mandag den 15. august 2011

En mindre oversvømmelse

Mere regnvejr og igen mindre oversvømmelser som her i en viadukt i Birkerød.


Men der er også en mindre oversvømmelse i sindet, for mine blodprøver er ikke alle, som de burde være. Jeg har ikke fået dem på skrift endnu, men tilsyneladende ligger mine levertal lige i overkanten. Trods mine talrige klager over vægten, er jeg jo ikke overvægtig, så 'fejlen' kan ikke ligge her. Jeg drikker langt under Sundhedsstyrelsens anvisninger og aldrig noget stærkere end rødvin. Indtager, trods mine rygproblemer, meget sjældent medicin. Så ja, jeg er en lille smule oprevet og nervøs, indtil jeg får de præcise tal, og jeg får lavet en aftale med min læge om opfølgning. Men jeg må styre mig et par dage endnu, for tallene for hormonprøverne (som jo var baggrunden for yderligere blodprøver) er ikke kommet endnu. Lægen har nu lovet at rykke for svar.

Min calcium-prøve, som for 5 uger siden lå lige under det anbefalede, er nu i normalområdet. Lidt mystisk, da jeg jo ikke har taget kalktilskud, før jeg fik svar for 10 dage siden på de første prøver, og dermed kun havde taget dem i 4 dage, før de nye prøver blev taget.

Og så viser prøverne også, at jeg er lidt dehydreret, så jeg må være opmærksom på at drikke mere vand.

En 'herlig' måde at begynde 1 uges ferie på...

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Det er aldrig rart når diverse prøver ikke falder "heldigt" ud.
    Mine levertal har altid været forhøjet, og mit alkoholforbrug er meget minimalt. Min læge siger, det ikke er noget jeg skal bekymre mig om, så længe jeg lever sundt og fornuftigt og det gør jeg selvfølgelig (det meste af tiden) ;-)
    Håber ikke dine prøvesvar giver yderligere grund til bekymring.
    Mange hilsner
    Susanne

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Tak for din hilsen. Jeg tror også, at jeg blæser det op til mere, end det er (eller det håber jeg i hvert fald), men man bliver sørme lidt rystet, når man tror, man er sund og rask, og nogle prøver viser, at alt ikke er i normalområdet. Så snart jeg får prøvesvarene, tager jeg kontakt til min læge, og så må han tage stilling til det videre forløb. Godt jeg har en læge, jeg er meget tilfreds med :-)
    Mange hilsner,
    May-Britt

    SvarSlet