onsdag den 26. oktober 2011

Trondheim - Oslo Foot Race 2012



I pinsen 2012, mere præcist d. 25.-30. maj, kan man løbe Trondheim - Oslo Foot Race Et 500 km nonstop-løb, hvor hurtigste mand/kvinde vinder. Der er allerede så mange, der har tilkendegivet interesse for at deltage, at arr. Jon Harald Berge har bestemt sig for at realisere løbet. Bl.a. står Anne-Marie Rossen og Leon Skriver Hansen på listen over interesserede, så de stiller formodentligt ikke op til DM på 24H, der finder sted 2 uger senere. Begge burde være kvalificeret til landsholdet i september.
Man skal være selvforsynende (supportbil under løbet), og der vil være et dagligt cut-off ved ca. 100 km.

Det er ikke kun nordmændene, der arr. langdistanceløb i eget land. Jeg ved, at 'Løbeklubben på Facebook' arbejder på at lave et løb på Hærvejen d. 24.-25. juni, startende ved grænsen lørdag formiddag og slutter i Viborg søndag eftermiddag. Her vil det være muligt at deltage i hele løbet eller på små etaper. Meget mere om det, når planerne er på plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar