Individuelle hensyn

Jeg bliver engang imellem spurgt om træningsforslag til det første marathon eller ultraløb, men selv om jeg meget gerne vil hjælpe, tilbyder jeg som regel kun retningslinier/gode råd, for det er min erfaring, at det, der virker for den ene, kan være helt forkert for en anden. Det handler efter min mening om en kombination af mentalitet, styrke, tid til rådighed og hensyn til familien.

Især oplever jeg, at sidstnævnte punkt er svært at takle for nye løbere. Man bliver så bidt af at løbe, at familien sommetider er 'lidt i vejen'. Jeg oplevede det selv, da jeg begyndte for 6 år siden. Jeg kunne næsten ikke vente på at få fri fra arbejde (dengang var jeg stadig dagvagt), så jeg kunne komme ud at løbe. Hele kroppen boblede af løbeglæde, og så måtte børnene, som heldigvis var teenagere og derfor kunne klare sig selv, vente med mad og moderlig omsorg, til jeg havde fået mit daglige adrenalinkick! Når jeg ikke løb, tænkte jeg på kost, udstyr og næste løbetur. Heldigvis fandt tingene et mere rimeligt niveau, så løb ikke fyldte hele min dag, og jeg blev til at leve med igen.

Med mentalitet tænker jeg på, hvordan man har det bedst med at træne. De første 4 år løb jeg overhovedet ikke intervaller. Det var heller ikke, fordi jeg løb specielt hurtigt på mine ture. Rigtig mange af dem lå på 5.30 min/km, men  til gengæld løb jeg næsten dagligt 1½-2 timer, kombineret med en lang tur i weekenden. Jeg har løbet 3t28min på marathon, 67,8 km på 6H og 189 km på 24H på denne træningsform.

Siden da han coachen fået mig til at løbe intervaller. Jeg indrømmer blankt, at det ofte går i stå efter 2-3 gange, fordi det interesserer mig ikke. Formodentligt fordi jeg er rigtig dårlig til det og derfor opnår en negativ oplevelse af træningen. Jeg er super dårlig til at presse mig selv, så jeg får blodsmag i munden. Jeg kommer sjældent over det tempo, jeg også løber på en hurtig tempotur. Og så føler jeg, at jeg får for få km!

Her kommer det mentale ind i mit tilfælde. Jeg har brug for at vide, jeg løber km nok. Det giver mig ro og selvsikkerhed, så jeg ved, at jeg kan stå distancen, når det gælder. Så selv om coachen helst ser, at jeg løber intervaller for at øge mit grundtempo, må jeg melde pas og tilstå, at jeg har det bedst med at løbe langt og langsomt. Det virker for mig, og det skal min træning bygges op omkring. Derfor har jeg svært ved at rådgive andre. For mig kræver det et personligt kendskab at sammesætte et program, der gør, at træningen er en nydelse, for det er efter min mening Alfa og Omega.

Og så er der styrke. Hvor megen træning kan kroppen holde til? Det er meget individuelt hvor megen træning og med hvilken intensitet, kroppen kan holde til, før man får overbelastningsskader. Derfor kan jeg ikke sige det ofte nok Lyt til kroppen. Og især den del er svær at styre, når man kun har mail-kontakt med en løber, for mange er så pligtopfyldende og gør, hvad de har fået besked på uden at melde tilbage, at det faktisk gør ondt et eller andet sted.

Jeg har lidt svært ved at formulere det rigtigt, så indlægget ikke virker for rodet, men det, jeg vil frem til, er: At selv om vi selvfølgelig gerne vil blive hurtigere, udholdende og lave gode resultater, er det vigtigste at bevare glæden over at løbe og undgå skader. Træn det, du har det godt med. Så skal de 3 ting såmænd nok komme hen ad vejen :-)

God træning!

Nye planer undervejs?

Jeg har haft kontakt til Berlin Marathon. En kort mail at jeg ønskede at skifte startgruppe fra 3.10-gruppen til den mere realistiske, men muligvis stadig lidt for optimistiske, 3.30-gruppe, og et par dage senere fik jeg en mail, at jeg var overflyttet. Når man selv er efter folk, der stiller sig i tidsgrupper, de ikke har trænet til, skal man holde sin egen sti ren. Til gengæld stiller jeg mig altid forrest, når der er tale om løb uden mulighed for netto-tid, for man skal jo heller ikke være så dum, at man forærer sekunder/minutter væk, fordi alle får samme starttid. Men til store løb med chip, så der registreres en brutto-tid og en netto-tid, respekterer jeg tidsgrupperne.

Det er nok de færreste, der er interesseret i mine moralske opstød, så jeg går straks videre til næste punkt: Er der nye planer undervejs? Ja, selvfølgelig er der det! Men I får dem bare ikke lige nu ;-)

Jeg skal være sikker på, at der er ro nok til at gå i gang med en målrettet træning, og derfor er fokus først og fremmest på en god oplevelse i Berlin.
Anders har snakket noget om store øl, kæmpe schnitzler og lederhosen. 

Selv de bedste kan fejle

Kl. 13.45 gik atletikhjertet i stå i et splitsekund. Det splitsekund, som det tog Usain Bolt at tyvstarte. Verdens allerbedste på 100 Meter kiksede, da det virkelig gjaldt. Millioner af seere verden over må havde fået én og samme tanke: Det sker bare ikke! Men det skete, og en lamslået stemning bredte sig over stadion i Daegu.

Siden er der skrevet meget om, at Bolt burde droppe attituden og koncentrere sig om at løbe. Vorherre bevares! Det er jo netop, fordi han forstår at forene toppræstationer med showmanship, at han er så højt elsket som sportsudøver. Han sælger varen bedre end nogen anden. Han har gang på gang bevist, at han kan spille op til publikum og kamera det ene øjeblik og så løbe et suverænt løb det næste. Han har aldrig tyvstartet i et stor stævne tidl., så kom ikke her og sig, at han skal droppe det, der gør ham til en ener på sit felt!

Hvad siger en stor sportsmand kort tid efter det, der må være hans livs største skuffelse? "Looking for tears? That´s not going to happen". Jeg er sikker på, at han viser alle, hvem der er den sande mester, når 200 Meter er på programmet d. 2.+3. september.

På den positive side løb Andreas Bube sit livs 800 Meter, og selv om han ikke kom i finalen, kan han være stolt af 9. bedste tid ud af 24 startende og en forbedring af sin PR 1.45.48 (tidl. 1.46.10).

Og jeg løber bare.. Uden at måle tid og km. Kun fokus på nydelsen at løbe. Kæmper mod reflekshandlingen med at stoppe løbeuret, når jeg stopper for rødt lys. De næste 1-2 uger løber jeg nemlig uden ur.

Nu må det snart være min tur!

Aflysningen af dagens halvmarathon var dråben. Ikke at jeg ville vælge anderledes en anden gang, for min familie går forud for alt, også løb selv om det måske vil overraske nogle ;-)

Jeg står godt nok noteret for et resultat i Albertslundløbet, men det er altså en yngre mand med navnet Jesper Larsen, der løb i mit navn. Han fik, med arr. velsignelse, overdraget mit nr. i går eftermiddags, og navnet blev ændret før starten i morges, men et eller andet er altså gået galt på resultatlisten. Det skal jeg have ændret, for jeg har netop fået at vide, at det var Jespers første halvmarathon, og selvfølgelig skal han noteres for præstationen.

Tilbage til  Selv om der har været gode grunde til at afmelde flere løb: rygsmerter (24H Skövde og Kastelløbet), min mors indlæggelse (2x100 Marathon, Avnø), min datters influenza (Albertslundløbet), udgifter til ny cykel (HC Andersen Marathon), så er jeg træt træt træt af at melde fra! Det er psykisk nedbrydende, og nu trænger jeg til lidt succés! Stik mig bare en tudekiks..

Jeg er i gang med lidt 'sekretær'-arbejde for coachen. Det er ikke nemt at løbe rundt i øde egne af Peru, når man er politisk interesseret, og statsministeren vælger at udskrive valg med kort tids varsel. Så jeg er ved at undersøge muligheden for, at Jesper kan stemme på Det danske Konsulat i Lima. Danmark har ingen ambassade i Peru og hører derfor under ambassaden i Bolivia. Heldigvis er han kun 5-6 dages løb fra Lima, så det burde være muligt for ham at brevstemme. Hvis han havde brugt ambassaden, ville han kunne stemme fra d. 2.-8. september, så forhåbentligt er der samme mulighed på konsulatet. Jeg venter spændt på svar fra konsulen.

Tudekiks.. Det duer jeg faktisk ikke rigtigt til, tror jeg. Der må handling til! Jeg havde håbet, at mine gode venner fra DUUL ville afholde Aarhus Indoor 24H i januar, og det ville de sådan set også godt, men kommunen har valgt at lade en lillebitte håndboldkamp gå forud for et stort slag på svalegangen rundt om hallen, så de må ikke få hallen. Grfphh!

Så er der nok kun Bislett 24H i november tilbage, og det er jo tillokkende, så jeg holder lidt øje med om startlisten  bliver fuldtegnet (max. 130 deltagere), mens jeg ser den økonomiske situation an. Jeg kan ikke forstille mig, at mine børn vil godkende en tur til Oslo som gyldig grund til ikke at få julegaver ;-)

VM i atletik
Det bliver en god dag i morgen. Kl. 11.00 løber Andreas Bube semifinale på 800 meter, og kl. 11.30 er der semifinaler på 100 meter med finale kl. 13.45. Så I Usain Bolts overlegenhed i det indledende heat? Hurtigste tid med 10.10, og han spadserede de sidste 30 meter! Der er store ting i vente, tror jeg. Tør vi håbe på en verdensrekord??

Først mor, dernæst løber

Nogle gange føler man sig lidt forfulgt af uheld, og pt. er det min tur. Jeg var klar til at tage kampen op med Albertslundløbet Halvmarathon i morgen, og så er min datter blevet syg. Hun har i 4 døgn haft 39 gr. i feber pga. influenza, og selv om man er voksen og flyttet hjemmefra, kan man godt trænge til lidt moderlig omsorg. Måske er det mest mit behov, fordi jeg er bekymret for, om hun får nok at drikke og spise, mens hun ligger halvdød i sengen. No matter what - så går familien fremfor alt, og jeg vælger at blive hjemme fra Albertslund.

På den positive side føler jeg, at der er sket en lille bedring med ryggen i går, og jeg nyder det så længe, det varer, for jeg ved, at det hurtigt kan gå den anden vej.

Jeg var til Bodypump i går aftes. Jeg har været lidt betænkelig med at gentage 'succesen' pga. min hårde tur med DOMS sidste gang + en frygt for at skade ryggen yderligere. Klog af skade havde jeg ikke ret meget vægt på stangen, og i dag føler jeg kun let ømhed.

Nu vil jeg tage mig af hende her

Min djævelske ryg

Jeg har bevidst undladt at skrive ret meget om min ryg, men fakta er, at den bedring, der indtrådte for 1 måneds tid siden, forsvandt i løbet af 1 uges tid, og nu er alt som før. Konstant ondt/stivhed over lænden, nogle dage værre end andre. Lige pt. er det ret skidt. Bl.a. skal jeg tænke over, hvordan jeg sætter mig på en stol, for ellers kan jeg næsten ikke komme op igen pga. smerter. Sommetider frygter jeg ligefrem, at jeg har fået en ny diskusprolaps, og det kan vel ikke udelukkes helt, men da jeg ikke har smerter strålende ud i benet, vælger jeg lidt at ignorere dette. Der er alligevel ingen behandling andet end styrketræning. Nu om dage opererer man kun ved føleforstyrrelser og inkontinens, og jeg ville nok betakke mig under alle omstændigheder. Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt, at jeg tager smertestillende medicin, selv om mange nok ville gøre det i min situation, for det er temmelig fustrerende at have ondt altid, også når man sover. Mange nætter vågner jeg, fordi det gør ondt, når jeg vender mig i sengen. De, der selv har prøvet det, ved hvad jeg taler om, når jeg skriver, at jeg må 'løfte' kroppen rundt.

Jeg havde min første diskusprolaps i 2000, længe før jeg begyndte at løbe. Den næste kom ½ år efter, jeg var begyndt at løbe marathon i 2007, og nr. 3 er den, jeg stadig slås med knap 3/4 år efter de første symptomer. Mange undrer sig over, at jeg løber, og løber langt/ultraløb, med en diskusprolaps, men for det første har jeg rheumatolog Finn Johansens ord for, at det ikke forværrer noget så længe jeg lytter til kroppen. Faktisk er det godt for min ryg, fordi det holder den smidig. For det andet har jeg mange gange oplevet, at jeg er mest smertefri, når jeg løber, også marathon. Indrømmet at bagefter kan det være et helvede at tage tøj på, fordi jeg slet ikke kan bøje forover i ryggen (prøv selv at tage strømper og lange bukser på uden at bøje dig forover), men det fortager sig, når jeg har ligget ned og hvilet mig efter løbet. Så genoprettes den 'normale' tilstand.

I perioder, som lige nu, rammes jeg af opgivenhed. Mærkeligt nok indebærer det også at lysten til at løbe forsvinder midlertidigt, selv om jeg har det bedst, når jeg løber. Det er nok ikke unormalt, at folk med kroniske smerter oplever lettere depressive træk, når det hele føles håbløst. Sommetider betyder det, at jeg vælger at trække mig fra et løb, fordi jeg ikke kan overskue at have ondt bagefter. F.eks. fravalgte jeg at stille til start i tirsdags til Kastelløbet.

Men nu skal de triste/opgivende tanker sparkes over i hjørnet igen, og på lørdag løber jeg Albertslundløbet Halvmarathon som planlagt. Tiden bliver ikke hurtig, men det betyder heller ingenting, for det vigtigste er at få skubbet djævelen væk fra skulderen igen.
Ham, der altid siger: "Giv op"

6 timers løb for motionister

Inden jeg begynder dette indlæg, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er stærk på 6H, og jeg kan derfor ikke give råd til, hvordan man fyrer et hurtigt løb med mange km af. Alm.vis ligger jeg omkring 63-65 km på 6H.

Som udgangspunkt vil jeg sige, at for mig er der ikke den store forskel på forberedelsen til marathon og 6H. Jeg vil tro, at langt hovedparten, der stiller op, har flere marathonløb som baggrund, og du skal derfor bruge dine erfaringer fra disse i dagene op til 6H. Altså samme nedtrapning og samme kost/væskeindtag, som du ved virker.

Før start:
- Hvis du vil være sikker på at optage alle data på dit løbeur, så husk at tømme hukommelsen i historikken aftenen før. Det er ærgerligt at få meldt 'fuld hukommelse', når man er halvvejs i løbet.
- Pak lidt forskelligt tøj, alt efter vejret. Fordelen ved timeløb er, at det er en kort rundstrækning, så du har mulighed for at tage en trøje af eller på undervejs, uden at det tager alt for lang tid.
- Glem alt om at hælde 1½ liter vand indenbords om morgenen på løbsdagen! Det eneste, det fører til, er at du skal tisse hele tiden i begyndelsen af løbet. Du skal sørge for at være velhydreret, før du går i seng og så bare drikke lidt om morgenen for at kompensere for nattens sved.

Under løbet:
- Hav en strategi før løbet begynder om hvor ofte, du vil gå i depot. På den måde minimerer du risikoen for at falde for fristelsen med at 'hænge i baren'. Depoter er til for at indtage ernæring/væske, ikke for at hvile sig. For nogle passer det bedst med indtag hver 4. km, andre kan nøjes med hver 5. eller 6. km. Det afhænger selvfølgelig også af vejret. Er det varmt, må man oftere indtage væske.
- Udgangstempoet er lidt lavere end marathon. Ikke voldsomt lavere, for du skal stadig over 50 km for at løbe ultraløb. Dette er den off. korteste distance, der løbes indenfor ultraløb, så selv om det hedder ' alle distancer over marathon', er den generelle opfattelse, at man skal over 50 km. Jeg plejer at sige, at 6H er ultraløbets 10K-distance. Altså forholdsvis god fart, men så man føler, man stadig har fuld kontrol.
- Det er normalt ikke nødvendigt med skift af sko på 6H, men hav et ekstra par med for en sikkerheds skyld.

Hvad skal man indtage under løbet:
Det er meget individuelt, men jeg oplever, at mange forfalder til at spise sig gennem løbet. Depotet er normalt fyldt med kager, slik i alle afskygninger, chips osv., og det er jo super lækkert, men personligt indtager jeg primært energidrik, vand og evt. lidt frugt. Intet andet med mindre jeg har en hård dag, for så kan der godt smutte et stykke 'trøstechokolade' ned.
Til gengæld hælder jeg gerne varm chokolade og lagkage indenbords efter løbet, hvis vi er så heldige, at der igen i år er en deltager med fødselsdag, så Karsten serverer det lækre traktement efter løbet i Albertslund :-)
Det lyder måske lidt kedeligt med kun energidrik, når man også kan få slik, men mentalt hjælper det mig med at holde fokus på det, løbet handler om: kilometer på kontoen.

Tiden mellem marathon og 6H:
Der er flere, der har spurgt, hvordan de skal træne mellem Odense/Berlin Marathon og deres 6 timers løb. Det afhænger af, om man skal løbe i Albertslund, som er 5 uger efter Berlin, eller Grenaa, som er 8 uger efter Berlin. For begge løbs vedkommende handler det først og fremmest om at blive fuldt restitureret, så det hjælper ikke at starte for hurtigt og for hårdt ud efter marathon. Men naturligvis kan der heller ikke gå for længe, inden man skal i løbeskoene igen.
I forhold til Albertslund ville jeg tage 2 uger med restitutionsprogram (brug det der plejer at virke efter marathon), og derefter ville jeg primært løbe tempoture på 10-15 km. Mht. til lange ture er hovedreglen, at man har effekt af en lang træningstur i ca. 4 uger, så tag 30K i uge 40, og så ikke flere lange ture før løbet i uge 43.
I forhold til Grenaa er det lidt anderledes, fordi der er længere tid mellem løbene. Opskriften er den samme mht. restitution og primært tempoture, men jeg ville lægge en lang tur (30-35 km) mere ind i uge 43.

HUSK at man kan træne på mange måder, og det er forskelligt, hvad man har det bedst med. Brug dine erfaringer fra din marathontræning. De fleste har en fornemmelse af, hvad der virker bedst for, at kroppen og hovedet er optimalt forberedt. Ovenstående er mit bud på, hvordan jeg selv vil gøre, men som altid er det vigtigste: Lyt til kroppen! Kræver den længere tids restitution, fordi du har givet den fuld skrue til marathon, så har det topprioritet. Ellers går du ned med et brag efter 3-4 timer i 6H, og så er der altså lang vej til slutfløjt.

Spørgsmål og kommentarer er som altid velkomne :-)

Odense er Out - Berlin er In

Både pga. mit dyre nyindkøb og begyndende problemer med ryggen (igen) gør, at jeg har truffet den endelige beslutning om at droppe HC Andersen Marathon i Odense. Det er meget ærgerligt, fordi det måske koster løbeklubben deltagelse i hold-DM, men jeg vægter Berlin Marathon højere, og jeg vil være sikker på, at jeg ikke får ødelagt dette løb pga. ondt i lænden ved at løbe en hurtig marathon 7 dage tidl. Startnr. er allerede solgt.

Jeg fik iøvrigt en mail fra Berlin Marathon i dag, der fik mig til at tabe vejret for en stund. Da jeg tilmeldte mig i oktober 2010 (Ja, man skal være meget hurtigt ude for at få startnr. til Berlin!!), var det meningen, at 2011 skulle være et år med fokus på hurtig marathon, så jeg tilmeldte mig med en forventet sluttid på 3t.10min. Øøhhh - det bliver ikke i år!! Og der er bare ikke noget mere irriterende end folk, der stiller sig længere frem i feltet, end deres form berettiger til, så man skal overhale igen og igen og dermed selv får en langsommere tid end nødvendigt. ØV! For denne data kan ikke ændres, og nu bliver jeg selv et af disse irriterende elementer.

Jeg glæder mig meget til turen, som bliver fra fredag til søndag, så Anders og Lars kan deltage i rollerskating-eventen om lørdagen. Tænk at jeg skal stille til start med Haile Gebrselassie og Paula Radcliffe.
 



Når en tåbe ødelægger alle planer

Det kræver kun en ukendt tåbe at ødelægge alle planer for den kommende tid. Natten mellem lørdag og søndag er min cykel blevet stjålet, og da jeg ikke har bil, er jeg afhængig af min cykel. Vel at mærke en ordentlig cykel, som kan holde til lidt af hvert, fordi den både er transportmiddel og skal bruges til både små og større indkøb.

Søndagen gik med at finde gamle kvitteringer frem samt sende anmeldelse til politi og forsikringsselskab, alt imens humøret var på kogepunktet! Cyklen er 4½ år gammel, så jeg regner ikke med at få ret meget dækket af forsikringen.

Mandag formiddag er gået med at købe ny cykel. Jeg har en fast forhandler, hvor jeg får lavet alle mine reparationer, og derfor fik jeg tilbudt samme slags cykel inkl. diverse tilkøb (lås, lygter osv.) med 15% rabat, men vi taler stadig om knap 6.000 kr. Penge, der skulle være brugt til en brugt racer (jeg havde fundet en til 3.200 kr.), kontigent til SigmaTri samt planlagte løb i efteråret. Nu er jeg gået i gang med revurderingen af alle planer, og lige nu tyder alt på, at drømmen om Challenge Copenhagen og dermed medlemskab af SigmaTri udskydes i 1 år, og formodentligt dropper jeg HC Andersen Marathon i Odense. Her kan jeg nemlig sælge mit startnr. med mulighed for køber at løbe i eget navn.

Og jeg er stadig rasende

Et par sjove oplevelser

Jeg var træt, da jeg kom hjem i går aftes kl. 17.30, så der var et par sjove oplevelser fra stævnet, som jeg ikke fik fortalt, men bedre sent end aldrig :-)

Den første oplevelse var Bent Lauridsen fra Korsør Atletik. Han løb DM 10.000 meter i tiden 00:44:13. Det lyder måske ikke af den mest imponerende tid for en mand, men når jeg nu fortæller, at han er født i 1935 og dermed er 76 år, får man en lidt anden indstilling til tiden! 76 år!!!

Bent Lauridsen til højre
Veteran VM 2011 (Foto: Motion Danmark)

Der er et lille interview med Bent Lauridsen på 'Motion Danmark'. Han sidder på et hav af klubbens rekorder  hvoraf den ældste er fra 1981, da han var i aldersklassen 45-49 år og løb marathon på 02.31.00! I 1995 løb han stadig en hurtig marathon: 02.41.00 = 60 år gammel.

Jeg overværede en samtale mellem et par unge løbere, hvoraf den ene er i klub med Bent Lauridsen. Han fortalte, at Bent løber 10 km hver eneste dag året rundt, så nu er der nærmest ingen undskyldning for at blive i sofaen. Det ovenstående foto er fra VM i år, og ser Bent måske ud som en 76-årig?? Nej, og det gør han heller ikke 'In Real Life'.




I den anden ende af spektret vil jeg fortælle om en ung løber, som tog fusen på alle. Jeg kender nærmest ingenting til dansk atletik andet end de mest kendte udøvere. Dem, der rammer aviserne. Så denne historie fik først en forklaring, da jeg kom hjem og fik gogglet lidt.

Da jeg ankom til stadion, slog jeg mig ned på græsset. Tilfældigvis var det få meter fra nogle af de hurtigste løbere på 800 meter, og jeg kunne følge den alm. snak om træning, diskussionen om andres resultater osv. Der var 4 heats på 800 meter med både mænd og kvinder i alle heats, seedet efter forventet sluttid og med de langsomste i første heat. 

Under de første par heats havde jeg bemærket en meget hurtig løber varme op. Flot fyr og helt sikkert i super form. Det viste sig, at han skulle løbe i næstbedste heat, og så begyndte snakken blandt mine 'venner' ved siden af: Hvad skulle Nick i et 800 meter løb? Var han hare for nogen?? Men nej, Nick var ikke hare for en eneste, og jeg kunne høre forbløffelsen brede sig, da han spurtede fra alt og alle fra starten af løbet. De var mildt sagt chokerede! Og tiden: 1.57.30 blev dagens hurtigste, for han slog alle de bedste, der løb i det næste heat. Her blev bedste tid 2.00.30. 

Så måtte jeg lige have undersøgt, hvem Nick var! Resultatlisten fra DAF viser, at Nick Ekelund-Arenander  er vores bedste kort internationalt på 400 meter, hvor han er dansk mester 2011 i tiden 48.73. Derfor var de øvrige løbere så forbløffede. Dette er ikke hans favoritdistance, og alligevel sætter han alle til vægs.

Jeg fik ikke taget et billede af Nick, så jeg har fundet et på nettet (Getty Images)
Han var på alle måder en nydelse at se på...

Baneturneringen og DM på Bagsværd Stadion

Det har været en solrig dag. Meget varm og noget blæsende. Inden DM på 10.000 meter blev der afholdt sidste afdeling af den såkaldte Baneturnering, hvor man kårer vinderen på forskellige banedistancer efter 6 runder, fordelt på forskellige løb rundt om i landet.

Pga. det gode vejr bestemte jeg mig for at tage til Bagsværd Stadion tidligt og se de korte distancer. En blanding af meget talentfulde unge løbere og folk, der stadig kan holde et højt tempo, selv om de har passeret de unge år.

Sol, en del blæst og glade deltagere.

Rikke Rønholt (1976) er stadig meget veltrænet!

I dag var hun hare for stortalentet på 800 meter
Dagmar Fæster Olsen (1994)

Kl. 13.30 gik de forskellige heats for DM på 10.000 meter i gang. 4 heats for mænd og 1 heat for kvinder. Det betød, at jeg skulle løbe med kvinder, der havde opgivet en forventet sluttid på 36 min. Gisp! Jeg blev som ventet passeret med flere omgange. Der ikke var en sky på himlen, da vi skulle løbe, så det var stegende varmt og tilsat en del modvind på den ene langside blev det en hård omgang, men det er 10K jo altid for mig ;-)

Jeg undgik trods alt den lidet flatterende sidsteplads, og jeg er for så vidt tilfreds med en sluttid på 45:35, når jeg løb 23:20 på 5K i sidste weekend. Hvis jeg havde løbet op til 'Løbetidsberegneren' (se evt. link-boks), havde jeg løbet på 48:23, og knap 3 min hurtigere er da fint :-)

Da SNIK var den eneste klub, der stillede med 3 kvinder, vandt vi guld i holdkonk. for 45-49 år. En, i mine øjne, ligegyldig medalje når der ikke er nogen konkurrence, men her er den altså:

Guld for hold kvinder 45-49 år:
Regina Kanta (44:43:38)
Heidi Reinhardt (45:28:04)
May-Britt Hansen (45:35:69)

Min låne-racer

Nu har jeg fået hentet den racer, som jeg kan låne i 2-3 uger for at se, om ryggen kan klare belastningen med at cykle. Nu skal jeg lære at sidde korrekt og finde ud af gearskift. Johnny var så venlig at putte indlæg i, så risikoen ikke er så stor for at punktere. Jeg skal også lære at lappe cykel! Vi talte om, at det vil være meget relevant med et cykelreparation/rengøringskursus for nye medlemmer. Det har han afholdt før, og det kunne jeg kun bakke op om at afholde igen.

Så hoppede jeg op på cyklen og drog hjem. Jeg havde ikke cyklet ret langt, før jeg kunne konstatere, at sadel og styr skal indstilles anderledes. Allerede her er jeg lidt på den, men hjælpen er ikke langt væk. Lars, der har gennemført flere ironmans (bare i år er det blevet til Ironman Nice og Challenge Copenhagen) har lovet at hjælpe. Desværre passer det ham bedst mandag formiddag, så jeg må styre min lyst til at afprøve cyklen i weekenden, men det går jo nok, for jeg får rigelig mulighed, når jeg skal på arbejde igen i næste uge.

Startlisten til DM er kommet, og jeg skal løbe med 13 andre kvinder i heat 2 med start kl. 14.35. Det bliver en ny fornemmelse at stille op i et løb med det formål at undgå sidstepladsen :-/

Svømmetræningen

Jeg er blevet prikket lidt på skulderen vedr. indlægget om at deltage i 6 timers løb, og jeg lover, at det snart kommer. Jeg troede, jeg havde god tid, for de interesserede skal løbe Odense eller Berlin Marathon først, men jeg kan forstå, at der allerede kigges lidt længere frem ;-)

Jeg var til svømning i går aftes. 1½ time blev vi heglet igennem med opvarmning, tekniske øvelser og afsvømning. Fokus på antal af armtag pr. 25 meter, tid på 25 meter samt korrekt indslag. Johnny Petræus er en træner, der kræver, at folk yder en indsats, når man er til træning, og det kan jeg godt lide. Når man er mødt frem, er det jo ikke for at hygge sig, men for at blive bedre. Hyggen er før og efter træningen.

Jeg opgav at tælle antal baner, men vi svømmede sammenlagt et sted mellem 2000-2500 meter. Det var meget positivt, at jeg kunne følge med under hele træningen i samme tempo som de andre. Johnny bemærkede, at det så godt ud, men at der selvfølgelig er plads til forbedringer rent teknisk. Jo tak, det ved jeg godt, for jeg har ikke modtaget undervisning siden folkeskolen. Skulderne er lidt ømme i dag, men det tager jeg gerne med, for det var fedt at være til træningen! Tænk at jeg skal skrive det om svømmetræning.

Mine 2 nevøer i Australien, Christian og Joachim, har tilbudt deres assistance med gode råd omkring crawl. Det er ikke det værste sted at få gode råd fra, for Joachim (der bliver 15 år senere på måneden) er netop udtaget til New South Wales State Swimming Team. Måske har han sine svømme-gener fra mig? Jeg kan jo altid håbe ;-)

SNIK har arr. træningsweekend  med Brian Dåsbjerg i weekenden efter Berlin Marathon. Jeg er glad for, at jeg valgte SNIK, da jeg skulle skifte klub, for selv om jeg ikke deltager i fællestræningen, får jeg jævnligt mulighed for at være sammen med mine klubkammerater til stævner og nu også en træningsweekend.

Efterårstøj og tri-træning

Da jeg loggede på bloggen i dag, fik jeg en pop-up: 'Din blog ser ud til at være populær, så tjen penge ved at sætte reklamer på'. Det sidste har jeg nu ikke tænkt mig i anden form, end det jeg allerede gør, nemlig for løb og sportsartikler jeg føler, jeg kan sige god for. Men jeg takker jer læsere for første del af beskeden :-)

Officielt er det stadig sommer, men vi kan nok hurtigt blive enige om, at det i det meste af tiden føles som efterår. Så det er yderst relevant, at Newline  nu er på banen med deres efterårskollektion. Jeg får leveret Iconic-linien, og som sædvanligt bliver den produceret i 2 farver: For kvinderne sort og i dette efterår også i pink. For mændene  bliver det i sort og orange. Jeg kan godt lide at løbe i klare farver, så jeg har fået leveret tøj i begge farver. Sidst i indlægget kan du se lidt af det leverede tøj. Tøjet er på vej ud i butikkerne nu.

I aften skal jeg til min første tri-træning: 1½ times svømning. Så er man ligesom i gang!! Johnny Petræus stiller en racer til min rådighed i et par uger, så jeg kan følge træningen, til jeg får købt min egen cykel. Det giver mig mulighed for at teste, hvordan ryggen klarer belastningen, så det er en løsning, jeg er meget glad for. Hvis jeg melder mig ind i klubben, vil der være 3 træninger om ugen: løb tirsdag, svømning onsdag og cykling søndag.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis min ryg kan klare cykeltræningen, vil det være en langt bedre træningsform for mig pga. alsidigheden, og måske kan det også formindske de perioder, hvor jeg går træt i kun at løbe.

Selv om vi taler løbetøj, kan man jo godt nyde smarte detaljer
Jeg er vild med denne halsudskæring

Iconic Carbon Shirt
Primary temp: + 12 gr.
(Jeg undskylder det krøllede udseende, men tøjet er netop taget ud af kassen)



Iconic Coldtack Jacket
Primary temp: + 8 gr.
Jeg takker for, at reflekslinierne samtidigt giver et slankere udseende ;-)

Modellen er 'Tight Cut'

Info-aften hos SigmaTri

I aften var der kombineret intro- og sæsonopstartsmøde hos SigmaTri . Dvs. at der var både nuværende medlemmer og folk, der var interesseret i at høre om klubben. Ialt var vi vel 100-150 mennesker.

Johnny Petræus, der er en meget engageret ankermand for klubben, fortalte om årets resultater for klubben ved DM på sprint, kort og lang triathlon. Han fortalte om træningen, hans forventninger til medlemmerne, træningslejr m.m. Der var en god atmosfære, og jeg ved allerede nu, at det ikke bliver nødvendigt at deltage i intromødet hos Fitnessdk, for denne klub vil passe mig fint.

Jeg er stadig lidt tilbageholdende pga. udgiften til en racercykel. Jeg talte lidt med Johnny efter mødet, og hans bud er, at mit behov for en cykel, som jo også dækker en tur i bjergene, kan klares for ca. 12.000 kr. Det er rigtig mange penge, men som Lars Bergelius (Marathonløber og siden i søndags også Ironman) sagde til mig: 'Du får en rejse inkl. cykelløb foræret, og den har samme værdi som en ny cykel'. Så hvis jeg tænker på den måde, får jeg en aktiv ferie på en ny cykel for samme pris, som jeg ellers ville betale for en tur til f.eks. La Santa Sport. Men det er stadig 12.000 kr...

Jeg ville nok ikke være så meget i tvivl, hvis jeg ikke havde mit problem med ryggen. Så ville jeg faktisk slet ikke være i tvivl, men bare kaste mig ud i projektet!

Svømningen starter op i morgen, og da man har 14 dages prøvetid, vil jeg nok deltage i den, mens jeg tænker videre.

Mit nye Road-ID

Jeg har valgt at købe et nyt Road-ID. Jeg er ikke så god til at huske at tage mit velcro-armbånd på, så da jeg læste om den nye, tynde udgave af armbåndet, bestilte jeg straks et til at bære permanent. Jeg har nemlig langt fra altid min pung eller anden identifikation på mig.

Armbåndet leveres i en fin æske

Her ser man tydeligt forskellen på de to armbånds bredde

Jeg valgte str. Medium, og jeg vil sige, at det skal bestemt ikke være mindre, for så ville jeg ikke kunne få på! Jeg har set fotos af armbånd, hvor skiltet er flyttet over på det gule fra Livestrong, og jeg har tjekket: de har samme bredde. Så hvis man i forvejen går med Livestrong, kan man lave sin egen kombi-model.

En mindre oversvømmelse

Mere regnvejr og igen mindre oversvømmelser som her i en viadukt i Birkerød.

Men der er også en mindre oversvømmelse i sindet, for mine blodprøver er ikke alle, som de burde være. Jeg har ikke fået dem på skrift endnu, men tilsyneladende ligger mine levertal lige i overkanten. Trods mine talrige klager over vægten, er jeg jo ikke overvægtig, så 'fejlen' kan ikke ligge her. Jeg drikker langt under Sundhedsstyrelsens anvisninger og aldrig noget stærkere end rødvin. Indtager, trods mine rygproblemer, meget sjældent medicin. Så ja, jeg er en lille smule oprevet og nervøs, indtil jeg får de præcise tal, og jeg får lavet en aftale med min læge om opfølgning. Men jeg må styre mig et par dage endnu, for tallene for hormonprøverne (som jo var baggrunden for yderligere blodprøver) er ikke kommet endnu. Lægen har nu lovet at rykke for svar.

Min calcium-prøve, som for 5 uger siden lå lige under det anbefalede, er nu i normalområdet. Lidt mystisk, da jeg jo ikke har taget kalktilskud, før jeg fik svar for 10 dage siden på de første prøver, og dermed kun havde taget dem i 4 dage, før de nye prøver blev taget.

Og så viser prøverne også, at jeg er lidt dehydreret, så jeg må være opmærksom på at drikke mere vand.

En 'herlig' måde at begynde 1 uges ferie på...

Rettelse til dagens resultat

Så kom den officielle resultatliste  og den viser, at min tid blev 23:20, men en placering som nr. 6 ud af 119 kvinder og nr. 30 ud af 211 deltagere i alt, kan jeg ikke klage over :-)

En dårlig generalprøve

Hvis en dårlig generalprøve giver en god premiere, så kommer jeg til at løbe et godt løb til DM på lørdag!

Men sportsdagen begyndte slet ikke med mit 5K løb i Sorgenfri. Den begyndte på Kongevejen mellem Birkerød og Holte. Der er triathlon i byen! Challenge Copenhagen, som jeg jo har en stor drøm om at deltage i næste år.

På deres 180 km lange cykeltur kommer de bl.a. gennem Birkerød, og jeg fravalgte at stille mig på et af de såkaldte 'Hot Spots', hvor der ville være mange tilskuere samt speaker, depot m.m. Jeg valgte at stille mig solo (jeps, jeg stod helt alene) lige efter krydset Kongevejen/Vasevej, ca. 1,5 km før Geels Bakke, hvor der er en lille stigning, som alligevel kan trække søm ud efter 3,8 km svømning i åbent vand samt mange km på cyklen.

Jeg stod og klappede af alle, der kom forbi, og takken var et lille smil fra mange af deltagerne. Et stille 'tak' fra dem med overskud. Enkelte kom med den karakteristiske 'tungen ud af halsen'-attitude som symbol, at det er hårdt, men det går sgu egentligt meget godt. En enkelt bissede af mig - eller måske var han bare så presset, at det, der skulle være et smil, stivnede lidt.

Som udøver ved jeg, at det virker meget opmuntrende, når tilskuerne står og hepper, klapper eller kommer med positive tilråb, men for første gang gik det op for mig, hvor stor betydning det har at give de engagerede mennesker på sidelinien et smil retur som tak for opbakningen. Nogle gange er man naturligvis så langt inde i sig selv, at man ikke har overskud, eller man er så fokuseret på sit mål (måske en PR), at man ikke har tid til forstyrrende elementer. Men lov mig, at hvis du ikke løber for en hurtig tid eller er helt ude på overdrevet, så SMIL, for det virker selvforstærkende og kommer dine medkompetanter til gavn.

Jeg stod 1 time og klappede, så jeg havde ondt i hænderne. Tiden løb fra mig og pludselig fik jeg travlt med at cykle til Sorgenfri for at tjekke ind til mine sølle 5 km. Meget ydmygt i forhold til udøverne på Kongevejen!

Jeg kunne komme med 100 undskyldninger for at det ikke gik som håbet: Sønnens besøg så træningen er blevet forsømt. Forkert kost i forhold til konkurrence. Rødvin til aftensmaden. Ondt i ryggen efter nattens søvn. Men kort og godt var jeg bare ikke hurtig nok i dag, og så hjalp det selvfølgelig heller ikke, at jeg blev ramt af sidestik (noget jeg ellers aldrig er plaget af) efter knap 3 km, så min km-tid på de sidste 2 km blev 20 sek. langsommere pr. km i forhold til de 3 første km. Sidste år løb jeg i tiden 22:39, men i år må jeg tage til takke med 23:18.

Heldigvis er der nogen i familien, der holder fanen højt, for min nevø Joachim er i dag blevet delstatsmester i New South Wales i 200 meter butterfly for drenge 14 år. Sølle 0,03 sek. fra rekorden for NSW!

Swimming NSW Championship Meet 14/08/2011 - 11:30AM
2011 NSW State Age SC Championships - 12/08/2011 to 14/08/2011
2011 NSW State Age SC Championships

Event 123 Boys 14 Year Olds 200 SC Metre Butterfly
==================================================================
Name                                       Age  Team      Seed      Finals
==================================================================
1 BARDRUM, JOACHIM        14   AUBN   2:06.22  2:05.58
2 LEONARD, RYAN               14   HUNT   2:08.74  2:06.15
3 COLQUHOUN, LACHLAN 14   WODN 2:14.53  2:09.78

I skal have nogle billeder fra dagen:



Deltagerne kommer i mange udgaver: veltrænede,
nogle var mere fit end andre, men alle var topmotiverede,
og udstyret var i orden!




Her kæmper en gruppe sig op ad den lille stigning,
hvor jeg havde taget opstilling.



'Det Grønne Område' (Lokalavis) havde sponseret en bog til alle
deltagere i børneløbene på 1 og 2 km

Der er dømt familiehygge

Vejret var fint og lunt, så der var gang i salget af is til
Danske Bank Grønne Mil i Sorgenfri Slotshave

Cirkus 3 underholdt de yngre årgange

Mens de ældre årgange fik jazzmusik, leveret af 'Katja og Fjeldtetten'
Mon Katja er den ældre dame til venstre i billedet?

Skal du prøve et ultraløb i efteråret?

Jeg beklager, at bloggen kører lidt på nedsat kraft i disse dage, men sønnen er hjemme på besøg fra 'det mørke Jylland', nærmere bestemt gården udenfor Grenaa. Selv om løb fylder meget i min hverdag, så kommer familien altid først :-)

Og nu jeg er ved Grenaa, så skal det da lige nævnes, at tilmeldingen er gået i gang til et af de meget populære 6 timers løb Grenaa 6 timers løb , der afholdes lørdag d. 19. november. Stemningen, forplejningen samt afviklingen af dette løb er altid i top, så det kan bestemt anbefales til både nybegyndere og rutinerede ultraløbere.

Har man bedre mulighed for at løbe på Sjælland, vil jeg varmt anbefale 6 timers løbet i Albertslund , der har præcis samme kvaliteter som løbet i Grenaa. Eller løb begge to! For løbet i Albertslund afholdes 3 uger tidl., nemlig lørdag d. 30. oktober, og jeg står allerede på startlisten :-)

Hvis der er nogle af bloggens læsere, der har bestemt sig for at prøve et af disse løb (eller et andet 6 timers løb), skriver jeg gerne et indlæg med mine 'gode råd'. Skriv en kommentar, hvis der er behov..

Tiden med Garmin Forerunner 610

Nu har jeg løbet med Garmin Forerunner 610 i et par måneder, og jeg har lidt problemer med uret.

Det ene er, at softstrap pulsmåleren går amok efter et par ugers brug. Dvs. at den begynder pludselig at registrere, at jeg løber med en puls på 230-250, også under rolige løb. Jeg vil lige bemærke, at min maxpuls er målt til 187! Garmin var venlig at udskifte den første pulsmåler til en ny softstrap, men problemet opstod igen, og jeg fik derfor udleveret en hardstrap, som virker upåklageligt.

Og så er der den trykfølsomme skærm..
Det er muligt, at jeg er mere fummelfingret end gennemsnittet, men jeg har altså problemer med at få skærmen til at gøre, som jeg beder den om. Når jeg går ind i en hovedmenu og skal rulle ned gennem undermenuerne, har uret en tendens til at gå ind i en undermenu, som jeg ikke har valgt, men bare skal rulle forbi. Det er altså hamrende irriterende, at jeg skal gå tilbage for at kunne forsætte. Og den kan finde på at gøre det flere gange, før jeg kommer ind i den ønskede menu. Jeg er heller ikke særlig handy med tastaturet på min htc mobil, så det er muligt, at mine fingre lider af nedsat motorisk balancesans, og jeg burde have et "handicapvenligt" løbeur med trykknapper.

Som langdistanceløber er en batteritid på max 8 timer også for kort.

På den positive side er det nemt at skifte (eller kunne være, hvis jeg ikke var så fummelfingret) datafelt under en tur. Hvis jeg f.eks. finder på at ville have 'aktuelt tempo' fremfor 'gennemsnitstempo', trykker jeg bare i nogle sekunder på det felt, jeg ønsker at udskifte, og så kommer jeg direkte ind i menuen med mulighed for at skifte. Det tager ikke mange sekunder, når det fungerer.

Hvis der er andre, der har en vurdering af uret, er I meget velkomne til at skrive en kommentar.

Hjemmesider fra DAF og DGI

DAF (Dansk Atletik Forbund) har lavet en hjemmeside for motionister Motion Danmark med primært fokus på løb, gang og styrketræning. Her er artikler, træningsprogrammer m.m. Du kan bl.a. læse om min løbeklubs nye, spændende løbetræningsprojekt med Brian Dåsbjerg i spidsen.

Det samme har DGI (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger) Vores Puls
Her finder man bl.a. en fin guide til styrketræning af hele kroppen, der kan laves på stuegulvet, hvis man har mere rygrad end mig!

Ny struktur på landsholdet

Ultralandsholdet har fået ny struktur. Indtil nu har landsholdskoordinator Morten Pilgaard været alene om opgaven, men arbejdet kræver efterhånden en del arbejde med den stigende interesse for ultraløb og dermed også flere kvalificerede landsholdsløbere på henholdsvis 100K og 24H landsholdene.

Morten Pilgaard vil fremover fungere som kontaktperson mellem landsholdet, DAF og IAU. Landsholdet udtages officielt af DAF (Dansk Atletik Forbund), og IAU er den internationale org., der står for afholdelsen af EM og VM i alle former af ultraløb (100K, 24H og Trail).

Charley Prødel (100K landsholdet) og Brian Larsen (24H landsholdet) vil fremover stå for arbejdet med hver deres landshold: Kontakten til nuværende landsholdsløbere, opsøgende omkring nye løbere, udtagelse af landsholdet osv. Dvs. alt det praktiske arbejde omkring hver deres landshold.

Jeg ser dette som en klar styrkelse omkring landsholdsarbejdet, og jeg er sikker på, at Charley og Brian med deres engagement og store erfaring er de rette folk til det vigtige arbejde som bindeled for de aktive.

Så er landsholdet til VM i 100 km løb  i Holland off.gjort. Det bliver 3 rutinerede landsholdsløbere Charley Prødel (PR 7.58.49), Ole Karlsen (PR 7.38.31. Ole løb 7.34.28 ved VM i Gibraltar 2010, men denne tid er ikke anerkendt af IAU, da ruten ved en kontrolopmåling var 97 meter for kort), Poul Petersen (PR 7.49.48) samt debutanten Thomas Skytte (PR 7.39.06), der skal repræsentere de danske farver d. 10. september. Mere om det, når tiden nærmer sig.

Min ryg er begyndt at give problemer igen, og jeg har en stærk mistanke om, at det skyldes den genoptagne cykling til arbejde. Det gik så meget fremad, at jeg for første gang i månedsvis følte mig næsten smertefri, da jeg startede på at cykle igen i sidste uge. Nu er tilstanden næsten den samme som før min selvvalgte 1 måneds cykelfrie periode, hvor jeg i stedet for kørte med toget på arbejde. Det er heldigvis sådan, at jeg har 1 uges ferie fra på fredag, så nu har jeg bestemt mig for at tage toget de sidste 3 nattevagter. Det giver 2 ugers hvile til ryggen, hvor jeg kan have fokus på rygtræning i centret samt mit løb.

Det mystiske (og lidt rystende for en langsom løber som mig) er, at jeg faktisk er mest smertefri, når jeg løber intervaller. Weekendens halvlange ture har ikke gjort ondt, men der har været en slags 'spænding' over lænden. Under gårsdagens intervaller mærkede jeg ikke det mindste. Måske skal den bare have nogle tæsk, den ryg ;-)

Mens ænderne holdt siesta

Mandag er interval-dag. Det passer mig bedst at løbe intervaller om mandagen af 2 grunde: det er før min nattevagtuge begynder, og min lille park er ofte tom.

De 500 meter, der er rundt om søen, er perfekt til mine foretrukne intervaller på 1 km, og så er det de smukkeste omgivelser, man kan ønske sig. Det er tydeligt, at ferien er forbi for mange mennesker, for parken var tom for barnevogne, legende småbørn og løse hunde, mens jeg trænede dagens 7x1K. Ænderne lå og holdt siesta ½ meter fra den sti, hvor jeg løb. De er så vant til mennesker, at de ikke lod sig forstyrre af en forpustet løber, der løb forbi igen og igen.

Det går stadig ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske, men til gengæld lå omgangene uhyre stabilt, som den slags skal. I følge coachen skal de ligge indenfor +/- 5 sek. for hver omgang, og det gjorde de i dag. Kan du løbe meget hurtigere på det sidste interval, har du ikke givet dig nok på de første, og kan du ikke holde tempoet, har du løbet for hurtigt! 

Jeg har tidl. anbefalet Road-ID som sikkerhed, når man er ude og træne. De er nu kommet i en smallere udgave som også kan anbefales til børn. Måske en god idé, når børnehaven skal på udflugt?

Pris: 18,48 dollars inkl. forsendelse = ca. 100 kr.

Og husets kæledyr skal naturligvis ikke glemmes, så man kan også få et ID til hunde

Startlisten til DM 10.000 meter er klar, og den tager et stort pres af mine skuldre. SNIK er nemlig den eneste klub, der stiller hold i K 45-49, så vi skal bare gennemføre alle 3 for at blive danske hold-mestre i vores aldersklasse :-)

En sjov aften i Helsingør

Det var en sjov aften i Helsingør. Ikke ret meget celebrity, men masser af øl, vin, pølser, kage, is og pizza, og det er bestemt ikke Anders og min skyld, hvis der er overskud på VIP-kontoen efter aftenens løb, for vi tog godt for os af sagerne :-D

Her kommer en lille billedkavalkade af aftenen:

Øl i den ene hånd og is i den anden hånd.
Et ret godt billede af hvordan vi så ud det meste af aftenen.

Først havde vi sat os op på tribunen, men vi så faktisk langt bedre ved hegnet,
så der stod vi det meste af aftenen. Når vi ikke lige var i boden efter nye forsyninger..

Jeg var rigtig dårlig til at fange rytterne, når de susede over målstregen med 50 km/t

Men Anders kunne det pjat! Han har også øvet sig i flere år under Tour de France.
Her kommer Michael Rasmussen over stregen.

Vi stod lige overfor præmiepodiet.

Vi fik også en enkelt sodavand, økologisk ovenikøbet,
men den smagte forfærdeligt, så det stads holdt vi os fra resten af aftenen!

Ingen celebrity? Jeg fandt da TV2 Sportens cykelekspert fra Tour-studiet
Henrik Jul Hansen. Det var alt, hvad det kunne blive til..



Bortset fra en kortvarig periode med let regn holdt det tørvejr på en lun og festlig dag i havneområdet i Helsingør. I ville blive rystet over hvor meget vi nåede at indtage af proviant, men jeg kan røbe, at listen bl.a. indeholder 3 stk. af denne slags

Off-dagen

I går eftermiddags havde jeg en træning, der var så tung, at jeg overvejede at skifte DM ud med deltagelse i noget powerwalk! Der var absolut ingen tempo i skoene, og efter 6 km gav jeg op. Der var ikke noget som helst positivt at trække ud af det forløb. Som kronen på værket kom en sms fra coachen med en forespørgsel, hvordan det går med træningen? Meenajjjj, øhhhh...

Men ellers går det faktisk ok, og i dag fik jeg løbet 26 km rundt om Furesøen uden problemer (altså andet end våde sko langs søbredden), så jeg lader 'bygones be bygones'

I aften skal jeg til Helsingør og se topidræt, nemlig små tændstikstynde mænd, der slider sig gennem 13,2 km enkeltstart Det tager dem knap 20 min., så jeg er lidt bagud på points med mine 38 min. for næsten samme distance, men den store forskel skyldes selvfølgelig fortrinsvis, at jeg skal stoppe for rødt undervejs ;-)

Nye blodprøver

Ups! Jeg hører måske alligevel ind under kategorien 'gammel'. I hvert fald 'ikke helt så ung, som jeg føler mig'-gammel.

Som I ved, har jeg deltaget i et forsøg på RH for 1 måned siden, og i dag er jeg blevet kontaktet af lægen, der er tilknyttet projektet. Mit calcium niveau er lidt lavt, så jeg bør overveje at tage kalktabl. Futura Kalk - here I come..

Jeg har en lille alarmklokke i baghovedet, der fortæller, at man ikke kan optage 800 mg calcium på én gang, og jeg derfor skal dele det dagl. indtag i 2 (tbl. er på 400 mg), men jeg kan ikke huske, hvor jeg har info fra. Hvis nogen kan bekræfte dette, må man meget gerne skrive en kommentar eller sende mig en mail direkte. På forhånd tak :-)

Der er også nogle uregelmæssigheder omkring mine hormon-prøver, men det skyldes formodentligt en lab.fejl, så jeg skal have taget nye prøver på mandag. Jeg har helt bevidst undladt at spørge, hvad fejlen går ud på, for hvis alt er, som det skal være, er der jo ingen grund til unødig bekymring.

Der er kommet et nyt online ultraløbsmagasin Nordic Ultra

Jeg har skrevet til arr. af Stockholm Jubilæumsmarathon om evt. overdragelse af mit startnr. til en anden løber, hvis det viser sig, at løbet falder sammen med Etape du Tour. Jeg kunne nemlig ikke finde nogle regler omkring dette på hjemmesiden. Det kan man ikke. Nr. er personligt som f.eks. i Berlin Marathon. Så er det jo bare at krydse fingre for, at de 2 begivenheder ikke kolliderer.

Aftenunderholdningen: Diamond League fra London på TV2 Sport kl. 20

Når jeg bli´r gammel

I min verden er man først gammel, når man sætter sig i en stol og lader livet flyve forbi. Så i dag er jeg ikke gammel, men jeg er træt og tager mig en fridag fra træningen. Ok, jeg er måske gammel i den retning, at min krop har brug for lidt længere tid til at restituere end en 20-årig :-/

Jeg føler mig ovenpå mentalt, men kroppen virker en anelse tung, efter at jeg er begyndt på en kombination af bodypump, spinning, løb og cykling. Så jeg tager en hviledag og nøjes med cykelturen til arbejde. Det giver trods alt stadig 2x40 min. motion :-)

Jeg skulle have været til pump i aften, men jeg prøver at ændre lidt på rækkefølge i fitnesscentret, så jeg stadig når den planlagte træning, bare lidt forskudt.

Beviset på 2 gevinster ankom i dag:

Armbånd til VIP-teltet til lørdagens enkeltstart.
En af gæsterne vil være statsminister Lars Lykke Rasmussen, der skal skyde enkeltstarten i gang.
Den information gør Anders, der skal med som min gæst, lidt urolig, for nu skal vi kæmpe om pladsen i ølteltet ;-)

Det skriftlige bevis på, at jeg har vundet VIP-turen til Etape du Tour 2012.
Til højre ses den CD som alle dagvindere har fået. Til venstre et postkort fra Alpe D´Huez.

VIP.. For sådan en som mig, middelklasse og som folk er flest, smager det altså godt, det lille ord 'VIP'. Jeg ved, det får mig til at lyde lidt højrøvet, men jeg glæder mig altså til at være noget specielt for en aften :-)



Så cykler jeg igen

Hvis nogen hørte en underlig rumlen i går aftes, så bare rolig. Der var formodentligt ikke tale om torden i det fjerne, men om coachens højlydte latter da han læste min sms om DM på 10.000 meter ;-)

Jeg har tilmeldt mig en info-aften hos Fitnessdk om Challenge Copenhagen 2012. De sidste par år har fitnesskæden haft hold, der træner målrettet CC. Jeg tror stadig, at jeg foretrækker den lokale klub SigmaTri, men der sker jo ikke noget ved at høre om det andet tilbud.

Det har været et rolig dag på træningsfronten med bare 10 km restitutionstur, efter at det i går blev til intervaltræning, 1 times spinning samt cykelturen til arbejdet.

For første gang er jeg begyndt at registrere min cykeltur som en del af min træning, så nu bruger jeg Garmin Forerunner 610 for at optage data. Specielt stykket gennem Lyngby er gennemsyret af lyskryds, der på mystisk vis altid bliver røde, når jeg kommer frem (læs en masse grimme ord), men der er også mulighed for lange stræk, hvor jeg trods alt ligger på 30-32/km på min citybike. Ikke imponerende, I know, men det kommer :-)
Og så er der jo nogle herregode bakker på vejen! OK, sammenlignet med Alpe D´Huez taler vi om et lille bump på vejen, men man må jo tage udgangspunkt i, hvor man er, og jeg har stadig 11 mdr. at træne i.

På en lidt forrykt måde ser jeg frem til oktober måned, hvor 2 betydningsfulde begivenheder bliver offentliggjort: Får jeg startnr. til London Marathon? Hvilken etape skal jeg cykle i Frankrig?

Surrealistisk udvikling

Tingene er ved at udvikle sig i et temmelig surrealistisk retning! Fra at skulle løbe 24 timers løb om 4 uger skal jeg nu i stedet for løbe DM i 10.000 meter om 3 uger og DM i marathon om 7 uger. "Hva´be´ha´" tænker du nok!

Men der er nu en logisk forklaring: Det er nemlig Regina, som jeg også løber på klubhold med til DM i marathon, der har spurgt, om jeg også vil stille op på 10.000 meter. Der må være akut mangel på hurtige kvinder i alderen 45-49 år, siden hun spørger mig, men selvfølgelig vil jeg det. For mig er det et hårdt træningspas, forklædt som konkurrence, for jeg ved, at jeg er middelmådig på de korte distancer, men disse løb er en gylden mulighed til at presse mig selv på en måde, som jeg aldrig kan gøre under egen træning.

Hvis nogle undrer sig over, at jeg skriver 10.000 meter, så er det fordi, det er på bane. Løb på atletikbane skrives altid i meter, mens løb på vej skrives i km.

Jeg har meldt fra til lørdagens marathon på Avnø. Det er rigtig ærgerligt, men min mor er blevet syg, og jeg er eneste barn, der er i DK indtil søndag, så jeg vælger at blive i det nordsjællandske. Det betyder, at næste marathon er DM i Odense.

Der er mange, der tæller uger og dage ned til deres konkurrence. Jeg tæller ned på intervalpassene. Jeg ved, at der ikke er nogen vej udenom, hvis jeg vil løbe et anstændigt løb til september, men hvor jeg dog kan lide det meget, meget lidt. En raffineret form for tortur..

Jeg har løbet ugens pas i dag, og det gik mildt sagt lidt underligt for sig. Pga. den lille usikkerhed med gps-målingen vælger jeg at trykke omgange manuelt. Jeg bliver frustreret, hvis jeg den ene omgang skal løbe 5 meter længere end den anden pga. uret. Ja ja, vi har alle vores særheder, og det virker for mig.
Eller - normalt virker det for mig, for i dag glippede det åbenbart med at trykke hårdt nok for 'Lap' på 1. omgang, som dermed er registreret som en del af opvrmningen. En omgang, der i øvrigt blev kronet med, at mit snørrebånd gik op. Dobbeltknuder er løsningen, siger jeg bare!

Jeg var overbevist om, at jeg havde løbet 6x1 km, som var planen, men da data blev overført til min pc, stod der kun registreret 5 omgange. Det eneste positive (og det vigtigste) var, at intervallerne blev løbet hurtigere end i sidste uge.