tørt tøj på. En lang jammer på vej til toget, fordi jeg havde svært ved at gå. Heldigvis fik Niels og jeg et lift til stationen af Jakob og Jørgen fra Falster. Tak til Niels for tålmodigt at høre på alle mine klager til Kbh. Han var nok glad for at skulle tidligt af toget :-/ I kupéen var også Sirus, Jesper H. og Helle. Helle havde ultradebuteret med 60 km. Jeg kan stadig huske 'hænderne-over-hovedet'-følesen, da jeg passerede marathondistancen på det første ultraløb. Det er en berusende følelse, og jeg håber, Helle fik fejret det i går aftes :-) Da jeg gik i seng i går aftes, var det med sitrende muskler. Genopbygningen er i fuld gang. Stakkels krop. Den skal på hårdt arbejde i dag! Stive ben og jävla ondt i baglårene. Intet at mærke i forlårene. “Pain is temporary. It may last a minute, or an hour, or a day, or a year, but eventually it will subside and something else will take its place. If I quit, however, it lasts forever.” Lance Armstrong. And I didn´t quit...

En hård dag på 'jobbet'

FOTO: Jan Wolffgang En kort rapport fra 6 timers løbet: Jeg havde supergode ben fra starten af løbet og lagde derfor ud i en højere fart end planlagt. Det gik fint i 1,5 timer, men så begyndte jeg at få tegn på kramper i baglåret! Løb de sidste 4,5 timer lige på grænsen, så da jeg blev 'angrebet' med kun 8 min. tilbage af løbet, turde jeg simpelthen ikke sætte efter. Der er nok ingen tvivl om, at det skyldes, jeg er begyndt til spinning for 2 uger siden. I spinning bruger man baglårets muskler, og det er stadig så nyt for mig, at det gav bagslag i dag. Men sejren betyder såmænd heller ikke noget (selv om 200 meter ikke er meget :-/ ). Jeg er lykkelig for at nå 64,192 km :-D Meget længere end jeg havde drømt om på forhånd! Jeg er langt mere øm end jeg plejer at være efter et 6 timers løb, så der skal passes på de næste par dage, hvis jeg ikke skal få en skade som 'bonus'. Mange gode løbevenner til start, og jeg fik også hilst på den norske deltager Kjell Gunnar Gjerdal. Han havde læst om mig på Kondis :-)

Morgenstemning

Kl. er 07.30, og det er tæt på afgang til Albertslund. Jeg er træt! Er ikke udhvilet efter 4 nattevagter. Normalt sover jeg helt igennem, dvs. 10-12 timer, efter mine nattevagter for at indhente søvnunderskuddet, men i nat er det kun blvet til 8 timer. Så træt i ben, hoved og krop. Det bliver vist lange 6 timer. Og for at toppe det, så regner det... Jo, stemningen er i top, for jeg skal jo ud og LØBE :-D .

It´s rude to count people as you pass them - out loud

Lørdagens løb ser ud til at blive spændende. Kenneth Munk vil gøre et attentat på den danske rekord :-) Pressemeddelelse Personligt bliver det (som tidl. skrevet) kun "spændende" i den forkerte ende af skalaen, nemlig hvor kort jeg kan undgå at løbe :-/ Men det forhindrer mig ikke i at se frem til løbet, for der stiller en del gode løbevenner til start :-) Hvis du bor i nærheden, så kom forbi og se Kenneths kamp mod uret og kilometerne! Det bliver spændende, hvor mange løbere han når at tælle på sin vej rundt om søen. Mig skal han overhale ca. 10 gange :-D .

Ingen forventninger

På Cph 6 hour race´s hjemmeside findes et link til løbende opdateringer fra lørdagens konkurrence. Jeg har absolut ingen forventninger om et godt resultat. Hvis jeg er heldig, slipper jeg derfra med et hæderligt 60+ resultat. På nær et enkelt marathon (Rudersdal Cannonball Marathon) har jeg ikke haft nogle lange ture siden 6D. Det ligger jo i sagens natur en dæmper på formen til et 6 timers løb :-/ Men jeg kommer tilbage! Jeg er meget glad for at være kommet i gang med styrketræning og spinning, som jeg ved vil gøre mig til en stærkere løber på lang sigt. Det betyder ikke så meget, hvilke resultater jeg får i Albertslund og Grenå. 6 timers løb er under alle omstændigheder en for kort distance til, at jeg kan gøre mig gældende. Det er en sprinterdistance for de hurtige ultraløbere :-D .

Styrketræning

Nu har jeg fået lagt et styrketræningsprogram i fitnesscentret. Min erfaring har været, at man får et 'allround'program stukket i hånden uden den store hensyntagen til individuelle behov. Heldigvis tog jeg fejl :-) Mads havde helt tjek på øvelser, der er velegnet til løbere, så nu skal jeg i gang med mave, ryg og benøvelser både i maskiner og med frie vægte. Programmet tager ca.45 min. Planen er at lave øvelserne før holdtræningen mandag, onsdag og fredag. Jeg har vist pådraget mig en mindre muskelforstrækning i maven. Hvem skulle have troet, det kunne ske for en løber? ;-) Smerterne i ve. side af maven opstod under søndagens træning med stor bold. Jeg mærker ikke noget, med mindre jeg træner mavebøjninger, så om det får indflydelse på lørdagens 6 timers løb, er jeg ikke klar over. Styrketræningen blev afsluttet med 1 times pilates, så nu skal der slappes lidt af, inden jeg skal i nattevagt. .

En dejlig dag

Det er en god dag :-) Først og fremmest er der kommet ro på mentalt. Den forbindelse, der bragte meget uro ind i billedet, har jeg valgt at bryde helt. Til gengæld har jeg fået genoptaget en forbindelse, der af uklare årsager blev afbrudt for et par måneder siden. One lost - one found :-) Mit RoadID er kommet. Man kan skrive præcis, hvad man vil på de 6 linier, der er til rådighed. Pris inkl. forsendelse: 115 kr. Jeg har valgt at skrive: Navn By, land (på engelsk) Det skal jo også bruges i udlandet Cpr.nr. Blodtype (på engelsk) Min datters tlf.nr. Min søns tlf.nr. Jeg har også modtaget min nye vinterløbejakke fra Newline´s 2009 efterår/vinterserie. Jeg vandt et gavekort på 750 kr. i forårets Sydkystmarathon, men på det tidspunkt havde jeg ikke brug for nyt tøj. Lynlåsen er gået i stykker i min nuværende vinterjakke, så gavekortet var en glædelig overraskelse. Jeg havde nemlig glemt, at jeg havde det liggende ;-) En hilsen fra Mozambique. Monsunen er startet, så Sarah og Jesper løber i regn, der pisker ned. Forbindelsen er noget ustabil fra Afrika, så ind imellem går der et par uger, hvor jeg ikke hører fra Jesper. Det er altid dejligt at høre, der er liv i ham! En mail fra Jesper Elfving om jeg ikke har lyst til at løbe Randers Marathon i december? Jo tak Jesper. Det har jeg bestemt :-) Det har på alle måder været en indbringende dag, menneskeligt og udstyrsmæssigt :-) .

Der er ved at tegne sig et billede

I de sidste 10 dage har jeg fået afprøvet nogle forskellige hold i fitnesscentret. Mave/ryghold, boldhold samt forskellige spinninghold. Det betyder, at jeg er ved at have en idé om hvilke hold, jeg vil følge. Mave/rygholdet må jeg droppe, da jeg får brandsår bagpå af at lave gulvøvelserne :-/ Derfor er jeg skiftet til holdet med den store bold, og jeg er ikke længere i tvivl om, hvor min mavemuskler sidder, og at de i den grad trænger til at blive trænet op! Spinning er meget præget af instruktøren, så det gælder om at finde en, der passer til mit temperament. Ham, der passer bedst til mig, underviser desværre kun om fredagen; til gengæld er det så 1½ times træning af en lidt militaristisk instruktør :-D Jeg skal helst have en, der presser mig, og bliver man mere presset end når instruktøren efter en times træning hopper af cyklen og begynder at tjekke cyklernes belastning, justerer lidt hvis der ikke er nok på, råber 'kom så - du kan godt', så man ikke tør andet? Jeg er slet ikke i tvivl om, at spinning er et forrygende suppliment til min løbetræning. Jeg følte mig ikke helt så besværet under gårsdagens løb, og det er i hvert fald ikke løbetræningens skyld. I øvrigt er jeg avanceret en plads, så jeg nu er nr.9 ud af ca. 208 kvinder (Det er lidt svært at tælle på resultatlisten. Deltagerne er ikke nummereret). Det er jo ingen skam at tabe til kvinder, der løber marathon på under 3 timer :-) Faktisk er jeg rigtig glad for resultatet. Jeg var sikker på, at jeg var i langt dårligere form. Det er jeg formodentligt også, når vi taler om ultradistancer, men nu synes jeg i det mindste, der er noget at bygge på :-) Jeg er langt fra sikker på, at jeg overhovedet kan løbe 6 timer på lørdag. Hvis jeg har ret i min antagelse, dropper jeg løbet i Grenå om 4½ uger, og så begynder jeg forfra med at bygge formen op stille og roligt. .

Gribskovløbet

Opdatering: Der er allerede kommet resultater fra løbet. Jeg blev nr.10 ud af 208 kvinder :-D ------------------------------------------------------------------------------------- Det var en smuk tur i Gribskov i dag :-) Det har været nattefrost, men da solen tog over op ad formiddagen, var det en blå himmel og skoven, når den er allersmukkest, der tog mod de ca.1800 løbere, der skulle ud på henholdsvis 2,4 (børnerute) - 7,5 og 12,4 km. Deltagerrekord for løbet. Min forventning til min sluttid var ikke stor, men jeg ville da helst ikke løbe dårligere end for 3 år siden, hvor tiden blev 1.05.21. Ruten er kuperet og med mange smalle stier, der gør overhalinger lidt besværlige. Specielt starten hvor 400 løbere skal ud på en smal skovsti tager lidt tid. Sådan lidt E-løbspræget ;-) Der var 2 startgrupper á 400 løbere på 12,4 km, og jeg var sat i 2. startgruppe. Det betød, at da jeg endelig var havnet i feltet, hvor jeg fartmæssigt hørte til, indhentede vi de bagerste fra 1. gruppe, og så kunne vi begynde forfra... Men som skrevet var det et fantastisk vejr, og så er der jo ingenting, der kan slå en løber ud. Heller ikke en løber, der bryder sig mindre om at løbe hurtigt ;-) Som kronen på værket blev tiden 57.15, så lidt er der da sket på 3 år :-) Resultatlisten bliver først off.gjort på onsdag på løbets hjemmeside, så hvilken placering det rækker til, må tiden vise. Lige nu har jeg mest lyst til at smække benene op, men kl.16 skal jeg til træning på stor bold i fitnesscentret. Veltilrettelagt dag eller hva´? .

Tilbageblik

I morgen skal jeg løbe Gribskovløbet. Et løb jeg kun har deltaget i 1 gang før, men det fik til gengæld en afgørende indflydelse på mit fremtidige liv som løber! Hvis nogen havde fortalt mig, at jeg på baggrund af et tilfældigt møde denne dag i okt. 2006, 19 måneder senere vil løbe mig ind på det danske ultraløberlandshold, vil jeg have sagt en ting: Ultra-hvad-for-noget? Faktisk er det slet ikke løbet, det handler om, men omstændighederne omkring løbet. Lad mig begynde med begyndelsen... I oktober 2006 havde jeg løbet i 1½ år. Meget sporadisk godt nok. Absolut ustruktureret og højst 1-3 gange om ugen med ture på 5-6 km. 2 halvmarathons i bagagen: Broløbet i juni 2006 og Griseløbet i sep. 2006. Jeg havde vist lige haft et par ture på 12-13 km i forbindelse med træningen til disse to løb, men det var vist også alt. Så jeg var på mange måder stadig en temmelig uerfaren løber. Jeg havde kigget lidt efter et løb i nærheden af min bopæl og var faldet over Gribskovløbet. 12,4 km mente jeg nok, jeg kunne klare :-) Problemet var bare, at løbet foregår et stykke væk fra off. transport, og jeg har ikke bil. Jeg lavede derfor et indlæg på Dourun, om der var en løber, der kunne tage mig med på vejen? Jeg fik en mail fra Peer Jensen fra Bagsværd, at han ville gerne køre omkring Birkerød. Som sagt, så gjort. Peer, som jeg altså ikke kendte på forhånd, samlede mig op på vejen, og vi fik løbet de 12,4 km. Faktisk var det bare et løb som alle andre - og så alligevel ikke... 1 måneds tid senere mailede Peer nemlig til mig, om jeg ville med til Kalundborg og løbe? Der skulle afholdes 'Danmarks kedeligste marathon', som han skulle løbe, og jeg kunne jo spørge arr., om jeg måtte løbe den halve distance? Marathon havde ikke engang strejfet mine tanker på det tidspunkt! Jørn Pedersen, der var formand for '5 Tårns Motion', der var arr. af løbet, sagde OK til, at jeg kunne løbe halvmarathon. Nogle dage inden vi skulle afsted, skrev Peer, at vi også skulle have Jesper Olsen med. "Jesper Hvem?" tænkte jeg. Peer forklarede, at Jesper havde løbet jorden rundt, men det kan nu ikke rigtigt imponere en, der ikke løber længere end 21,097 km. Det gik alt for langt ud over min fatteevne!!! Så en grå og småkold decemberdag mødte jeg Jesper på Bagsværd station, hvor Peer skulle samle os op. Vi fik snakket en del før og efter løbet, og her begyndte mit nye liv som løber for alvor. 6 uger senere, i midten af januar, løb jeg mit første marathon, der pudsigt nok også var i Kalundborg: 'Kalundborg Vintermarathon', der fandt sted i det døgn, hvor stormen for alvor hærgede Danmark. 3,5 måneder senere løb jeg mit første 6 timers løb i Vamdrup. 60,7 km og jeg var ramt af 'ultraløberbacillen' :-) Jesper var fra starten min gode rådgiver. Han har hjulpet mig fra halvmarathon til marathon og videre til ultraløb. Hans hjælp på mails, sms og under utallige træningsture i Farum og Malmö er uvurderlig. Og sådan blev et tilfældigt møde på vej mod Gribskovløbet til et radikalt skift i mit liv. Er der noget at sige til, at jeg ikke løber det hvert år? ;-) .

Den røde tråd

Jeg har to personer, der forstår at stille de enkle, men rigtige spørgsmål, når idéerne løber af med mig: Maren (min blog-vikar), der som ultraløber kender alle 'ups and downs', der følger med, og Mette, der er min kollega og absolut ikke løber nogle steder. Til gengæld kan hun se nogle ting udefra og med en anden (og ofte mere logisk) synsvinkel, som jeg har godt af at høre. De har begge haft fingrene i mig de sidste par dage (dvs. for Mettes vedkommende: nætter). Med en flytning indenfor det næste halve års tid er det måske ikke det bedste tidspunkt at kaste sig over nye store udfordringer, hverken økonomisk (det er dyrt at flytte) eller træningsmæssigt. Ikke fordi ultra ikke er en stor udfordring træningsmæssigt, men det kender jeg. Til triathlon skal jeg have tid og overskud til at lære 2 nye sportsgrene at kende næsten fra bunden! Der er flere stævner i Europa hvert år, så måske jeg skal udskyde det til 2011. Det er bare så nemt, når det nu er i København, og desuden giver det mulighed for familie og andet godtfolk til at komme og heppe :-) Tænke tænke... Måske en lang løbetur kan løse problemet ;-) Men jeg ved jo inderst inde godt, at de har ret: Mette med den praktiske grund og Maren med den mentale grund. Måske jeg bare skal tage den første halvdel af sæsonen og så se, hvad der sker? Uha - ikke nemt for en planlægger som mig :-/ Måske jeg som det allerførste skal komme i gang med ultratræningen igen??? Jeg starter blødt ud: Gribskovløbet 12,4 km på søndag. Babysteps mod nye udfordringer - uden cykel :-) .

Løbemagasinet

Hver 2. måned udkommer bladet 'Løbemagasinet'. Det er ikke et blad, jeg køber fast, men hvis der er emner i, der interesserer mig, ryger det ned i indkøbskurven. I det nyeste nr. bliver påbegyndt en serie, der handler om en løber, der skal trænes op til Challenge Copenhagen med hjælp fra en fys. Man skal være i rimelig form, når man kaster sig ud i det medfølgende program, da der lægges ud med en træningsuge på 7 t. 40 min. og efter 8 uger er oppe på 11 t. 37 min. Ingen tvivl om at det er tidskrævende at skulle træne 3 discipliner! På tirsdag skal jeg til info-møde om CC i Fitness.dk på Nygårdsvej. Fitness.dk tilbyder en en pakke til 99 kr. pr. måned: - Et målrettet program til alle niveauer (svømning, cykling og løb) - Lukkede hold – med specialtræning - Støtte og råd fra de mest erfarne triatleter som bl.a. Kim Greisen - Mulighed for at købe udstyr til fordelagtige priser (cykel, våddragt, sko etc.) - Socialt netværk og støtte - Foredrag med kendte personer (f.eks. Thorbjørn Sindballe) inden for idræt (mental træning, taktik, kost etc.) Intet er bestemt endnu. Jeg overvejer stadig, da det er mange penge, der skal kastes ind i projektet til cykel, våddragt og startgebyr. .

Jeg tror, du har ret Marilyn :-)

"I believe that everything happens for a reason. People change so that you can learn to let go. Things go wrong so that you appreciate them when they are right. You believe lies so you eventually learn to trust noone but yourself, and sometimes good things fall apart so better things can fall together." - Marilyn Monroe .

Den tilbagevendende drøm

Jeg er ikke en person, der bruger tid og kræfter på situationer, der alligevel ikke løser sig. Jeg bliver trist i nogle dage og efterhånden udvikler det sig til ligegyldighed. Time to move on... Der er en drøm, der ikke kan holdes nede. Drømmen om Challenge Copenhagen 2010. Jeg havde begravet den lidt den seneste tid, men da jeg så Hawaii Ironman lørdag aften/nat, poppede den op som trold af en æske igen! Da age-gruppen blev sendt afsted, fik jeg kuldegysninger. Jeg tror, det er den følelse, mine ultraløbskolleger har, når de taler om Spartathlon. Følelsen af, at det må jeg bare prøve! Jeg ved ikke, hvorfor den ironman-drøm er så stærk. Det er ikke en livslang drøm, men det tror jeg hænger sammen med, at jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, at jeg kunne komme bare i nærheden at deltage. Min drøm var at løbe et marathon. Det kan jeg tydeligt huske, at jeg udtalte som teenager. Den drøm var skrinlagt i mange år, men det viser bare, at drømme dør aldrig helt. De ligger bare i dvale :-) Men hvis jeg vælger at deltage, sker det på bekostning af nogle andre ting. Det sker på bekostning af VM og 6 dages løbet. Amatørens lod er at måtte vælge, fordi økonomien sætter naturlige grænser. Det koster 3000 kr. i startbegyr i Kbh. Det er et KÆMPE skridt at tage fra det sikre 'ultraløb' til det meget usikre 'triathlon'. 2 nye sportsgrene, der skal læres fra bunden. Naturligvis kan jeg svømme og cykle til alm. brug, men det er jo en helt anden boldgade, når vi taler om konkurrence! Jeg er ikke helt overbevist om, at min landsholdskollega Frederik Lassen har ret, når han skriver til mig, at det er 'a walk in the park' at gennemføre en ironman, når jeg har løbet 588 km på 6 dage, men der er ingen tvivl om, at det giver trods alt en lille tiltro til projektet, at en rutineret triatlet tror på mig. At springe ud i det uvisse er altid svært, men det er jo trods alt kun sport :-) Hvis jeg vinder 3000 kr. i Lotto på lørdag, så tager jeg chancen. Det må da kaldes at lade skæbnen råde ;-) .

Rabatkode

Jeg er lidt øm i kroppen efter 3 dage med uvant træning. Jeg tager derfor en hviledag, før jeg i morgen skal løbe samt til pilates. Hvis nogen har fået lyst til at købe RoadID, så er her en kode, der giver 1 dollar i rabat:ThanksMayBritt552756 Ikke meget, men lidt har også ret ;-) Koden virker for 20 personer og max. i 1 måned. .

Det går jo slet ikke..

Jeg har fået bekymrede mails og sms´er de sidste par dage, om jeg er OK. I dag kan jeg læse på Dourun, at jeg muligvis er i overtræning pga. min mentale tilstand. DET GÅR JO SLET IKKE! Jeg kan berolige alle med, at jeg har det fint :-) Ja, der er nogle følelsesmæssige ting, der kvæler løbelysten pt., og da dette er en blog om mit løb på godt og ondt, så får i også det med. Jeg er nok en udpræget 'følelsesløber', hvis der er noget, der hedder sådan. Jeg kan løbe på vrede, glæde og 'sådan som dage er flest'- følelser, men jeg er - og har hele tiden været - meget dårlig til at løbe, når jeg er ked af det. Vrede kan løbes væk, glæde kan jubles ud, og de fleste dage er det bare rart at komme ud at løbe, men der er ikke meget ved en tur, hvor tårene presser sig på, fordi der er alt for god tid til at tænke. Det har derfor været rigtig godt at lave anden form for motion de seneste dage. 2 dage med spinning (det med vægttabet havde jeg aldrig hørt om) og i aften 1 time på et hold med ryg/mave-øvelser har været super. Altså bortset fra at jeg nu har erfaret, at mine rygmuskler er pænt veltrænede, men mine mavemuskler...for pokker hvor de er ikke-eksisterende! Her er virkelig basis for opstramning :-/ Og så har jeg trods alt været ude at løbe en lille tur i dag. Bare 7 km, men det er jo som tidl. skrevet bedre end 0 km :-) Jeg har købt et RoadID Pris ca. 115 kr. inkl. forsendelse. En god måde at have personlige data inkl. kontaktpersoner med på løbeturen, hvis man skulle blive syg eller komme til skade. Mit armbånd er naturligvis rødt - kampfarven :-) .

Nej nej nej - opdateret

UPDATE: I følge Maren Skau kan vægttabet skyldes spinning, så jeg håber, det normaliserer sig i ugens løb. Puha :-) ------------------------------------------------------------------------------------- Vægten er jo et lidt ømtåleligt emne blandt kvinder, men det er nu ikke den store hemmelighed, at jeg ligger ret stabilt på 66 kg, +/- 1 kg, alt efter træningsmængde. Jeg vejer mig ikke regelmæssigt. Faktisk sker det kun, når jeg føler, at nu har jeg vist taget lidt på (det er altid den vej, det går :-/ ), så jeg var på i sidste uge. 66,7 kg - ak ja... Så det er temmeligt alarmerende, at vægten til morgen stod på 63,7 kg. Et vægttab på 3 kg på 1 uge er alvorligt! Jeg troede ikke, normaltvægtige kunne tabe så meget på 1 uge! Årsagen er manglende appetit. Jeg har spist mindre, men jeg har jo heller ikke trænet ret meget, så jeg forstår det ikke helt. Men under alle omstændigheder skal det stoppes NU. Hvis jeg ikke får vendt billedet i denne uge, kan jeg ikke deltage i 6H i Albertslund om 12 dage. Det vil være sundhedsmæssigt uforsvarligt. Det er ikke specielt godt timet, at min datter er taget på ferie på Cypern, for med hende i huset er jeg i det mindste sikker på at få spist aftensmad. Hvem skal nu holde mig i ørene? På listen over øvrige skavanker kan skrives ømme mave- og baglårsmuskler efter 2 x spinning ;-) .

Der er ting, man ikke kan løbe fra

Det er en weekend med masser af følelser involveret. Desværre ikke til min fordel :-( Stor glæde over fodboldsejren over Sverige og Rasmus Hennings 5.plads i den hårdeste af Ironmans: Hawaii Ironman. Mon ikke han avancerer næste år, når han ikke deltager med en brækket hånd (3 uger gammel skade) og med den erfaring, han har fået vedr. ruten? Personligt er humøret mere trist over en gotisk knude, der formodentligt ikke løses let eller lykkeligt. Normalt hjælper det at løbe en tur. Jeg har løst mange problemer, når jeg har løbet. Men dette kan ikke løses af mig, og tid til at tænke over tingene vil bare gøre det værre! Jeg tog derfor en spinningtime. Høj musik uden ro til at tænke. En instruktør, der sætter et tempo, så sveden springer. 1 times fred i sindet. Hvad gør man så de sidste 23 timer i døgnet? .

Spinning er HÅRDT!

Jeg har været til min første time i spinning. Dvs. jeg har prøvet det før for 3-4 år siden, og dengang var det træning i et lille indelukket rum med svedige mennesker og dårlig ventilation, hvilket betød en meget høj luftfugtighed. Ikke just befordrende for at tage det op igen! Men nu er der tale om et nyt center med et stort lokale, mange deltagere og ordentlig udluftning. Så jeg giver det chancen en gang til, og i dag var altså 1. gang. Det kan godt være, at løbetræningen har været lidt sløv den sidste uges tid, men jeg formoder, at grundformen stadig er OK. Men for at være på den sikre side og lige få genopfrisket principperne omkring spinning havde jeg meldt mig til en basishold. Heldigvis!!! Spinning er hårdt, og der gik ikke længe, før sveden haglede af mig. Jeg fik lagt for hårdt ud, for jeg er ikke sikker på, at man skal ligge på 91% af pulsreserven under opvarmningen. Så fik jeg lært det :-/ Jeg havde forstillet mig, at jeg bare skulle have en enkelt time på basisholdet og så springe videre til øvede, men nu er jeg knapt så sikker. Det kan godt være, at konditionen er forholdsvis ok, men der er jo tale om en helt anden type træning, og det der med at få pulsen op...Uha, bare det nu går godt! Der er en sidegevinst ved spinning, som jeg ikke havde tænkt over i første omgang. Her er en instruktør, der presser mig! Jeg har tidl. skrevet, at jeg ikke er så god til at presse mig selv, så måske jeg kan lære det her? Godt nok er det muligt at 'snyde', for man bestemmer jo selv intensiteten på sin cykel, men hvorfor ikke benytte muligheden af at der er en indpisker? Jeg synes ikke, det er sjovt, men effektivt - det er det! Kombineret med løbetræningen skal det nok blive en fin måde at holde grundformen ved lige vinteren over. Og så ikke et ord om Copenhagen Ironman ;-) .

212 degrees

"The will to win means nothing without the will to prepare" Juma Ikangaa One extra degree En lille film, som triathlet Rasmus Henning bruger i sit foredrag. Husk at følge ham i Hawaii Ironman lørdag kl.18.45. Der transmitteres live på Ironman.com .

Nu har jeg gjort det

Jeg har meldt mig ind i fitnesscentret! Det kostede 99 kr. at overtage min datters medlemsskab, så på den måde sparede jeg 200 kr. i alm. indmeldelsesgebyr. Annette havde opsagt sit medlemsskab med udløbet af denne måned, så det passede jo fint. Jeg kan overtage det med det samme, og hun er lykkelig for at få lidt penge retur for et medlemsskab, som hun alligevel ikke bruger resten af måneden. Så er der lidt flere lommepenge, når hun på søndag rejser til Malta :-) Det er lidt svært at få plads på de ønskede hold her i begyndelsen, for folk booker 'for en sikkerheds skyld' (det gør jeg også selv ;-) ), og så afmelder de dagen før eller om formiddagen til aftenens hold, så ofte kommer man med, selv om man står langt nede på ventelisten. Planen er at gå på ryg/mave-hold á ½ times varighed mandag og torsdag, til jeg kan øvelserne godt nok til at kunne gøre dem på egen hånd. Desuden skal jeg til pilates. Jeg har kun meldt mig til onsdagsholdet, selv om jeg meget gerne vil gå to gange om ugen, men lørdag kl.9.30 er lidt tidligt på dagen efter nattevagtsugen. Jeg skal jo sove længe for at indhente søvnunderskuddet! Det passer perfekt, at mave/ryg-holdet kun varer ½ time, for så kan jeg kombinere det med styrkeøvelser, der er løbe-relevante, uden at jeg skal bruge hele aftenen i centret. Pt. trænger jeg til andet end at løbe. I øjeblikket svinger jeg mellem at planlægge VM i 24 timers løb eller at gå over til 5 km ture som alm. motionist! Trangen til at løbe er minimal uden at der er nogen åbenlys forklaring på det. Det har vel været under opsejling et stykke tid, for jeg meldte fra til dobbelt-marathon på Bornholm for 2-3 uger siden. Jeg håber, at jeg kan finde lysten til de to 6 timers løb, der mangler i år. Albertslund er allerede om 2 uger, og jeg er langt fra i form til at løbe ultraløb :-( Løbet i Grenå om 6 uger tør jeg slet ikke tænke på!!! Det logiske vil være at nøjes med 5-7 km ture, til lysten vender tilbage, men det strider mod ultraløberens forskuede tankegang: 'Hvem gider klæde om for at løbe 5 km?' Velvidende at 5 km er bedre end 0 km... .

Cyklingen

Jeg cykler til og fra arbejde. 13 km = ca.35 min. Kuperet rute på udvalgte steder. Det er jo et fint supplement til løbetræning, men der er bare en hage ved det: kroppen vågner op på vejen hjem om morgen, og jeg sover derfor alt for dårligt efter nattevagten. Har svært ved at falde i søvn og vågner flere gange i løbet af de 4-5 timer, det bliver til. De sidste par uger har jeg derfor prøvet at tage toget i stedet for, og det giver en meget bedre søvn, når jeg kommer hjem. Jeg sover nu 5-6 timer. Stadig ikke meget, men nu er det sammenhængende! Den nedsatte søvnmængde (jeg har det bedst med 7 timers søvn) indhenter jeg fra fredag til lørdag, så det bekymrer mig ikke, når der kun er tale om 4 nattevagter. Men det bekymrer mig, at jeg ikke sover sammenhængende, fordi kroppen ikke får hvilet godt nok. Så nu overvejer jeg at tage toget permanent.En ordentlig søvn er supervigtig, når træningen igen skal trappes op. Og hvis jeg så får taget mig sammen til at gå i fitnesscenter ved siden af løb, får jeg vist rigeligt motion dagligt ;-) Lige en lille filmanbefaling: TV3 sender de 3 film i serien om Jason Bourne fredag til søndag aften. Supergode film med Matt Damon :-) - og så skal vi have klaphatten på lørdag aften. Danish Dynamite :-D .

At være løber

Onwards - en kort tegnefilm om at være løber :-) .

Men først skal vi igennem vinteren

Det er meget fint at have store planer for året 2010, men først skal jeg jo helskindet igennem vinteren. Helst i bare nogenlunde form, så der ikke skal startes fra bunden, når vi er i januar :-/ Jeg ved, jeg bør lægge mere vægt på træning af mine mave- og rygmuskler. Med en slidt lænd og en diskusprolaps for et par år siden burde jeg tage det langt mere alvorligt, end jeg gør! Ultraløb er hårdt for ryggen, så hvis jeg ikke vil ende som 5 km løber (med mindre det er af egen fri vilje), så bliver jeg simpelthen nødt til at tage mig sammen! Så nu er jeg igen ved at være klar til en omgang i et fitnesscenter. Det giver også mulighed for indendørs træning, når vejret er allerværst, men de dage kan jo heldigvis tælles på max. 2 hænder. Jeg har stadig vinterens træning i sneen i Drammen i stærk erindring! Det er unægteligt meget lettere at være løber i Danmark :-) Tilbage til fitnesscentret... Min nattevagtskollega fortæller mig, at NOVO har en firmaordning med 'fitness.dk', som jo mildest talt er alt for dyr at gå i! Dvs. at jeg kan få medlemsskab til nedsat pris, så det må jeg lige have undersøgt nærmere. Jeg har tidl. gået i deres center i Birkerød . Lækkert sted, men mange mennesker - hmmm! Dengang var jeg meget glad for at gå til pilates, så det vil jeg helt sikkert tage op igen. De har også fået mave/ryg-hold, så det er jo oplagt at prøve det af. Ellers er det primært træning med frie vægte, som anbefales. Det rammer flere muskelgrupper på én gang i forhold til maskinerne (som man iøvrigt altid skal stå i kø for at bruge). Jeg ved, at der kun vil være tale om en tidsbegrænset periode, for jeg duer ikke til indendørstræning. Jeg vil ud og mærke naturen. Det er jo bl.a. derfor, at jeg er løber. Men kan jeg bare holde ud vinteren over, vil det klart være en gevinst, når træningen skal trappes op igen. Realistiske mål er alfa og omega! Og det realistiske er nok 3 x ½ time om ugen + 1 x pilates. Det kan så blive krydret med lidt luksus, for stedet har også dampbad og sauna, og jeg elsker at ligge i sauna :-D .

At vælge sæsonens mål

Det kræver meget træning at deltage i en store begivenhed. Det er såmænd ligegyldigt, hvilket udgangspunkt man har: skal man løbe sin første halvmarathon eller marathon eller, som i mit tilfælde, VM i 24 timers løb. Man planlægger i rigtig god tid og træner målrettet. Man bestemmer lang tid i forvejen hvilket løb, der skal satses på, og man bliver meget fokuseret. Min forårssæson ligger fast, mens jeg stadig overvejer efterårets store mål. Som mange andre fulgte jeg Lars Skytte Christoffersens fantastiske løb i Spartathlon, og jeg er meget imponeret af de danskere, der tager kampen op mod de græske bjerge. Det skal der ikke være tvivl om! Men jeg får ikke følelsen af, at 'det må jeg bare prøve selv'. Måske det hænger sammen med min dovne ultraløbsindstilling. Jeg har ikke lyst til at stille op i et løb, hvor kun 1/3 fuldfører. Jeg er udemærket klar over, at det selvfølgelig er en stor del af udfordringen og motivationen for mange af løbets deltagere. Det tiltrækker bare ikke mig... Det passer mig fint at løbe 24 timer eller 6 dage, for der er også store udfordringer i disse løb: først og fremmest den mentale udfordring. Forplejningen, der skal fungere. Smerterne, der skal overvindes. Ultraløb findes i mange udgaver: timeløbene og distanceløbene. Flade og kuperede ruter. Bjergløb. Ørkenløb. Flerdags etapeløb. Korte rundstrækninger og løb, der forsætter i det uendelige. Der er heldigvis mange muligheder. Jeg har flere gange givet udtryk for, at jeg løber Spartathlon i 2010, men jeg bliver mere og mere usikker. Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg tøver, for jeg plejer at stole på min intuition, og den siger nej. Men jeg behøver ikke bestemme mig nu, for tilmeldingen slutter først med udgangen af maj. Der er jo også et meget fint alternativ, nemlig Mors 100 Miles. Måske der dukker noget helt 3. op ;-) .

24 stemmer for 'som nu', 5 stemmer for '2 x ugentligt' og 3 stemmer for '1 x ugentligt'. Når jeg skriver det her, skyldes det, at sammentællingen forsvinder fra det oprindelige indlæg, når man fjerner afstemningen. .

Tak

Tusind tak for tilkendegivelserne af, at det er ok at forsætte bloggen i samme stil som nu vinteren over. 21 ud af 27 stemmer er overbevisende nok til mig :-) Specielt er jeg glad for Katrines indlæg "jeg tænker endda af og til derude med løbeskoene på, når det bliver lidt hårdt eller jeg skal tage mig sammen for at komme afsted, at når du liiiige napper en lille tur på 15-20 km, skal jeg holde op med at pive". Det har jeg hørt flere gange tidl., primært fra kvinder, og hvis jeg kan inspirere folk til at tage løbeskoene på, så er det i mine øjne den største kompliment, jeg kan få som løber :-) Og nu til dagens indlæg: Jeg er færdig med kost- og motionsregistreringen til de studerende fra Ankerhus Seminarium. Nu har de et par uger til at udarbejde et forslag til en ny og helt sikkert meget sundere kostplan for en supermotionist. Jeg glæder mig til at se, hvad de kommer frem til. I går var jeg ude og træne intervaller! Det er store nyheder, for det sker ikke ret ofte ;-) Hvis man kan kategorisere ultraløbere, så hører jeg vist under den 'dovne ultraløber'. Jeg vil gerne løbe mange km, men jeg er ikke meget for at lave den træning, der helt sikkert vil gøre mig til en bedre løber: intervaller og tempoture. Jeg elsker at løbe i et stabilt roligt tempo, og det er jo fint nok, men hvis jeg vil højne min syregrænse og dermed min udholdenhed, så skal der lange intervaller til. 6 x 1000 meter med 500 meter jog imellem. Jeg bliver aldrig god nok til at presse mig selv til det yderste, men mindre kan også gøre det. Princippet med at træne intervaller til man har blodsmag i munden, må være en mandeting! Dagen efter intervaller skal der passes lidt på. Jeg var lidt øm i baglårene efter den uvante træning, og da det samtidigt blæste en del, trak jeg i et par vintertights for at holde musklerne varme under den langsomme tur. En restitutionstur skal være i laaangsomt tempo, så jeg lå i 6 min/km på hele turen. Nød det dejlige solskinsvejr. Udsigten over Furesøen. Heste, køer og får på markerne. Mentalt var jeg nu ikke helt indstillet på en lang tur, men så brugte jeg et lille trick. Først løb jeg 11 km, så forbi hjemmet og få lidt at drikke og et stykke kage, nulstillede turen mentalt og løb 10 km mere. .

Overvejelser inkl. afstemning

Den aktive sæson går på hæld. Bortset fra et par 6 timers løb, som jeg deltager i for hyggens skyld, er det slut med konkurrencer for i år. De næste 3 måneder kommer formodentligt til bare at handle om 'vedligeholdelsestræning', før jeg skal begynde den målrettede træning i januar frem mod VM. Siden 6 dages løbet har der ikke været så meget at fortælle på bloggen, hvad angår træning og konkurrencer, så det får mig til at overveje, om bloggen også skal gå lidt i vinterhi med færre indlæg indtil januar? Personligt dropper jeg blogs, der sjældent opdateres eller er kedelige, og jeg kan nemt komme i farezonen for begge kategorier lige meget, hvad jeg vælger :-/ Gode råd modtages gerne, og deltag gerne i afstemningen nederst i indlægget :-) .

Kursusdag

Nu har jeg været på 3. kursus i løbetræneruddannelsen. I dag var det 'Basiskursus' med en del praktiske øvelser i opvarmning, løbestil og intervaltræning individuelt og i grupper. Et godt kursus med gode fif selv for en efterhånden garvet ultraløber :-) Med på kurset var også min landsholdskollega Brian Larsen, der netop er vendt hjem fra Spartathlon. Desværre måtte han udgå efter 81 km pga. en meget langvarig hæl/achillesseneskade. Efter et par brudte ultraløb pga. skaden tager Brian sig nu tid til at blive 100% klar igen. Jeg håber virkelig, han bliver klar inden VM i maj, for med en PR på 231 km er Brian et af holdets meget stærke kort, når han er skadesfri. Jeg har tilmeldt mig Hamburg Marathon i april. Jeg skal rejse med Kim Smitt fra DUUL. Han organiserer hvert år en bustur til Hamburg fra lørdag til mandag. Da afrejsen er fra Århus lørdag formiddag, skal jeg afsted allerede fredag. Jeg er så heldig, at Dorrit Havløck har tilbudt overnatning, så det tegner til at blive alletiders tur. Skynd dig nu at tilmelde dig turen Dorrit ;-) .

Air Force One was here

Når man bor ca. 25 km i fugleflugtslinie fra Kastrup Lufthavn, ser man ofte fly over byen, men da der kl.07.45 lød en voldsom rumlen, var jeg klar over, at det ikke var hvilket som helst fly, der passerede. Mr. President fløj over Birkerød :-) Om hans besøg er nok til, at OL bliver tildelt Chicago i 2016, ved vi kl.18.30. Det har været endnu en dejlig eftermiddag med masser af sol, så den korte restitutionstur på 10,4 km gik fint på trods af, at kroppen er lidt træt efter 4 nattevagter, hvor jeg ikke får sovet så meget, som jeg bør. Det bliver sjældent mere end til 4-5 timer om dagen, så jeg er i søvnunderskud, når vagtugen slutter. Det kan som regel mærkes på mit løb, fordi benene er tunge. Derfor løber jeg meget sjældent en lang tur fredag eftermiddag. Det kan vente til weekenden. I morgen skal jeg på endnu et heldagskursus i løbetrænerudd. Denne gang er der tale om 'Basiskursus'. .

Efterår

Det er blevet efterår på godt og ondt. Regnen og blæsten dominerer, men ind imellem oplever man, at solen bryder frem, og så viser skoven sig fra sin allersmukkeste side. Nemlig når den er klædt i gyldne farver. Jeg elsker at løbe om efteråret! Da jeg stod op ved 13.30-tiden, væltede regnen ned, men en kop kaffe senere klarede det op, og så var det bare med at finde skoene frem. 23 km i dejligt solskinsvejr i Vaserne, det fredede naturområde langs Furesøen. For mig er det blevet tid til de lange tights og flere lag tøj. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fryser mere end de fleste. Jeg oplever i hvert fald, at jeg er i det varme tøj længe før alle andre :-( Jeg er i gang med et projekt i samarbejde med 3 elever fra Ankerhus Seminarium. De skal lave en kostplan for en løber med mange træningstimer. Mit arbejde består i at registrere al motion og kost i et par dage, og på den baggrund skal eleverne komme med et oplæg til en bedre kostplan. Det bliver vist en nem opgave for dem ;-) Pt. overvejer jeg at deltage i Hamburg Marathon i april måned. Jeg er normalt ikke så vild med de store marathons med mange deltagere, men alle roser Hamburg til skyerne, så måske jeg skal give det en chance. Det er muligvis lidt overdrevet at lade alle store marathons betale prisen for en dårlig oplevelse med Københavns Marathon. .