Det var fuldstændig som at være til eksamen! Puha - højt blodtryk og fuld af nervøsitet. 1 times samtale med en afslappet, venlig og imødekommende ældre læge omkring min ryg. Samtlige arbejdspladser siden 1986 blev gennemgået tyngdemæssigt (10 stk), efterfulgt af en fysisk undersøgelse. Konklusionen var, at min ryglidelse skyldes mange års moderat/tungt plejehjemsarbejde. Godt så, men hvor meget vurderer Arbejdsskadestyrelse det til? Det er det store spørgsmål!
Da vi var færdige, sagde jeg, at jeg selv vurderede, at jeg ikke længere ville kunne klare at arbejde som dagvagt. Det gav han mig ret i, og han ville helt bestemt fraråde mig at prøve!
Han var meget glad for min fine træningsmængde, som jeg havde opgivet til 10 timer fordelt på svømning, styrketræning og løb. Det passer jo meget godt pt. Vi talte om, at jeg kunne mærke, hvis jeg ikke fik trænet 1-2 dage, og det forstod han fuldt ud. Når jeg træner, ryster jeg leddene i ryggen, så de ikke stivner.
Nu er det bare at vente på den endelige afgørelse. Har jeg 'bestået' eksamen og får anerkendt, at mine ryggener skyldes tungt arbejde gennem mange år? Men jeg er realistisk og ved, at kun 31% bliver anerkendt, så jeg forventer ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar