mandag den 31. oktober 2011

Vil vi kæmpe mod jyderne?

Mit immunforsvar arbejder på højtryk med at bekæmpe forkølelsen, så al træning er indstillet i dag.

Men noget fornuftigt skal jeg jo lave, og hvorfor ikke bruge lidt tid på at sparke liv i Marathoncup 2012 ? Idéen blev grundlagt af Steen Hegelund, og de har allerede fundet 12 løb i Jylland, der deltager.

Idéen er, at man skal løbe 12 marathons på 12 måneder, hvoraf de 10 løb er med på 'serielisten', og man kan så medtage 2 valgfrie løb, hvis man evt. skal løbe i Hamburg, Berlin osv. Man må gerne mixe mellem jyske og sjællandske løb. Vi mangler bare 12 løb på Sjælland!

Jeg har sendt en Facebook-mail ud til nogle af de arr., jeg kender, men sidder der nogen, der har et løb, de vil stille til rådighed, så tøv ikke med at sende mig en mail (adr. findes øverst i højre hjørne). Der er ikke noget arbejde forbundet med Cuppen som arr. Jeg vil gerne være koordinator for den sjællandske del.

Nu skal det jo ikke lyde som om, jeg ikke kan lide jyder (og slet ikke når mit kommende barnebarn er et kombibarn!) - I ved, jeg elsker jer - men kom nu Sjælland: Lad os vise jyderne, hvem der i virkeligheden er de stærke og seje :-D

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Jeg kom til at tænke på dit eget Furesøen rundt, har du talt det med?

    Anne :-)

    SvarSlet
  2. Hej Anne

    Jeg har naturligvis overvejet det, men Furesø Marathon er ikke så velegnet, fordi vi skal følges ad i grupper, da det er nærmest umuligt at mærke hele ruten op.

    Mvh,
    May-Britt

    SvarSlet