fredag den 21. oktober 2011

Foredrag og 24RUN

Løberen  fulgte hurtigt op på forespørgslen om et Garmin-foredrag i Lyngby . Det afholdes d. 7. dec. kl. 19-21 og koster 50 kr. at deltage. Det kan godt betale sig at følge med på deres hjemmeside, hvor der jævnligt annonceres foredrag og workshops i vinterperioden.

Jeg synes, jeg har nogle spændende foredrag i vente: Løbeseminar, Rasmus Henning, Torbjørn Sindballe og Garmin :-)

24RUN i Holte udvider med et 12 timers løb for sololøbere i 2012. Tak siger jeg, for det passer perfekt i mine planer. Et billede er ved at tegne sig af løbeåret 2012..

Løbeklubben på Facebook plejer at stille op med stafethold til 24RUN, og hvis du har lyst til at løbe med, er det bare at tilmelde sig klubben. Det kræver bare, at du 'synes godt om'. Klubben er meget social, og det kræver absolut ikke, at du kender nogen på forhånd for at være med.

Mine Salomon Speedcross fra Løbeshop.dk er kommet. Bestilt tirsdag eftermiddag og klar til afhentning i GLS Pakkeshop torsdag eftermiddag. Altid hurtig levering derfra.

Til sidst vil jeg bede om, at man ikke kopierer fra mine indlæg uden at angive mig som kilde. Selv om det kan opfattes smigrende at se sine egne ord direkte gengivet på en anden blog, så er det altså nærmere en følelse af ubehag, der indfinder sig. Jeg har naturligvis rettet personlig henvendelse til pågældende, men jeg vil alligevel lige benytte anledningen til at understrege, at den slags frabedes. Ordene er mine, og de tilhører min blog!

2 kommentarer:

  1. Her er et link til en løbsberetning fra en deltager på et stafethold til årets 24RUN. Hun havde aldrig prøvet noget lignende :-)
    http://www.hlmk.dk/page69.html

    SvarSlet
  2. Tak Jakob. Super link / beskrivelse :-)
    Mvh, May-Britt

    SvarSlet