Torbjørn har været så venlig at uddybe indholdet for mig:
"Hej May-Britt
Tak for din forespørgsel :-)
Det er ikke helt det samme foredrag, men en del af stoffet vil gå igen. Noget vil jeg måske udelade eller gå lidt hurtigere hen over, mens der vil blive gået i dybden med emner som f.eks. træningsplanlægning og selve processen frem mod et stort mål, da vinklen denne gang, fremfor at give en oversigt måske mere er at komme tættere på en opskrift der kan bruges når man sætter i gang. Af samme grund vil jeg også indlægge lidt forskellige opgaver til reflektion undervejs så man forhåbentligt kommer hjem med noget der ligner en plan i hånden.
Foredraget vil primært være rettet mod triatleter, men jeg er ikke i tvivl om at der vil være mange paralleler at drage til løb, ultraløb, de lange motionsløb på cykel m.v. ligesom du måske selv gjorde i foråret. Der bliver uden tvivl også plads til lidt anekdoter for at sætte underholdningsfaktoren i top
de bedste hilsner
Torbjørn"
Foredraget er så billigt som PolitikenPlus-kunde, at jeg har tilmeldt mig til en ny omgang inspiration.
Folk, der ikke bryder sig om fodbold, kan godt skifte hjemmeside nu, for naturligvis kommer der et lille afsnit om kampen i Parken.
Jeg havde købt billet som en af de allersidste, og jeg sad derfor oppe på bagerste række, helt oppe under taget, med en fremragende udsigt og overblik over hele banen. Indrømmet, det er lidt svært at se ansigtstrækkene på spillerne, når man sidder så langt væk, men det er altså ikke værre, end man kan genkende de enkelte spillere. Jeg sad på A-tribunen, hvilket betød, at jeg havde udsigt til Ronaldo i begge halvlege, da han altid skifter spilleside i halvlegen. Så jeg så, hvordan de danske spillere holdt ham i en skruestik på nær et enkelt meget velplaceret frispark, som heldigvis ikke kom til at betyde noget.
Men tilbage til begyndelsen! Jeg skrev det i går, og jeg skriver det igen: Det er en gåsehudsfremkaldende fornemmelse, når musikken når at spille 3 takter af 'Der er et yndigt land', før tilskuerne tager over, og sangen brager ud over landsholdet. Hvis det ikke indgyder kampånd hos holdet, så ved jeg simpelthen ikke,hvad der skal til.
En forrygende åbning. De få vilde sekunder, før det går op for os, at det første mål bliver annulleret. Presset forsatte, og Krohn-Dehli satte Parken i ekstase med sit mål. Vi var lidt presset i begyndelsen af 2. halvleg, og det var en kæmpe forløsning, da Bentner fik hamret bolden i nettet. Så var kampen igen i vikingernes hule hånd!
Jeg var tæt på at komme for sent på arbejde, fordi det tog lang tid at komme ud af Parken. Folk jublede, og heltene skulle hyldes langs alle langsider, og min side var selvfølgelig den sidste. Folk rokkede sig ikke én meter, før spillerne havde fået deres velfortjente hyldest.
Der er flere, der har sagt til mig, at 395 kr. er dyrt for en billet, men i mine øjne er det ikke dyrere end en tur i teatret, og i går var det alle pengene værd. Der er ikke mange forfattere, der kunne have lavet så velskrevet en drejebog, som Morten Olsen gjorde i går aftes :-)
Hyldest til spillerne, da de kom på banen før kampens begyndelse. Det var et imponerede syn, og i har mit ord for, at alle spillerne så det - også Portugals hold! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar