Det var ikke den manglende form, men ryggen der gjorde, at jeg måtte trække mig efter 3 timers deltagelse. Det gik fint i begyndelsen. Ryggen havde det godt fra morgenstunden, og jeg mærkede intet de første 6-7 km. Derefter kunne jeg mærke lidt, men på en smerteskala fra 1-10 taler vi kun om 2-3, så jeg forsatte udfortrødent. Ved 12 km blev det lidt værre (4), men en kort pause pga. toiletbesøg gjorde, at niveauet faldt til 3 igen.
Men efter 23-24 km gik det stærkt! Lænden blev stiv, og smerterne steg til 6 på skalaen. Ikke godt, men så tæt på de håbede 30 km var det for svært at kaste håndklædet i ringen, så jeg løb videre. Omgangstiderne var i frit fald, mens jeg løb de næste 3 omgange og fik passeret den ønskede grænse. Undervejs nåede jeg 7 på min private skala.
Motiveret af effekten af den korte pause ved 12 km valgte jeg at forsøge med at gå en omgang for at se, om det ville løsne lænden lidt op, men nej... Det gjorde ondt hele vejen rundt og især op ad de små bakker, så jeg tog den fornuftige beslutning at aflevere chippen og sige tak for i dag.
Jeg er hverken ked af eller skuffet over at måtte udgå. For et par uger siden kunne jeg løbe max. 10 km, før jeg måtte stoppe. I dag løb jeg 30 km. Det er da en fremgang, der rykker, og som jeg er meget glad for. Nu har jeg 3 uger til at få det sidste 12 km på plads, så jeg kan være med, når vi skal fejre Anders Munch Madsens marathon nr. 500 til Rudersdal Marathon.
Som sædvanlig var der en dejlig stemning til løbet, og jeg fik hilst på mange løbevenner. Vejret kunne have været bedre, for der lå en pæn tåge over området, så luften var kølig. Så det var ganske praktisk, at de sidste par års gave i form af en løbehue var skiftet ud med et dejligt tæppe :-)
ALOT - I´ll be back in 2012!
.... Nåede du overhovedet at få lagkage og varm cacao? ;)
SvarSletFint løb (godt arrangement) - men ja, som du skriver, tåget og dermed køligt.
Pøj pøj med ryggen - du så nu ikke for godt ud, da jeg passerede dig (kort før du stoppede, formoder jeg)!
/Michael
Dejligt at høre, at det er rykket så meget i den rigtige retning for dig. Så var det på din sidste runde at jeg mødte dig - jeg følte mig ellers lidt sej, da jeg overhalede, men der var så en naturlig årsag til det. Håber du kommer af med smerter og stivhed hurtigt igen, og bliver klar til Rudersdal:)
SvarSletNej, jeg fik ikke lagkage, fordi jeg var så heldig at få et lift hjem kl. 14, og pga. det kølige vejr og ondt i ryggen valgte jeg at springe til. Jeg fik heller ikke lagkage sidste år, fordi jeg blev syg efter løbet, så næste år må jeg havde ret til 3 stk. :-D
SvarSletTillykke med 59 km Sidsel. Det er da vildt sejt!
Der er nu gået flere timer, siden jeg stoppede, og jeg kan kun sige, at det var den helt rigtige beslutning. For det første slap jeg for at kravle ud af bilen efter køreturen hjem. Nogle gange har jeg lignet en invalid, når jeg kom ud!
Dernæst har jeg klart mindre ondt her til aften, end jeg har haft efter de seneste løb, jeg har deltaget i. Så jeg er sikker på, at jeg bliver klar til Rudersdal Marathon :-)
Tak for jeres hilsner,
May-Britt