Jeg har tidl. skrevet, at jeg vil give styrketræning af ryggen højeste prioritet indtil nytår, og set i det lys kan selv jeg se, at det er mærkeligt at være tilmeldt lange løb i denne periode. Det hænger ikke rigtigt sammen, men jeg har bare så svært ved at give slip. Jeg elsker jo de lange løb!
Jeg slås også med tanker om, hvis det nu er slut med langdistanceløb? Hvis ryggen aldrig bliver god igen? Lige nu er jeg fikseret på i det mindste at nå 50 marathons, og jeg står pt. noteret for 47 stk. Derfor er jeg, trods alle gode intentioner, tilmeldt i Albertslund, Rudersdal og Falster. Bare lige 3 mere...
Det hjælper faktisk med den alsidige træning, for i det daglige har jeg langt mindre ondt i ryggen, men jeg kan stadig mærke spænding over lænden, så snart jeg når ud over 8-10 km. Derfor er jeg trods alt så fornuftig at stoppe de daglige løbeture, så snart ryggen beder om det. Men jeg mangler lige 3 marathons mere...
Kan 100 % godt forstå dig! Håber dog du "vender tilbage" også efter du har løbet de 3 :)
SvarSlet